VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 5 DAGE
PRIS 7.495,00 kr.

Kaliningrad og Klaipeda 5. - 9. juni 2020

 

Kaliningrad – den glemte by på randen af Europa.
Rejsen tager dig til det gamle Østprøjsen, til byen Königsberg der i dag hedder Kaliningrad og Klaipeda.

Faktisk har regionen meget at byde på – for eksempel flere hundrede kilometer sandstrand ud til Østersøen; og et besøg i et par af de små badebyer vest for Kaliningrad afslører steder, hvor tiden synes at have stået stille i et par menneskealdre.

Et eksempel er den gamle tyske bade- og kurby Rauschen, i dag Svetlogorsk, hvor hoteller og restauranter kanter strandpromenaden, og gamle trævillaer ligger gemt mellem fyrretræerne oppe i bakkerne.

Byens mest berømte sommergæst er Vladimir Putin, som har ladet et gigantisk palæ opføre ned til vandet uden for byen.

 

Prisoversigt

Pris per person i delt dobbeltværelse                                                 DKK.         7.495,-

Pris i enkeltværelse                                                                                DKK.      8.645,-                

Sygeafbestillingsforsikring (per person):                                             6% af rejsens pris

Rejseforsikring (Gouda superdækning)                                               Kontakt os venligst

 

Rejsens pris inkluderer:

•Fly: København - Kaliningrad// Palanga – København med flyskifte

•Bus: Lufthavnen - hotel i Kaliningrad

•Radisson Hotel Kaliningrad, 3 nætter

•Sightseeing som beskrevet

•Hotel Bohema i Klaipeda, 1 nat

•Sightseeing i Klaipeda

•4 x morgenmad

•8.juni, frokost i Jantarnij

•Havnerundfart i Kaliningrad

•Entré til Königsberg domkirke

•Entré til U-413

•Taxi fra Museet om Verdens Oceaner til hotellet

•Billet til sporvognen

•Entré til ravmuseet i Kaliningrad

•Entré til Bunkermuseum

•Billet til svævebanen ned til stranden

•Entré til ravminen samt rundvisning

•Færge fra Den Kurdiske Landtange til Klaipeda

•Bus på udflugterne

•Dansk rejseleder med fra Danmark, på hele rejsen rundt

 

Rejsens pris inkluderer ikke:

•Måltider, ikke nævnt i programmet

•Drikkepenge, forvent samlet DKK. 100,- for hele rejsen

 

Se kort over rejsen og galleri herunder.

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

Program for rejsen

 

Bemærk venligst: Hvis du trykker på tekst med farvet baggrund, åbnes et link til en hjemmeside.

 

Fredag 5.juni: København til Kaliningrad
Vi flyver med AirBaltic kl. 19.30, med et flyskift i Riga, efter ankomsten til Kaliningrad kl. 23.25 kører vi direkte til hotellet.
Vi bor meget centralt i Kaliningrad, så det er nemt at gå en tur på egen hånd.
Hotellet er et af byens bedste hoteller både mht. standard og placering i byen.

Overnatning: Radisson Kaliningrad, 3 nætter

 

Lørdag 6.juni: Kaliningrad
Efter morgenmaden skal vi opleve den centrale del af Kaliningrad, vi starter med en sejltur fra Fiskerbyen. Vi sejler bl.a. forbi Domkirken og Museet om Verdens Oceaner. Sejlturen varer cirka 30 minutter.

Herefter går vi den korte tur til Domkirken, selvom byen har skiftet navn fra Königsberg til Kaliningrad, så har Domkirken bevaret det tyske navn Königsberg Domkirke. Vi skal naturligvis opleve kirken indefra og udefra. Når vi går rundt om Domkirken kommer vi forbi filosoffen Immanuel Kants grav, herfra kan vi også se Kaliningrads svar på det skæve tårn i Pisa.

Herfra går vi over til mindesmærket for Østersøens Sømænd - en motortorpedobåd. Herfra fortsætter vi med bussen.

Byen har adskillige forter og andre forsvarsværker, vi kører forbi flere af dem i dag, bl.a. Lionsgate.

Fremme ved Dohna fæstningstårnet skal vi opleve det imponerende rav museum - Kaliningrad området har det meste af verdens rav. Inde i museet kan vi bl.a. se en kopi af en del af Katharina den Stores ravkammer, der blev stjålet under anden verdenskrig og aldrig fundet igen.

