Sankt Petersborg og Moskva

"Det Gode Anderledes"

VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 0 DAGE
PRIS
Bestilling Kontakt os

Sankt Petersborg & Moskva 1. – 7. maj 2018

 

Byerne er mødet mellem et nu og et da, det man kan kalde en temporal kontrast - og fattigdom knejser side om side med kulturel rigdom,

ligesom nymodens glas- og stålbygninger mænger sig med storartede, prangende gamle kirker og majestætiske statsbygninger.

 

Tilmelding til rejsen eller få mere at vide om rejen på telefon 97 42 50 40 eller info@ourworld.dk

 

Vigtigt:

Visum til Rusland skal du søge om på ” Russian Visum Application Center”, på Cort Adelers Gade 12, stuen 1053 København K. Visumansøgningen skal afleveres ved personligt fremmøde.
Alle skal have en invitation fra Rusland, det sørger vi for.

Tre måneder før afrejse fremsender vi udførlig information/guidning til udfyldning af visummet, sammen med invitationen fra Rusland - med posten til jer.

Vi står gerne til rådighed, hvis det giver anledning til spørgsmål. 

 

Prisoversigt

Pris per person i delt dobbeltværelse                           DKK.     9.995,-

Pris per person i enkeltværelse                                      DKK.   11.695,-

 

Rejsens pris inkluderer:

• Fly: København - Helsinki - Sankt Petersborg // Moskva - Helsinki - København
• 3 overnatninger i Sankt Petersborg
• Transport fra lufthavn til hotel i Sankt Petersborg
• 2 udflugter i Sankt Petersborg
• Vi går fra vort hotel til togstation i Sankt Petersborg, hotellet er beliggende 5 min. derfra
• Hurtigtog mellem Sankt Petersborg og Moskva
• Transport fra togstation til hotel i Moskva
• 3 overnatninger i Moskva
• 2 udflugter i Moskva
• Flod cruise i Moskva
• Transport fra hotel til lufthavn i Moskva
• Dansk talende rejseleder på hele rejsen
• Lokal rejseleder på udflugter
• 6 x morgenmad
• 6 x aftensmad – ekskl. drikkevarer
• Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg per 12.oktober 2017

 

Rejsens pris inkluderer ikke:

• Forsikringer
• Visum fra kr. 490,- med forbehold for ændring
• Måltider der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen
• Drikkepenge forvent venligst DKK. 20,- per dag
• Drikkevarer

 

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav
og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

Program for rejsen

 

Betalte Måltider M: Morgenmad, F: Frokost, A:  Aftensmad

 

1. maj: København - Sankt Petersborg.  A

Vi flyver fra København kl. 13.20 til Helsinki, et flyskifte, derefter videre til Sankt Petersborg.

Vi lander kl. 18.55, kører direkte til Hotel Oktyabrskaya, hvor vi skal overnatte.

Hotellet er centralt beliggende 10 minutters gang fra Nevsky Prospekt, hvilket er navnet på hovedgaden i St. Petersburg i Rusland. Hovedgaden er 25 meter bred, 4 km. lang og anlagt i år 1710 af Peter den Store. Nevsky Prospekt er en af Ruslands mest kendte gader, hvor man blandt andet finder fremragende arkitektur og spændende indkøbsmuligheder. Efter ankomsten vil der være mulighed for, at følge rejselederen på en gåtur på hovedgaden.

 Vores hotel i St. Petersburg

2. maj: Sankt Petersborg.  M,A

Efter morgenmaden starter vi på dagens udflugt i bus. Hovedgaden Nevsky Prospekt skal naturligvis opleves. Senere krydser vi broen til øen Vasilievsky, der er den største ø i byen og hvor mange russiske bryllupper finder sted.

Her skal vi også stifte bekendtskab med Ruslands drabelige maritime historie. Vi fortsætter til Katedralen, hvor de Russiske Zar ligger begravet. Den første var Peter den store og den sidste var Zar Nicolas den 2. Katedralen er byens højeste bygning, når spiret medregnes.

Vi besøger også Peter & Poul fortet. Fortet blev bygget af Peter den Store i år 1703, som beskyttelse mod den svenske flåde. Senere blev det brugt som fængsel for vigtige politiske fanger. I dag er det nænsomt restaureret og er et museum.

Vores næste stop er ved bronze statuen af Peter den store – byens grundlægger. Herefter fortsætter vi til St. Isaacs katedral, der er verdens fjerdestørste, men Ruslands største. Det imponerende bygningsværk er over 100 meter høj og tog 40 år at færdiggøre.

Dagens sidste stop er ved det berømte og smukke Vinterpalads.

 

3.maj: Sankt Petersborg.  M,A     

Peterhof er en mindre by i udkanten af Sankt Petersborg. Byen er domineret af Romanov Familiens sommer palads. Sommerpaladset blev bygget i al sin overdådighed og pragt, med kun et formål for øje – at underholde og imponere tusindvis af gæster.

Huset Romanov var Ruslands sidste Zar og familien herskede i mere end 300 år. Romanoverne var oprindelig en bojarslægt (adelsslægt) fra Moskva. Blandt familiens mest kendte medlemmer tæller Peter 1. af Rusland, der grundlagde det moderne Rusland og forvandlede landet til en europæisk stormagt, samt Katharina 2. af Rusland, begge med tilnavnet den store

Vi skal udforske området, der byder kunstneriske haver, en overflod af skulpturer og fontæner.

Først på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet.

 

4. maj: Sankt Petersborg – Moskva.  M,A

Efter morgenmaden er der afgang med tog til Moskva, hvor selve togturen tager ca. 4½ time.

