VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 6 DAGE
PRIS 10.995,00 kr.

Autentiske Færøerne 
17. – 22. september 2020

Sørens Rejser i samarbejde med OurWorld A/S har fornøjelsen at præsentere denne rejse til Færøerne.

Vi tilrettelægger alt, så du kan koncentrere dig om at opleve.
Sammen med den lokale rejseleder kommer du tæt på de lokale og kan opleve det autentiske Færøerne.
Vi har iblandt disse oplevelser givet det en ekstra tanke.
At rejsen er tilegnet vore gæster, og indeholder naturflotte stunder såsom at besøge verdens mindste hovedstad Tórshavn til fods, sejle til de lodrette klipper ved fuglefjeldet i Vestmanna, opleve Gjógv naturhavnen mod nord, spise vores frokost oppe ved Gjáargarður,
I Søldarfjørður skal vi besøge Lena og Jákup, som byder på frokost i privaten
Og mange andre oplevelser……

 

Prisoversigt:

Pris per person i dobbeltværelse                DKK.  10.995,-

Pris per person i enkeltværelse                   DKK.  12.870,-

 

Rejsens pris inkluderer:

•Billund - Færøerne - Billund
•Bus og lokalguide fra lufthavnen - hotellet - lufthavnen
•På ankomstdagen sørger vi for en madpakke med lidt af hvert, den nyder vi ved et stop undervejs
•5 overnatninger på nybygget 4-stjernet hotel Brandan  
•5 x morgenmad
•Rundvisning i Nordens Hus
•1 x frokost i Nordens Hus
•1 x frokost i Gjáardgardur
•1 x kaffe, te & kage i Kirkjubø
•1 x frokost i privat hjem, hos Lena & Jákup
•1 x madpakke
•Sejltur i Vestmanna
•Besøg hos fårebonde og garnbutikken Navia
•Program som beskrevet
•Lokal dansktalende rejseleder på udflugterne
•Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg per 17. oktober 2019

 

Rejsens pris inkluderer ikke:

•Måltider, der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen
•Drikkevarer

 

Værd at vide:

•Et let måltid kan købes ombord på Atlantic Airways. Vand, sodavand og kaffe/te er gratis
•Hotel Brandon: Hotellet er beliggende i gåafstand til stort set alt i verdens mindste hovedstad, der er ca. 1,2 kilometer ned til selve havnen
•Hotellet er helt nybygget, åbner til maj 2020, bliver bygget af bæredygtige elementer hele vejen igennem, det er færingerne meget stolte over at kunne præsentere
•Rejsen gennemføres ved minimum 25 deltagere

 

Se kort over rejsen og galleri herunder.

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

Program for rejsen

 

Torsdag 17.september:
Autentisk maleriske udsigter, Gásadalur, fotostop Bøur- Tórshavn

Efter busopsamling køres vi til Billund. Chaufføren hjælper til med check in.
Vi flyver fra Billund Lufthavn med Atlantic Airways kl. 14.30, lander på Færøerne kl.15.30, som byder os velkommen til Færøerne og skal vise jer rundt de kommende 6 dage.
Oplevelserne begynder med det samme med en sightseeing på Vágar, hvor turen bl.a. går til de små maleriske bygder Bøur og Gásadalur, for at se den enestående udsigt over fjorden til Tindhólmur og Mykines.
Indtil for nylig var den eneste måde at komme til charmerende Gásadalur til fods over fjeldet fra Bøur. Selv om der nu er en tunnel til Gásadalur, er landsbyen stadig uspoleret og har bevaret sin charme og autenticitet.
Turen mod Tórshavn går ad den gamle vej over fjeldet, hvor I kommer op i højderne og har udsigt ned over Kollafjørður, Kaldbaksbotnur samt ved Norðadalsskarð hvor I har den smukke udsigt til øen Koltur.
I skal bo inde i Tórshavn, det er let for jer at komme rundt til egne oplevelser også.
Vi kan forslå jer et besøg på restaurant Áarstova.
Restauranten er beliggende i en fredet bygning, præget af skæve vinkler, små rum, fritliggende bjælker og maden er lavet kun af lokale råvarer.
Der emmer af stemning. På den færøske måde.
Indkvartering: Hotel Brandan, 5 nætter

 