Vi fortsætter til Museet om Verdens Oceaner hvor vi går en tur langs kajen. Der er mulighed mod betaling at komme ombord på de forskellige skibe, vi har inkluderet entré til B-413 i rejsen. B-413 er en Sovjetisk U-båd fra 1968 og var aktiv indtil 1999. Herudover er der forskningsskibet Vitjaz, en isbryder og andre skibe.

Vi har sendt bussen væk og herfra tager vi taxier tilbage til hotellet – så vi også får prøvet en russisk taxi. Vores rejseleder venter på de sidste så alle kommer sikkert tilbage på hotellet.

Der er tid på egen hånd før vi mødes igen kl. 17.00. Fra hotellet går vi en lille tur til Sejrspladsen, her finder vi den Ortodokse Kirke og flere shoppingcentre.

Der er mulighed for at spise aftensmad på egen hånd, eller følg med rejselederen til en restaurant.

 

 

Søndag 7. juni: Kaliningrad
Dagens første stop bliver ved Bunkermuseet, her får vi en indblik i stormen på Königsberg under anden verdenskrig, vi ser også ”rum 13” hvor den øverstbefalende for ”Festung Königsberg” underskrev kapitulationen af byen. Vi skal herefter opleve Kaliningrads egen Brandenburger Tor, den er stadigvæk i brug som offentlig vej.

Vi forlader bussen ved Dramateatret og går herfra, vi kommer forbi Hovedkvarteret for den Russiske Østersø flåde, Kaliningrads Tekniske universitet, her kan vi nyder statuen ”kæmpende tyre”, efter sigende illustrerer den de kampe lærerne og eleverne har!

Vi bevæger os rundt i det sikreste område i Kaliningrad, det skyldes at det hemmelige politi FSB har deres hovedkvarter her. Efter cirka en kilometer til fods er vi fremme ved Sejrspladsen.

Vi er ikke helt færdig med at prøve byens transportmidler, vi skal med Linje 5, som er en ældre tjekkisk sporvogn der kører rundt i byen, skulle der ikke være plads til at alle på samme afgang, så er der ikke noget at være nervøs for. Sporvognen kører en rute, så vi ender på Sejrspladsen igen. Herefter er der tid på egen hånd.

Rejselederen vil komme med et forslag til aftensmad.

 

Mandag 8.juni: Rundtur i Kaliningrad til Klaipeda i Litauen
Vi forlader Kaliningrad og kører mod vest, vi kommer forbi et af forterne i forsvarsanlægget Festung Königsberg. Dette forsvarsanlæg strakte sig 40 kilometer rundt om byen.

Vi kører ud til Østersøen til byen Baltijsk. Baltijsk var en lukket by - også da den lukkede Kaliningrad region blev åbnet. Det skyldes at den Russiske Østersøflåde findes i dette område. Flåden kan normalt ikke ses, men den hyggelige by skal vi opleve.

Herfra videre langs kysten mod nord til Jartarnij, der har smuk natur med fornemme kystland-skaber og verdens største ravmine, som skal besøges.

Hele 95 % af verdens rav kommer fra Kaliningrad, og i ravminen kan vi se, hvordan produktionen sker i kolossale udgravninger. Man kan eventuelt også selv grave efter rav i en jordbunke til formålet.

Herfra videre til kurbyen Svetlogorsk, der var en mondæn badeby i den tyske og sovjetiske tid – og som stadig er det.

Her finder vi smuk Østersøarkitektur, som vi oplever på en spadseretur. Byen byder på en noget anderledes oplevelse, en svævebane til stranden! Det skal vi naturligvis opleve.

Vi kører nordpå mod Litauen, vi kører på Den kuriske landtange.

Det er også her vi krydser grænsen mellem Rusland og Litauen, det er en mindre grænseovergang.

Forvent venligst at det kan tage lidt tid at komme over, alle skal have kontrolleret pas og muligvis skal nogle af kufferterne kontrolleres.

I den nordlige ende af landtangen sejler vi cirka 10 minutter med færgen til Klaipeda. Muligvis kan vi se en DFDS færge på højre side, herfra sejler DFDS til København.

Dagens sidste stop er Hotel Bohema, som er beliggende i Den Gamle By.

Overnatning: Klaipeda Bohema Art Hotel, 1 nat

 

Tirsdag 9.juni: Klaipeda - Palanga Lufthavn - København
Klaipeda var den nordligste havneby i det gamle Østprøjsen, der er kun cirka en kvadratkilometer tilbage af den oprindelige by, resten blev ødelagt af allierede bombardementer under anden verdenskrig. Efter morgenmaden bevæger vi os rundt til fods i den gamle bydel. Vi giver os god tid til at nyde byen.

