Chile

Med fokus på folformørkelsen

VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 14 DAGE
PRIS 37.995,00 kr.

Chile, med fokus på solformørkels. Rejseperioden er den 4. - 17. december 2020

Byen Santiago de Chile ligger centralt i landet. 0mgivet af Andesbjergene mod øst og kystbjergkæden mod vest. Floden Río Mapocho løber igennem Santiagos centrum, der i øvrigt domineres af bjergene San Cristóbal med Jomfru Maria-statuen på toppen og det mindre Santa Lucia,begge omdannet til folkeparker….

Prisoversigt:

Pris per person i delt dobbeltværelse                           DKK.    37.995,-

Pris per person i enkeltværelse                                      DKK.    41.820,-

 

Rejsens pris inkluderer:

•Fly: Billund - Frankfurt - Santiago // Santiago - Frankfurt - Billund

•Indenrigsfly: Santiago - Calama - Santiago

•Indenrigsfly: Santiago - Temuco - Santiago

•Gode turistklassehoteller

•11 x morgenmad på hotellerne

•Sightseeing i Santiago inkluderet frokost

•Frokost ved fiskemarkedet, Mercado Central

•Frokost i Maipo Valley området

•Frokost ved Atacama ørkenen

•Alle nævnte lokale transporter med bus på rejsen

•Lokale engelsktalende rejseleder

•Dansk rejseleder på hele rejsen

 

Rejsens pris inkluderer ikke:

•Måltider, der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen

•Drikkepenge, forvent venligst DKK. 20,- per dag

•Drikkevarer

 

Tilmelding til rejsen: OurWorld A/S telefon 97 42 50 40 eller info@ourworld.dk

VIGTIGT! I forbindelse med tilmeldingen er det meget vigtigt, at vi får oplyst det korrekte navn. Derfor anbefaler vi at have passet ”ved hånden”.
Flyselskaberne har ret til at afvise rejsende, hvor navnet i passet, afviger fra navnet på flybilletten.

 

Se kort over rejsen og galleri herunder.

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

Program for rejsen

OurWorld A/S har hermed fornøjelsen at præsentere denne rejse til Chile.

 

Tilmelding til rejsen på telefon 97 42 50 40 eller info@ourworld.dk

M: Morgenmad

F: Frokost

A:  Aftensmad

 

4. december: Billund - Chile
Vi mødes i Billund lufthavn kl. 12.00, hvorfra vi starter rejsen mod Chile kl. 14.10. Vi har et flyskift i Frankfurt.

 

5. december: Santiago de Chile   F
Efter et flyskifte i Frankfurt ankommer vi til Chiles hovedstad – Santiago de Chile. Efter ankomsten til Chile tager vi på en sightseeingtur i byen med frokost. Vi tjekker ind på hotellet midt om efter-middagen.

 

6. december: Santiago de Chile   M,F
Der er god tid denne morgen, idet vi først starter dagens sightseeing kl. 10.00. Der er nemlig stadigvæk masser af steder, vi skal have udforsket i byen.
Vi skal bl.a. se præsidentpaladset ”La Moneda”, hovedgaden ”Plaza de Armas”, Bella visit distrikt, byens Boheme distrikt samt mange andre interessante steder.
Frokosten spiser vi ved det lettere kaotiske fiskemarked – Mercado central.

 

7. december: Maipo Valley   M,F
Vi forlader Santiago og kører til Maipo Valley, vi er fremme i et af Chiles bedste vinområder, hvor vi skal besøge Undurraga.
Undurraga blev stiftet i 1885 ud fra idéen om, at det kræver masser af erfaring og innovationslyst at skabe nogle af Chiles bedste vine. Derfor ansatte man tidligt en dygtig, fransk vinmager til at hjælpe i kælderen. Før det havde man allerede vist smag for Frankrig, da man fik hjælp af franske landskabsarkitekter til at tegne den smukke vingård.
Frokosten nyder vi på en af områdets gode restauranter.Før vi er tilbage på hotellet besøger vi markedet Los Dominicos, hvor der er mulighed for at se forskelligt håndarbejde.

 

8. december: Santiago de Chile  M
En dag til at opleve Santiago de Chile på egen hånd, hvis du har svært ved at overskue byen, så tager vores rejseleder dig med på en tur til fods samt  med offentlige transport-midler.

 

9. december: Atacama ørkenen  M
Vi forlader storbyen og flyver 2 timer nord på til Calama. Herfra kører vi langs Andes bjergene til San Pedro de Atacama hvor vi bor de næste 4 nætter.
Atacama ørkenen er den tørreste ørken i Verden og dækker en landstribe på cirka 1000 kilometer langs Chiles stillehavskyst.

 

10. december: Atacama  M,F
I dag skal vi opleve hvor tørt og goldt området er, vi skal besøge saltsøen ”Salar de Atacama”. Søen er beliggende 2300 meter over havets overflade, vi giver os tid til at nyde området og går en lille tur.
Vi skal naturligvis også opleve nogle af de lokale landsbyer, hvor vi ved selvsyn kan se hvordan mennesker kan leve i dette område.
Efter frokost er det tid til at opleve måne dalen. Navnet skyldes at området ligner noget som kunne være på månen.
Vi tilpasser besøget efter solnedgang, så vi kan nyde synet.

 

11. december: Atacama  M
Vi skal bruge formiddagen på at opleve den sydlige halvkugles største gejser område – geysire El Tatio i 4.400 meters højde.
Vi giver os god tid til at opleve og gå i området, før vi returnerer til hotellet.
Der er tid på egen hånd før vi mødes igen. Aftenen bruger vi på et privat observatorie, hvor vi skal høre om og se stjernerne. 

