Færøerne med

Foreningen NORDEN og Gimsing Sognehøjskole

VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 7 DAGE
PRIS 12.960,00 kr.

Færøerne 25.-31.August 2018

 

Denne rejse er lavet i samarbejde med Foreningen NORDEN, Struer og Gimsing Sognehøjskole. OurWorld A/S er teknisk arrangør,
rejsen er omfattet af Rejsegarantifonden, OurWorld A/S har nummer 1747.

 

Tilmelding til rejsen skal foretages til:

• Knud-Anton Hansen, Tlf: 40 32 85 75 (Gimsing Sognehøjskole)

• Eskild Højgaard,         Tlf: 51 14 16 92 (Foreningen NORDEN)

 

Prisoversigt

Pris per person i delt dobbeltværelse  kr. 12.960,-

Tillæg for enkeltværelse                         kr.    1.780,-

 

Rejsens pris inkluderer:

• Bus fra Struer til København
• Fly fra København - Færøerne
• Fly fra Færøerne - Billund
• Bus fra Billund til Struer
• Bus og guide mellem lufthavn og hotel, retur
• 6 overnatninger på hotel Hafnia
• 6 x morgenmad
• 4 x middag på Hotel Hafnia, heraf 1 fiskebuffet
• 1 x middag på historiske Aarstova, inkl. 3 retters menu, 26.august
• 1 x frokost i Nordens Hus, 27.august
• 1 x eftermiddagskaffe med hjemmebag i Kirkjubøur, Røkstuen på Kongsbondegården, 27.august
• 1 x frokost i det grønne med madpakke, 28 august
• 1 x aftensmad, Gjáargaro, færøsk aften med færøske specialiteter & dans, 29.august
• 1 x frokost i Fuglafjorden, 30.august
• Program som beskrevet
• Lokal dansk talende rejseleder & historiefortæller - på alle udflugter
• Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg
 

Rejsens pris inkluderer ikke:

• Forsikringer
• Måltider, der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen
• Drikkevarer, der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav
og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

Program for rejsen

 

Bemærk venligst: Tekst med grøn baggrund fører til en hjemmeside, hvis du trykker på teksten.

 

Torsdag 9. august

Afrejsemøde for deltagerne på rejsen, vi mødes og gennemgår de praktiske detaljer, desuden er der mulighed for at hilse på dine rejsefæller.

 

Lørdag 25.august – Ankomst

Bussen kommer i god tid til kl. 05.00 i Struer på banegården, så vi har god tid til at laste vores bagage. Senest kl. 05.00,  kører vi mod Københavns Lufthavn, vi flyver kl. 12.25 med Atlantic Airways til Vagar lufthavnen på Færøerne, der ankommer vi kl. 13.40, lokal tid.

Bus og guide henter jer i lufthavnen. Turen går først til bygden Gásadalur, den sidste bygd på Færøerne, der fik vejforbindelse. Før den tid måtte man gå over fjeldet. Efter en kort spadseretur i bygden køres tilbage over øen. Ophold ved udsigten til den smukke Tindholm, før turen går til Hotel Hafnia i hovedstaden Tórshavn.

Vi spiser aftensmad på hotel Hafnia

Velkommen til Færøerne.

 

 

Søndag 26.august – Tórshavn og sejltur med skonnerten Nordlysid

Guiden henter jer på Hotel Hafnia. Først en gåtur (ca. 1½ time) i den gamle bydel Tinganes i Tórshavn. På byvandringen fortælles hvordan byen har udviklet sig siden 1856. Vi kommer forbi rådhuset, lagtinget og ud i Tinganes med de små sorttjærede huse, hvoraf mange har græstørv på taget. Vi kommer helt ud til spidsen hvor lagmanden sidder med udsigt til soluret fra vikingetiden og hvor de moderne fragtskibe og cruiselinere ligger. Herude holdt færingerne også Ting, da de bosatte sig på øerne i det 9. århundrede og det var også her, at man først proklamerede Færøerne kristent omkring år 1000.

Vi besøger også Domkirken, hvis der er stemning for det, kan vi planlægge at overvære gudstjenesten.

 

Intet besøg på Færøerne uden en sejltur. Efter egen frokost pause, går vi til vestre havn, hvor skonnerten Nordlysid venter for at tage jer ud på et 3 timers skonnert krydstogt, hvor der sejles tæt på kysten og fuglefjeldene. Skibet stopper udfor fuglefjeldene så der er mulighed for at tage billeder af fuglene på klipperne og i vandet. Afhængig af vind og vejr nås der som regel også et kort ophold på øen Nólsoy. Turen går til Hestoy eller Nolsoy alt efter vejret.

 

I aften spiser vi på Restaurant Áarstova, der ligger i en gammel fredet bygning midt i verdens mindste hovedstad, Torshavn. et fantastisk sted som er rost til skyerne af højtstående kokke og madanmeldere, her kan vi nyde udsøgt mad lavet på færøsk maner.

Det er et uhyre charmerende sted med fritliggende bjælker, små døråbninger som de fleste lige skal bukke sig for at komme igennem, skæve vinkler, slidte gulvbrædder og træbeklædte vægge, gamle, pudsige artefakter og det emmer bare at stemning og råhygge!

Vi kan ikke side samlet i de små rum, men vi er helt ”tæt sammen” denne aften alligevel.