Vi forlader Klaipeda og kører cirka 25 kilometer til Palanga lufthavn, herfra flyver vi kl. 15.10, via Riga denne eftermiddag. Der er ankomst til København kl. 18.50.

 

Før du bestiller, skal vi bede dig bemærke følgende:
•Kaliningrad regionen har indført et gratis E-visa for statsborgere i EU lande, det er nemt at udfylde og systemet åbnes 20 dage før afrejsen. Vi fremsender udførligt materiale cirka 30 dage før afrejsen omkring proceduren. Dette er en form sag, så længe du ikke har noget udestående med Rusland, eller har en fængselsdom.
•På rejsen vil vi flere gange bevæge os rundt til fods, det er ikke en vandreferie. Typisk vil gå turene være op til et par kilometer.
•Der er mulighed for udrejse fra/til Billund, kontakt os venligst. Der kan være en prisforskel, det afgør flyselskabet fra gang til gang.

 

Rejsebetingelser

Rejsebetingelser for Rusland rejse
Tilmelding til en rejse kan ske enten skriftligt eller mundtligt.

 

Prisændringer
OurWorld A/S kan under særlige forudsætninger hæve eller sænke rejsens pris.
Ændringen skal bero på væsentligt ændrede valutakurser, skatter, afgifter, nye skatter og/eller afgifter, stigninger på brændstof og lign. En prisændring vil blive varslet hurtigst muligt og senest 20 dage før afrejse. OurWorld A/S kan dog aldrig forhøje rejsens pris med mere end 10 %. Såfremt dette sker, kan rejsedeltageren frit afbestille rejsen.

Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl og fejl i prisen på rejsen.

Rejsedeltagerens ændring
Navneændring er efter billetudstedelse som oftest forbundet med ændringsgebyr, som er afhængig af det enkelte luftfartsselskab.

Rejsedeltagerens afbestilling uden afbestillingsforsikring
Indtil 60 dage før afrejse er depositum tabt.
Senere afbestilling end 60 dage før afrejse vil medføre, at hele det indbetalte beløb er tabt. Dog vil vi altid kunne få afgifter relateret til flyene refunderet.

Afbestilling skal altid foregå skriftligt.

Sygeafbestillingsforsikring
Our World A/S anbefaler at man tegner en sygeafbestillingsforsikring.
Forsikringen skal bestilles samtidig med rejsen. Forsikringen dækker, hvis forsikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller nærmeste pårørende eller rejseledsager
OurWorld A/S etablerer afbestillingsforsikringen ved Gouda Rejseforsikring.

Rejsedeltagerens ansvar
Møder rejsedeltageren ikke rettidigt op/udebliver eller ikke kan deltage pga. glemt eller ugyldigt pas, kan der ikke forventes nogen godtgørelse. Rejsedeltageren skal rette sig efter rejselederens anvisninger samt sørge for, at bagage mv. er på rette sted. Rejsedeltageren er ansvarlig for enhver skade forårsaget pga. tilsidesættelse af rejselederens anvisninger. Enhver rejsedeltager er selv ansvarlig for at kende gældende toldregler.

Aflysning/ændring   
Aflysning kan finde sted, hvis der ikke er opnået tilstrækkeligt deltagerantal (18 personer). Ved aflysning af en rejse godtgøres det fuldt indbetalte beløb. OurWorld A/S er forpligtet til senest 60 dage før afrejse at underrette rejsedeltagerne, såfremt der ikke er tale om en pludselig opstået situation. Bureauet forbeholder sig ret til at ændre en rejse, hvis tvingende forhold gør dette nødvendigt, f.eks. omlægning af en rejserute, ændring af overnatningssteder samt flytte gæster til et andet hotel af samme standard.

Rygning
Rygning i busser og fly er ikke tilladt. Hotelværelserne er som udgangspunkt ikke ryger værelser. Ønskes rygerværelser vil OurWorld A/S gerne forespørge om dette.

Bonusprogrammer
Evt. manglende point er en sag mellem rejsedeltager og flyselskab.

Reklamationer
Skal fremsættes til rejselederen der straks vil forsøge at udbedre skaden. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, skal reklamation omgående ringes eller sendes skriftligt til OurWorld A/S.

Pris per person i delt dobbeltværelse
5. juni 2020 - 9. juni 2020
7.495,00 kr.

Pris per person i enkeltværelse
5. juni 2020 - 9. juni 2020
8.645,00 kr.

Har du spørgsmål?

Helle Krogh Dahl

Telefon: 97425040