VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 5 DAGE
PRIS 11.995,00 kr.

Bornholms Tidende, Island 13. - 17. sep 2019

Bornholms Tidende i samarbejde med OurWorld A/S har fornøjelsen at præsentere denne rejse til Island.

 

Island er et land med et ekstremt natursceneri. Naturen er gold og barsk, men samtidig også fascinerende levende og nærværende, når man står og skuer ud over en lava slette der forsvinder ud i horisonten.

I århundrede har Islændinge levet side om side med aktive vulkaner, en boblende undergrund og med Atlanterhavets rasen i deres baghave.

Som rejsende er det nemt at tabe sit hjerte til naturen.

 

Prisoversigt:

Pris per person i dobbeltværelse                DKK.  11.995,-

Pris per person i enkeltværelse                   DKK.  14.095,-

Afbestillingsforsikring (per person)             6% af prisen     

Rejseforsikring (Gouda superdækning)      Kontakt os venligst

 

Rejsens pris inkluderer:

• Fly: Rønne – København – Keflavik – København – Rønne

• Bustransfer fra/til Keflavik Lufthavn

• Overnatninger i standard værelser på Hotel Cabin

• Værelserne er 10 kvm.

• Morgenmad dagligt

• Oplevelser, Den Gyldne Cirkel

• Entre og håndklæder til Den Hemmelige Lagune

• Seljalandsfoss

• Oplevelser på Vestmannaøerne

• Oplevelse, Into the Glacier

• Sightseeing i Reykjavik

• Oplevelse, Miðlína

• Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg per 19. oktober 2018

 

Rejsens pris inkluderer ikke:

• Drikkevarer og måltider der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen

• Personlige forsikringer

 

Se kort over rejsen herunder.

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

Program for rejsen

 

Bemærk: Er teksten med grøn baggrund, kan du trykke på teksten og komme til stedets hjemmeside.

 

Før afrejsen:

Før afgangen fra Danmark mødes vi i august og gennemgår rejsen. Samtidig vil der være mulighed for at hilse på dine rejsefæller.

 

13.september: Ankomst & Reykjavik

Fra Rønne Lufthavn kl. 08:40 til København med DAT. I København skifter vi til Iceland Air med afgang kl. 14.40 og ankomst lokal tid kl. 15.50 til Islands lufthavn Keflavik. Når vi alle har fået bagagen, kører vi til vores hotel i Reykjavik.

 

Overnatning: Hotel Cabin Borgartún 32, IS-105 Reykjavik

 

14.september: Den Gyldne Cirkel

Efter morgenmaden forlader vi hotellet. Dagens udflugtsmål er den gyldne cirkel. Første stop er ved Tingvellir sletten, stedet hvor de første Islændinge mødtes for at skabe deres parlament. Næste stop på turen er ved gejseren Stokkur, der med få minutters mellemrum sender kogende vand og damp op i 30 meters højde. Det bobler og koger overalt i dette termiske område, hvilket er et fascinerende syn.

Videre til Gullfoss, der er et imponerende vandfald. I dens vandtåge kan man ofte se en regnbue spejle sig i. Her vil være god tid til at nyde synet. Herefter fortsætter vi til ”Den Hemmelige Lagune”. Her kan vi bade og nyde det termiske varme vand.

Husk venligst badetøj, håndklæder er bestilt.

Den Hemmelige Lagune

Vi er hjemme sidst på eftermiddagen.

 

15. sept.: Seljalandsfoss & Vestmannaøerne

Efter morgenmaden forlader vi Reykjavik og kører mod Vestmanna øerne, men før vi sejler over til øen skal vi bl.a. opleve Seljalands vandfaldet, her kan man gå bagom vandfaldet, således at man står mellem klippen og vandfaldet, hvilket er en imponerende og anderledes oplevelse. Vi besøger i dag den største af de i alt 14 øer, der udgør Vestmannaøerne – nemlig øen Heimaey.

Fremme på Vestmanna, skal vi ud og opleve denne forunderlige ø. Mange kan sikkert huske det voldsomme vulkanudbrud, der næsten lagde øen øde i 1973. Vulkanen Eldfell er stadig varm og der kan bages brød på siderne af denne vulkan – tankevækkende.

I byen ser vi meget tydeligt, hvor lava skillelinjen går til og vi skal også høre om øernes spændende historie med overfald af sørøvere, der kom så langt fra som Algeriet. Rundtur bringer os til fjeldet, hvor vi kan være heldige at nyde synet af de mange fugle. Vi forlader Vestmannaøerne og kører tilbage til Reykjavik.

 

16.september: Into the Glacier & sightseeing Reykjavik

Tæt på den lille by Husafell, er et af Islands nyeste attraktioner, vi skal køre på Langjökull gletcheren i en specialbygget bus og efterfølgende opleve en gletcher indefra.

Vi går ind i den menneskeskabte tunnel og befinder os nu inde i en gletcher. Herinde kan vi nyde denne unikke oplevelse, medens vi hører om projektet og gletcherens historie.

Vi vil anbefale at du ser denne hjemmeside. www.intotheglacier.is

Her er en meget flot video som viser mere om oplevelsen.