Fredag 18.septemer:
På gåben i Tórshavn & Tinganes, besøg på Kongsbondegården i Kirkjubøur, kaffe i røgstuen

Dagen starter med en kombineret gåtur rundt i Tórshavn, hvor I får et godt overblik over bygden og dets historie.
Vi går i Tórshavns gamle bydel á Reyni og Tinganes.
Herefter går vi videre i byen og besøger det gamle pakhus Østrøm, som i dag er en hyggelig kunsthåndværksbutik.
Vi fortsætter turen med bus, vi får en rundvisning og skal nyde en frokost i Nordens Hus, hvorfra der er en spektakulær udsigt.
Efter frokosten går turen til Færøernes kulturcenter i bygden Kirkjubøur, hvor vi besøger Magnus katedralen, som aldrig blev færdigbygget fordi byggeherren blev dræbt af lokale modstandsfolk under et oprør.
Fjeldet Kirkjubøkambur er 308 meter højt og er Streymoys sydligste fjeld.
Både katedralen, kirken og kongsbondegården stammer fra omkring det 11.århundrede.
Den nulevende kongsbonde er nr. 17 i rækken.
Vi bliver budt på kaffe og kage i ”røgstuen”.

 

Lørdag 19.september:
Østerø, Gøta, frokost i privat hjem hos Lena & Jákup & besøge en fårebonde

I dag går turen til Østerø og bygden Gøta, hvor vi besøger museet Blásastova, et gammelt bondehus og den gamle kirke fra 1833. Den nye kirke i Gøta, udsmykket af den færøske kunstner Tróndur Patursson fra Kirkjubøur, besøges også, før kursen sættes ud langs Skálafjorden til bygden Søldarfjørður.
Her skal vi nyde en hjemmelavet frokost serveret i et privat hjem. Lena og Jákup dækker op til os i de små rum.
Parret har en dejlig og meget spændende have med ene små oaser, hvor de foruden planter også har høns, ænder, kalkuner, som alle har en formidabel udsigt ned over fjorden.
Efter frokost går turen vider ud langs Skálafjorden, forbi den smukke sø “Toftavatn”.
Ikke et besøg på Færøerne uden at besøge en fårebonde og hører om færøsk fåreavl, her får vi også mulighed for at føle på ulden.
Derefter et besøg i garnbutikken Navia, med færøsk produceret garn og striktrøjer fra samme fårebonde.

 

Søndag 20.september:
Sejltur til Vestmanna fuglefjelde, medbragt madpakke spises i naturen & besøg i Saksun

Efter morgenmaden går turen med bus til Vestmanna, hvor vi skal ud på en ca. 2 timers sejltur til Vestmannafjeldene.
Vi sejler tæt ind under de stejle bjergsider og enorme klippesøjler, der rejser sig flere hundrede meter over havet. Det er helt fantastisk og overvældende syn at se fjeldene fra havet.
Efter sejlturen finder vi en grøn plet og holder pause. Nu er det tid til at spise vores madpakke.
Turen går videre i bus til Saksun, der ligger på Streymoys nordvestlige del. Den maleriske landsby Saksun ligger smukt omgivet af stejle bjerge og ved foden af fjorden. Her findes en lagune lignende sø, med en sandstrand der fører ud til Atlanterhavet.
Vi ser byens charmerende kirke, som blev bygget helt tilbage i 1858, hvorfra der er en fantastisk udsigt over den grønne dal. Efter vores besøg i Saksun, kører vi mod Tórshavn igen.

 

Mandag 21.september:
Tjørnuvik, naturhavnen i Gjógv, frokost i gæstehuset, et indblik i naturen

Efter morgenmaden går turen nordpå til Tjørnuvík, Eiði og videre til Gjógv, hvor vi på vejen har udsigt til klippeformationerne ”Risin og Kellingen” og passerer Færøernes højeste fjeld Slættaratindur (882m).
Frokost i Gjógv.
Efter en gåtur rundt i bygden Gjógv og et besøg nede i den for bygden så karakteristiske kløft, fortsætter turen videre ad østsiden af Eysturoy.

