♪En verden fuld af musik♪

♪"Din rejse, din musik"♪

VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 7 DAGE
PRIS 3.696,00 kr.

Gdansk - Polen

VIGTIGT: Ovenstående datoer er ment som et eksempel, kontakt os venligst med de datoer I ønsker at rejse.

Gdansk er en by med næsten en halv million mennesker, og er en af de mest populære turiststeder og kulturelle mødecentre i Polen. Byen ligger ved Gdanskbugten ud til Østersøen, og kaldes sammen med Sopot og Gdynia for Trebyen. De tre byer er sammensmeltede og er på størrelse med Storkøbenhavn geografisk og befolkningsmæssigt.

 

Prisoversigt:

Pris per person DKK. 3.696,-

 

Rejsens pris inkluderer:

7 dage, 6 nætter heraf to natkørsler i bus

4 nætter på hotel i Gdansk

24 unge i flersengs værelser

6 ledere, i dobbeltværelser

Sejltur med piratskib

Hotel Focus eller lignende

Udflugter i nærområdet, i egen bus

Oplevelser på gåben i Gdansk

Morgenmad

To spilletilladelser

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav
og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

Program for rejsen

 

Dag 1:

Bussen ankommer til den aftalte adresse, hvor foreningen stiger på. Vi kører mod Gdansk.

 

Dag 2:

Ankomst og sightseeing på gåben
Ankomst til Gdansk over middag, check-in på hotel Focus, eftermiddag på gåben i nærområde.

 

Dag 3:

Sightseeing i Sopot:
Vi besøger Sopot, byen der har en helt speciel atmosfære.
Sopot er en selvstændig by, som ligger klemt inde, midt imellem Gdynia og Gdansk. Skellet mellem byerne er dog helt umærkeligt, hvis man da ikke er opmærksom på et lille vejskilt, som angiver at man nu befinder sig i Sopot.
Sopot nævnes første gang i et dokument fra 1283, hvor byen betegnes som et fiskerleje. Byen var i middelalderen underlagt et cistercieneserkloster i det nærliggende Oliwa. Efter den første deling af Polen i 1772 blev Sopot indlemmet som en del af Preussen.
Allerede fra det 16. århundrede blev byen anvendt som sommerresidens og badested, og fra 1823 begyndte den franske læge Jean Georg Haffner, som kom til Gdansk i Napoleonskrigenes kølvand, at produktudvikle Sopot med badeanstalt, kursted og mole. Samtidigt begyndte der at opstå feriehoteller.
Jernbanen kom til byen i 1870, og turisme var anledning til en hastig udvikling; i 1901 opnåede Sopot købstadsrettigheder.

 

Den tyske forbindelse:
Sopot har i alle årene været tæt forbundet med det overvejende tyskprægede Gdansk, og turismen har da også været båret af tyskorienterede rigmænd, hvilket tydeligt er kommet til at præge byens arkitektur. Området slap stort set uskadt gennem 2. Verdenskrig, og efterkommere af før krigs befolkning lever i nogen grad stadig i byen, selv om de fleste fastboende er tilflyttere. Den tyske fortid er dog umiskendelig, når man går gennem byen, særligt i arkitekturen, hvor ældre huse og villaer står som tydelige eksponenter for germansk kulturarv.

 

Universitet:
Det der gør Sopot til noget specielt er at det er en rigtig, levende by, og ikke bare et feriecenter. Her er masser af boligbyggeri med folk som arbejder forskellige steder i 3-city. Der er også mange studerende i Sopot, hvilket er med til at give en speciel stemning, hvor turister og festglade fra Gdynia og Gdansk blander sig med fastboende studerende.

 

Teater og festivaler:
Sopot huser et par glimrende teatre, som imidlertid spiller på polsk  og som oftest har reserveret langt ud i fremtiden. Nogen af forestillingerne har eksperimental karakter, og der ses også teaterforestillinger på strandbredden.  Endvidere findes adskillige musikbegivenheder sted, blandt andet på Skov-operaen og ved live-arrangementer på byens mange værtshuse.
Den mest kendte festival er nok Sopot sang festival som foregår på Skov operaen, og som er løbet af staben siden 1962. Her ses store, klassiske opsætninger, udført at både polske og internationale topnavne, men flere radio- og tv-stationer afholder også regelmæssigt årligt tilbagevendende begivenheder.

 

Dag 4:

Sightseeing i Gdansk, koncert i Gdansk:
Gdansk er en gammel pommersk havneby. Selvom Gdansk primært er en industri havneby, er byens historiske centrum en sand perle af middelalder arkitektur. En tur rundt i Gdansks snævre gader i den Gamle Bydel og Motlawa flodbredden, fører tankerne tilbage til dengang, der var et Hanseforbund, hvori Gdansk spillede en stor rolle som rig havne- og handelsby. Europas moderne historie har også sat sit kraftige præg på byen, der bevidnede begyndelsen på anden verdenskrig fra tætteste hold, samt starten på den solidariske bevægelse anført af Lech Walesa.

Gdansk er en by med 1000 års historie. Vi vil blandt andet se Long Market med sine byhuse restaureret efter skader af Anden Verdenskrig, Neptun-fontænen, Crane Gate, Green Gate, Golden Gate, High Tor og Prison Tower. Et af de vigtigste seværdigheder bliver Church of St. Mary. Det er den største middelalderlige murede kirke i Europa med kendte figur af Madonna med barnet og Astronomisk ur lavet af Hans Durunger i 15. århundrede. En anden vigtig seværdighed er Oliwa Cathedral - bygget i det 14. århundrede i gotisk stil.

 

Dag 5:

Sightseeing – med sejltur Gdansk, koncert i Gdansk:
Der findes to muligheder enten med piratskibet eller med de traditionelle både.
Vi skal sejle med Piratskibet til Westerplatte og retur til Gdansk.

 

Piratskibet:
De mest spektakulære turbåde, der virkeligt ligner gamle piratskibe. De to gamle træskibe, Den Sorte Perle (Czarna Perla) og Løve-galonen (Galeon Lew) sejler mellem Gdansk og Westerplatte. Der kan købes mad og drikke om bord, og om aftenen spilles der musik.

 

Gdansk Tur - både:
De mere traditionelle turbåde er mindre farverige, men sejler til gengæld på flere forskellige ruter. Foruden Gdansk-Westerplatte, sejles der fra Gdynia til halvøen Hel, og der tilbydes også havnerundfarter i både Gdansk Havn og i Gdynias Havn.
Om aftenen skal vi til den lange marked Dlugi Targ, som har været en af Gdansks vigtigste markeder, nu er det blevet lidt mere turistet, men der er en formidabel stemning i den gamle bydel herom aftenen.

 

Dag 6:

Efter morgenmaden pakkes bussen. Der er mulighed for at gøre de sidste indkøb før hjemrejsen senere i dag. Sidst på eftermiddagen kører vi mod Danmark.

 

Dag 7:

Ankomst til Danmark.

Pris per person oktober
14. oktober 2018 - 20. oktober 2018
3.696,00 kr.

Har du spørgsmål?

Helle Krogh Dahl

Telefon: 97425040