  

Mandag 27.august – Historisk Museum, Nordens Hus og Kirkjubøur

Om formiddagen besøges Historisk Museum. Få indblik i færøsk historie og se de berømte Kirkjubø-stole. Frokost spises i Nordens Hus – en flot arkitektonisk perle som danner ramme om mange lokale og internationale arrangementer. Der er rundvisning på Nordens Hus. Efter et par timers fritid hentes I på hotellet og der køres over fjeldet til Færøernes kulturelle center, Kirkjubøur, hvor vi besøger Olavs kirken, Magnus katedralen, også kaldet Kirkjubømuren, og Roykstovan, den gamle bondegård fra det 11. århundrede.

Eftermiddagskaffe/te med hjemmebag og småkager er inkluderet i prisen.

Vi spiser aftensmad på hotel Hafnia.

 

 Tirsdag 28.august – Vestmannabjergene

 Kl. 09.00 - Vi kører til Vestmanna, hvor vi skal på en 2 timers bådtur til de fantastiske Vestmanna klipper. Der sejles tæt langs de tårnhøje klipper ind i grotter – en flot oplevelse. Vi sejler tilbage til Vestmanna, hvor der spises frokost før turen går tilbage til Tórshavn via fjeldvejen med panorama udsigt.

 

 

Vi har bestilt en madpakke og en flaske vand, når vi er tilbage fra bådturen, finder vores chauffør en dejlig plet hvor vi kan nyde vores madpakke. Buschaufføren har øl og vand med som kan tilkøbes.

Resten af eftermiddagen er på egen hånd.

 

Kl. 18.00 fiskebuffet på øverste etage på hotel Hafnia – i salon Panorama - med en fantastisk flot udsigt ud over byen og havnen.

 

Onsdag 29.august – Eftermiddagstur, Færøske højdepunkter, magisk natur & kulturaften

 Denne fri formiddag er der spurgt på et besøg i Heinesens Hus.Vi har kontakt til sønnen, han giver gerne en rundvisning, det tager ca. en halv times tid, koster kr. 50,- som afregnes på stedet.

Formiddagen på egen hånd og frokost på egen hånd.

Vi kan anbefale et besøg i butikkerne Pakhuset Østrøm samt Kaffehuset hvor man også kan se og købe lokale strikvarer og andre  souvenirs.

Den gamle boghandel i centrum er absolut også et besøg værd med et varieret udbud af bøger, musik m.m.  Kunstmuseet er også  værd et besøg.

 

Kl. 15.00 bus og guide henter jer på hotellet og der køres via kystvejen igennem farverige bygder og en afstikker til den idylliske bygd Saksun. Saksun ligger gemt bort ved enden af en lang dal, når man nærmer sig bliver man overrumplet af udsigten, med de høje fjelde og den fine bugt fuld af sand. Vi besøger den gamle bondegård Dúvugarðar, i dag et folkemuseum. Her står også nogle udhuse som giver godt indblik i livet på en færøsk gård før i tiden.

 

 

Fra Saksun fortsættes turen og vi krydser broen over Atlanten og kører til den nordligste bygd på Østerø, Gjógv.

Vi passerer bygden Funning og Funningsford, her siges at vikingerne først kom i land og fortsætter til Gjógv med den idylliske beliggenhed ved den dybe kløft.

 

 

Gåtur igennem bygden før vi fortsætter til Gjáargarð til en oplevelsesfuld færøsk aften, med buffet med forskellige smagsprøver af færøsk mad, musik og færøsk dans.

På tilbagevejen til Tórshavn passerer vi Færøernes højeste fjeld Slættaratindur 880 m, og vi ser de karakteristiske klippeformationer Kæmpen og Kællingen ude i havet.

Vi er i Tórshavn ca. kl. 23.30 efter en oplevelsesrig dag.

 

Torsdag 30.august – Heldagstur til Klaksvík

 Vi kører nordover øen Streymoy, over broen til Eysturoy og videre ud langs Skálafjorden og tværs over  øen til bygden Leirvik, hvor vi kører igennem den undersøiske tunnel til Færøernes vigtigste fiskerihavn Klaksvik og et besøg i Christianskirken. Turen fortsætter til bygden Fuglafjord, hvor der spises frokost.

Efter frokost går turen til bygden Gøta og et besøg i kirken, der er udsmykket af den færøske kunstner Tróndur Patursson fra Kirkjubø. Turen fortsætter ud langs Skálafjorden.

Efter et besøg i garnbutikken Navia drikkes eftermiddagskaffen i et privat hjem med en meget smukt anlagt have, før turen går tilbage til hotellet i Tórshavn.

Vi spiser aftensmad på hotel Hafnia.

  

Fredag 31.august – Hjemrejse

Efter morgenmaden er der lidt fritid til egne oplevelser. En mulighed er at tjekke udfra hotellet efter morgenmaden, lade bagagen stå opmagasineret på hotellet, så er du ikke tid afhængig at at vende tilbage til hotel Hafnia, hvis du er kommet på “tur” i løbet af formidddagen.

Vi bliver hentet af af bussen senest ved 13.tiden, vi kører ad smukke veje direkte til Vagar lufthavn.

Hvis der er stemning for det, kan der købes en sandwich og en øl og gøre holdt undervejs, et smukt sted og spise sin frokost på den måde.

Vi flyver fra Vágar lufthavnen kl. 16.35, lander i Billund kl. 19.25.

Når alle har fået deres bagage, kører vi med bussen til Struer banegård.

Pris i delt dobbeltværelse
25. august 2018 - 31. august 2018
12.960,00 kr.

Pris per person i enkeltværelse
25. august 2018 - 31. august 2018
14.740,00 kr.

Har du spørgsmål?

Helle Krogh Dahl

Telefon: 97425040