♪En verden fuld af musik♪

♪"Din rejse, din musik"♪

VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 5 DAGE
PRIS 4.360,00 kr.

Færøerne

VIGTIGT: Ovenstående datoer er ment som et eksempel, kontakt os venligst med de datoer I ønsker at rejse.

På rejsen til Færøerne kommer du tæt på de lokale og kan opleve det autentiske Færøerne. Vi har indrettet rejsen sådan at den viser Færøernes alsidighed såsom at besøge Tórshavn til fods, verdens mindste hovedstad, sejle til de lodrette klipper ved fuglefjeldet i Vestmanna, Gjogv, spise vores frokost oppe ved Gjáargarður, besøge musikskolen i Törshavn, Nordens Hus og mange andre oplevelser.

 

Prisoversigt:

Pris per person DKK. 4.360,- 

 

Samme koncept, blot 4 dage, 3 nætter

Pris per person DKK. 3.890,-

 

Gebyr: kan forekomme for musikinstrumenter.
Prisen gælder udenfor højsæson & helligdage.
Rejsen kan foretages fra Billund og København.

 

Rejsens pris inkluderer:   

• Fly: København – Færøerne – København

• Bustransport fra lufthavn til Hostel Kerjalon

• Sightseeing i Tórshavn på gåben, dansk guide

• Heldagsudflugt til Østerø

• Besøg på Musikskole i Tórshavn

• Besøg og rundvisning på Nordens Hus

• Sejltur fra Vestmanna til Fuglefjeldene

• Madpakke med på sejltur, dag 4

• Frokost på Gjáargardur, dag 3

• 2 koncert spilletilladelser

• 4 nætter i flere sengs værelser for unge

• 4 nætter i dobbeltværelse for ledere

• 4 x morgenmad

• Prisen er baseret på 34 unge og 6 ledere

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav
og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

Program for rejsen

 

Dag 1:

Når vi lander på øen Vágar, holder bussen klar til at køre os fra Vágar lufthavn til bygden Gásadalur, den sidste bygd på Færøerne, der fik vejforbindelse. Før den tid måtte man gå over fjeldet. Dernæst fotostop ved flotte Tindholm, inden vi kører til vort hostel, som ligger 15 minutters gang fra Torshavn med en flot udsigt nedover Tórshavn.

 

Dag 2:

Efter morgenmad besøger vi den gamle bydel Tinganes og Reyn med de små gyder og charmerende huse med græs på taget. Den lokale guide fortæller gode historier om fortiden. Turen går også forbi Domkirken og det hyggelige område Vågsbotn med de mange både, her ses tydeligt at fiskeri og havet har stor betydning for lokalbefolknin­gen. Vi arrangerer en koncert i Törshavn.

 

Dag 3:

Efter morgenmad på hotellet skal vi køre langs kystvejen, krydse broen over Atlanten til Østerø og derefter kører vi op over fjeldet mod Færøernes højeste fjeld Slættaratindur, på turen kan vi se udsigten til klippeformationer ude i havet også kaldet Kæmpen og Kællingen. Turen fortsætter igennem den mest dramatiske og flotte natur til bygden Gjógv, hvor vi besøger naturhavnen, ser kirken, og monumentet over de forulykkede fiskere, her spiser vi frokost på det hyggelige spisested Gjáargardur. Undervejs arrrangerer vi en koncert.

 

Dag 4:

Idag tager vi på en rask gåtur, vi besøger Nordens Hus, en flot arkitektonisk perle som danner ramme om mange lokale og internationale arrangementer. Der er rundvisning på Nordens Hus.Herefter besøger vi musikskolen i Törshavn. Om eftermiddagen kører vi til Vestmanna, hvor vi skal på en 2 timers bådtur til de fantastiske Vestmanna klipper. Der sejles tæt langs de tårnhøje klipper ind i grotter – en flot oplevelse.

 

Dag 5:

Tid på egen hånd indtil vi skal køres til lufthavnen over middag. Vi kan foreslå at gå på opdagelses i Tórshavn, der er mange små specialbutikker, bla. det gamle pakhus Østrøm, som i dag er en hyggelig kunsthåndværksbutik, design duoens Guðrun & Guðrun hovedbutik, det var dem der designede og strikkede Sofie Gråbøls karakteristiske striktrøje med stjerne-motiv, til filmen ”Forbrydelsen”, hvor hun spillede Sarah Lund.

Pris per person oktober
12. oktober 2019 - 16. oktober 2019
4.360,00 kr.

Har du spørgsmål?

Helle Krogh Dahl

Telefon: 97425040