 

Tirsdag 22.september:
Bus til lufthavn, kørsel af den smukke kystvej & hjemrejse mod Billund

Efter morgenmaden og check ud fra hotel, har vi et par timer til rådighed på egen hånd, inden vi kører mod lufthavnen midt om eftermiddagen.
Vi anbefaler at besøge gågaden, der er nogle fine butikker med færøske organiske uldtrøjer, fx Gudrun & Gudrun, som er berømte for Sofie Gråbøls striktrøje i krimiserien ”Forbrydelsen”.
Eller du kan besøge det meget smukke Færøernes Kunstmuseum, beliggende i en smuk Park med mange skulpturer. Her hænger ofte billeder af den meget kendte Heinesen.
Vi flyver kl.18.10 fra Færøerne, lander kl. 21.00 i Billund Lufthavn.
Her holder vores bus klar til at køre os mod vores hjembyer.

 

Rejsebetingelser

 

Prisændringer
Rejsebureauet kan under særlige forudsætninger hæve eller sænke rejsens pris. Ændringen skal bero på væsentligt ændrede valutakurser, skatter, afgifter, nye skatter og/eller afgifter, stigninger på brændstof og lign. En prisændring vil blive varslet hurtigst muligt og senest 20 dage før afrejse. Rejsebureauet kan dog aldrig forhøje rejsens pris med mere end 10 %. Såfremt dette sker kan rejsedeltageren frit afbestille rejsen.

 

Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl og fejl i prisen på rejsen.

 

Rejsedeltagerens ændring
Navneændring er efter billetudstedelse som oftest forbundet med ændringsgebyr, som er afhængig af det enkelte luftfartsselskab.

 

Rejsedeltagerens afbestilling uden afbestillingsforsikring
Indtil 60 dage før afrejse er depositum tabt.

Senere afbestilling end 60 dage før afrejse vil medføre, at hele det indbetalte beløb er tabt.

 

Afbestilling skal altid foregå skriftligt.

 

Afbestillingsforsikring
Rejsebureauet anbefaler at man tegner en afbestillingsforsikring.

Forsikringen skal bestilles samtidig med rejsen. Forsikringen dækker, hvis forsikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller nærmeste pårørende eller rejseledsager Rejsebureauet etablerer afbestillingsforsikringen ved Gouda rejseforsikring.

 

Rejsedeltagerens ansvar
Møder rejsedeltageren ikke rettidigt op/udebliver eller ikke kan deltage pga. glemt eller ugyldigt pas, kan der ikke forventes nogen godtgørelse. Rejsedeltageren skal rette sig efter rejselederens anvisninger samt sørge for, at bagage mv. er på rette sted. Rejsedeltageren er ansvarlig for enhver skade forårsaget pga. tilsidesættelse af rejselederens anvisninger. Enhver rejsedeltager er selv ansvarlig for at kende gældende toldregler.

 

Aflysning/ændring
Aflysning kan finde sted, hvis der ikke er opnået tilstrækkeligt deltagerantal (18 personer). Ved aflysning af en rejse godtgøres det fuldt indbetalte beløb. Rejsebureauet er forpligtet til senest 60 dage før afrejse at underrette rejsedeltagerne, såfremt der ikke er tale om en pludselig opstået situation. Bureauet forbeholder sig ret til at ændre en rejse, hvis tvingende forhold gør dette nødvendigt, f.eks. omlægning af en rejserute, ændring af overnatningssteder samt flytte gæster til et andet hotel af samme standard.

 

Rygning
Rygning i busser og fly er ikke tilladt. Hotelværelserne er som udgangspunkt ikke ryger værelser. Ønskes rygerværelser vil Rejsebureauet gerne forespørge om dette.

 

Bonusprogrammer
Evt. manglende point er en sag mellem rejsedeltager og flyselskab.

 

Reklamationer
Skal fremsættes til rejselederen vil straks forsøge at udbedre skaden. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, skal reklamation omgående ringes eller sendes skriftligt til Rejsebureauet.

Rejsebureauet formidler flybilletterne, men evt. kompensation pga. forsinkelse/aflysning er en sag mellem flyselskab og deltageren.

 

Pris per person i delt dobbeltværelse
17. september 2020 - 22. september 2020
10.995,00 kr.

Pris per person i enkeltværelse
17. september 2020 - 22. september 2020
12.870,00 kr.

Har du spørgsmål?

Christian Weis Jensen

Telefon: 97425040