Fremme i Moskva kører vi til Hotel Delta Izmailovo, der er vores hotel under opholdet i Moskva. Der vil være god tid til at blive installeret på værelserne, før rejselederen inviterer på en gåtur i hotellets nærområde.

 Hotel Delta i Moskva

5. maj: Moskva.  M,A

Vi bruger dagen på en rundtur i Moskva. Byen har været landets politiske, kulturelle, finansielle, uddannelsesmæssige og transportmæssige centrum i mere end 850 år. Ingen rejse til Moskva uden et besøg på Den Røde Plads.

Gennem tiden har de siddende herskere/regeringer brugt pladsen til magtdemonstrationer af stor kaliber. Idag er det turisterne, der dominerer stedet. Vi bevæger os rundt i byen med bus og ser flere af byens talrige seværdigheder, herunder St. Basil katedralen, Lenins Mausoleum og det frygtede KGB’s hovedkvarter – udefra.

Dagen slutter med et flodkrydstogt på Moskvafloden, før vi kører tilbage til hotellet og aftensmaden.

 

6. maj: Moskva.   M,A

”Kreml”, den befæstet bydel i Moskva er ofte synonym for den russiske regering. Den ældste kerne af bygningerne er fra 1400-tallet. Formiddagen bruges på, at se nærmere på bygningerne og høre historierne. Ved 13-tiden kan man vælge imellem at følge bussen tilbage til hotellet eller begive sig ud på opdagelse på egen hånd.

Men interesserede kan også vælge, at tage med vores danske rejseleder med ud på endnu en udflugt. Denne gang med offentlige transportmidler, hvor hver deltager betaler for sin egen billet.

Vi mødes først på aftenen til fælles middag.

 

7. maj: Moskva – København. M

Efter morgenmad og udtjek fra hotellet, får vi bagagen opbevaret og tager med rejselederen på en morgenvandring, hvis tiden tillader det inden vi skal køre til lufthavnen.

Vi flyver kl. 11.50, har et flyskifte i Helsinki og lander derefter i København kl. 16.20.

 

Rejsebetingelser for Rusland rejse

 

Tilmelding til en rejse kan ske enten skriftligt eller mundtligt.

 

Prisændringer
OurWorld A/S kan under særlige forudsætninger hæve eller sænke rejsens pris. Ændringen skal bero på væsentligt ændrede valutakurser, skatter, afgifter, nye skatter og/eller afgifter, stigninger på brændstof og lign. En prisændring vil blive varslet hurtigst muligt og senest 20 dage før afrejse. OurWorld A/S kan dog aldrig forhøje rejsens pris med mere end 10 %. Såfremt dette sker, kan rejsedeltageren frit afbestille rejsen.

OurWorld A/S forbeholder sig ret til at kurssikre rejsen, når den er sikret afrejse. Herefter kan evt. ændringer pga. valuta ikke forekomme.

 

Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl og fejl i prisen på rejsen.

 

Rejsedeltagerens ændring
Navneændring er efter billetudstedelse ikke muligt.

 

Rejsedeltagerens afbestilling
Indtil 60 dage før afrejse er depositum tabt.

Senere afbestilling end 40 dage før afrejse medfører, at hele det indbetalte beløb er tabt.

 

Afbestilling skal altid foregå skriftligt.

 

Afbestillingsforsikring
OurWorld A/S anbefaler, at man tegner en afbestillingsforsikring.

Forsikringen skal bestilles samtidig med rejsen. Forsikringen dækker, hvis forsikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller nærmeste pårørende eller rejseledsager.

 

OurWorld A/S etablerer afbestillingsforsikringen ved Gouda rejseforsikring.

 

Rejsedeltagerens ansvar
Møder rejsedeltageren ikke rettidigt op/udebliver eller ikke kan deltage pga. glemt eller ugyldigt pas, kan der ikke forventes nogen godtgørelse.

Rejsedeltageren skal rette sig efter rejselederens anvisninger samt sørge for, at

bagage mv. er på rette sted. Rejsedeltageren er ansvarlig for enhver skade forårsaget pga. tilsidesættelse af rejselederens anvisninger. Enhver rejsedeltager er selv ansvarlig for at kende gældende toldregler.

Har deltageren ikke modtaget forsikringsbetingelser, skal man kontakte OurWorld A/S.

 

Aflysning/ændring
Aflysning kan finde sted, hvis der ikke er opnået tilstrækkeligt deltagerantal (20 deltagere). Ved aflysning af en rejse godtgøres det fuldt indbetalte beløb. OurWorld A/S er forpligtet til senest 60 dage før afrejse at underrette rejsedeltagerne, såfremt der ikke er tale om en pludselig opstået situation.

Bureauet forbeholder sig ret til at ændre en rejse, hvis tvingende forhold gør dette nødvendigt, fx omlægning af en rejserute, ændring af overnatningssteder samt flytte gæster til et andet hotel af samme standard.

 

Rygning
Rygning i busser, hoteller og fly er ikke tilladt.

 

Bonusprogrammer
Dette er en sag mellem deltageren og flyselskabet.

 

Reklamationer
Skal fremsættes til rejseleder eller operatør straks. Rejselederen/operatøren vil straks forsøge at udbedre skaden. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, skal reklamation omgående ringes eller sendes skriftligt til OurWorld A/S.

Evt. godtgørelse pga. flyforsinkelse er en sag mellem flyselskab og deltageren.

Har du spørgsmål?

Helle Krogh Dahl

Telefon: 97425040