 

 

 

Hvis den ikke åbner, så skriv følgende i google: ”into the glacier iceland”.

Vi kører tilbage til Reykjavik og tager på sightseeing, som foregår både med bus og til fods.

 

Vi står af ved Hallgrimskirken, der er af flere udnævnt som et af verdens 50 smukkeste bygningsværker. Vi skal naturligvis se den både indefra og udefra. Der er ligeledes besøg ved Harpa, det flotte opera- og koncerthus, som huser Islands symfoniorkester og den islandske opera.

Hallgrimskirken

Vi kommer ind i Reykjaviks gamle bymidte med huse i alle farver. Undervejs krydrer rejselederen med sagaer og gode historier.

Forsæt selv på opdagelse i byen eller tag med tilbage til hotellet for et hvil, for måske skal der være energi til en lille aften gåtur for at få de sidste indtryk med. Rejselederen viser gerne vej og kommer også med forslag, hvis man gerne vil gå selv.

 

17.september: Grindavik og hjemrejse

Efter tidlig morgenmad pakker vi og forlader Reykjavik. Herefter kører vi via Grindavik og følger den smukke kystvej mod lufthavnen. Vores sidste stop er ved ”Miðlína”, her kan vi stå med den ene fod på den Amerikanske kontinentalplade og den anden fod på den Euroasiatiske kontinentalplade.

Fremme ved lufthavnen er det tid til at forlade Island for denne gang. Vi flyver fra Keflavik Lufthavn kl.11.15. Der er igen flyskifte i København og ankomst i Rønne kl. 19.20.

 

Rejsebetingelser

 

Prisændringer
Rejsebureauet kan under særlige forudsætninger hæve eller sænke rejsens pris. Ændringen skal bero på væsentligt ændrede valutakurser, skatter, afgifter, nye skatter og/eller afgifter, stigninger på brændstof og lign. En prisændring vil blive varslet hurtigst muligt og senest 20 dage før afrejse. Rejsebureauet kan dog aldrig forhøje rejsens pris med mere end 10 %. Såfremt dette sker kan rejsedeltageren frit afbestille rejsen.

 

Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl og fejl i prisen på rejsen.

 

Rejsedeltagerens ændring
Navneændring er efter billetudstedelse som oftest forbundet med ændringsgebyr, som er afhængig af det enkelte luftfartsselskab.

 

Rejsedeltagerens afbestilling uden afbestillingsforsikring
Indtil 60 dage før afrejse er depositum tabt. Senere afbestilling end 60 dage før afrejse vil medføre, at hele det indbetalte beløb er tabt.

 

Afbestilling skal altid foregå skriftligt.

 

Afbestillingsforsikring
Rejsebureauet anbefaler at man tegner en afbestillingsforsikring.

Forsikringen skal bestilles samtidig med rejsen. Forsikringen dækker, hvis forsikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller nærmeste pårørende eller rejseledsager Rejsebureauet etablerer afbestillingsforsikringen ved Gouda rejseforsikring.

 

Rejsedeltagerens ansvar
Møder rejsedeltageren ikke rettidigt op/udebliver eller ikke kan deltage pga. glemt eller ugyldigt pas, kan der ikke forventes nogen godtgørelse. Rejsedeltageren skal rette sig efter rejselederens anvisninger samt sørge for, at bagage mv. er på rette sted. Rejsedeltageren er ansvarlig for enhver skade forårsaget pga. tilsidesættelse af rejselederens anvisninger. Enhver rejsedeltager er selv ansvarlig for at kende gældende toldregler.

 

Aflysning/ændring
Aflysning kan finde sted, hvis der ikke er opnået tilstrækkeligt deltagerantal (18 personer). Ved aflysning af en rejse godtgøres det fuldt indbetalte beløb. Rejsebureauet er forpligtet til senest 60 dage før afrejse at underrette rejsedeltagerne, såfremt der ikke er tale om en pludselig opstået situation. Bureauet forbeholder sig ret til at ændre en rejse, hvis tvingende forhold gør dette nødvendigt, f.eks. omlægning af en rejserute, ændring af overnatningssteder samt flytte gæster til et andet hotel af samme standard.

 

Rygning
Rygning i busser og fly er ikke tilladt. Hotelværelserne er som udgangspunkt ikke ryger værelser. Ønskes rygerværelser vil Rejsebureauet gerne forespørge om dette.

 

Bonusprogrammer
Evt. manglende point er en sag mellem rejsedeltager og flyselskab.

 

Reklamationer
Skal fremsættes til rejselederen vil straks forsøge at udbedre skaden. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, skal reklamation omgående ringes eller sendes skriftligt til Rejsebureauet. Rejsebureauet formidler flybilletterne, men evt. kompensation pga. forsinkelse/aflysning er en sag mellem flyselskab og deltageren.

Pris per person i delt dobbeltværelse
13. september 2019 - 17. september 2019
11.995,00 kr.

Pris per person i enkeltværelse
13. september 2019 - 17. september 2019
14.095,00 kr.

Har du spørgsmål?

Christian Weis Jensen

Telefon: 97425040