 

12. december: Atacama  M   
I dag er en fridag og dog. Sammen med bekræftelse på din tilmelding til rejsen fremsender vi et link. Det er så du på egen hånd kan tilmelde dig en – gratis – tur til ALMA obervatoriets kontrolcenter.
Selve radioteleskopet er beliggende over 5000 meters højde, så langt kommer du ikke op, men der er en rundtur i kontrolcentret.
Bemærk, vi kan ikke garantere at der er plads, derfor anbefaler vi at du tilmelder dig turen før du betaler depositum på rejsen.

 

13. december: Atacama - Temuco   M
Vi flyver via Santiago til Temuco, på vej fra lufthavnen til hotellet tager du på en lille sightseeing tur i byen.

 

14. december: Temuco   M
Vi krydser fingre for at vejret er med os, i dag kan vi opleve en total solformørkelse.
Vi kan desværre ikke garantere, at det er skyfrit, så du får det fulde udbytte af solformørkelsen. Vi har en bustransport inkluderet til et anbefalelsesværdigt område under solformørkelsen.Resten af dagen er til egne oplevelser, tilbage i Temuco, her er der spændende muligheder.

 

Solformørkelse

 

15. december: Temuco - Santiago   M
Efter morgenmaden mødes vi med vores lokale guide og går en tur i byen. Midt på eftermiddagen flyver vi til Santiago.

 

16. december: Santiago - hjemrejse   M 
Vi har lidt tid på egen hånd, før vi flyver mod Billund, der aftales et mødetidspunkt, så alle kommer med bussen mod lufthavnen.
Vi afrejser kl. 19.55 fra Santiago Lufthavn.

 

17. december: Hjemrejse Billund
Vi har et flyskiftet i Frankfurt, herefter ankommer vi kl. 23.15 til Billund.

Velkommen hjem.

 

Generelle informationer 

Pas/visum
Nedenstående gælder for Danske Statsborgere, hvis du har et andet statsborgerskab skal vi bede dig kontakte os.

Chile har følgende regler:

•Visumfri i indtil 90 dage.

•Passet skal være gyldigt under opholdet

•Forlængede pas anerkendes ved ind- og udrejse

•EU-nødpas anerkendes ved ind- og udrejse.

 

Valuta
I Chile hedder valutaen begge steder Peso. Det er muligt at veksle de fleste kendte valutaer. Nogle turiststeder tager i mod Amerikanske Dollars. Der er mange hæveautomater, hvor du kan hæve Peso via dine internationale betalingskort.

 

Drikkepenge
Barer, caféer og natklubber samt restauranter på hoteller vil ofte lægge 10-15 % i ”service charge” oven i de givne priser.

Denne rejse er ikke inkluderet personlige drikkepenge, da det er et individuelt anliggende og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge.

 

Bagage
Du må tage 1 styk bagage samt 1 håndtaske eller pc taske med ind i kabinen. Håndbagagen må maksimalt veje 12 kg samlet set. Kufferten må maksimalt have en størrelse på 25 x 35 x 55 cm.

Der må medbringes 23 kg. bagage, der opbevares i flyets lastrum.

Bemærk, at overvægt er dyrt. Størrelsen må maksimalt være 158 cm per styk (længde + bredde + højde).

Vi anbefaler, at man ikke låser kufferten men bruger en kraftig rem til at sikre den med.

Dette skyldes at tolderne/sikkerhedsfolkene ødelægger låsen såfremt de skal kontrollere indholdet, sådanne skader erstattes desværre ikke af lufthavn/flyselskab.

Er kufferten beskadiget skal dette straks anmeldes.

Er kufferten ikke nået frem med samme fly, skal dette ligeledes anmeldes.

Ved bortkomst af kuffert er flyselskabet maksimalt forpligtet til at erstatte op til DKK. 7.800,-. Husk supplerende dækning ved forsikringsselskab hvis du har værdier over det beløb i kufferten.

 

Fødevarer
Der kan være restriktioner på indførelse af fødevarer til Chile og Argentina. Derfor anbefaler vi at være på den sikre side og totalt undlade at medbringe fødevarer af enhver art.

 

Påklædning
I skal bruge en del timer i fly og kommer meget omkring. Så rejs i behageligt og afslappet tøj.

Det er en god ide at medbringe en god trøje til en kølig aften, samt bukser hvor man kan lyne det nederste af, således det er en kombination af shorts og lange bukser.

Fodtøj, sørg for at fodtøjet er ”gået til” før afrejsen. På fly turene anbefaler vi sko med snørebånd, dette skyldes at fødderne kan hæve.

 

Støttestrømper
Vi anbefaler at bruge støttestrømper på flyrejserne.

 

Knive, sakse med mere
Der må ikke medbringes knive, sakse eller andre spidse metalgenstande i flyene. Medbringes sådanne skal de pakkes i kufferten der skal i lastrummet.

 

El
Der bruges samme strømstyrke (220 volt) som vi er vant til.

Der anvendes et mix af forskellige kontakt typer og faconer, vi anbefaler en multiadapter.

 

Medicin
Mht. receptpligtig medicin, så anbefaler vi at man kontrollerer på apoteket om der skal medbringes en erklæring på engelsk. Medicin skal med i håndbagagen.

 

Rygning
Der er rygeforbud i fly, hoteller og busser.

 

Diæt
Er der specielle krav til mad/drikkevarer på flyet skal vi vide det i god tid før afrejsen – senest 3 dage før afrejsen.

 

Foto/video
På rejsen kommer I til at se mange fantastiske steder, så vi anbefaler at medbringe fotoudstyr og evt. en kikkert.

 

Vaccinationer
Kontakt venligst din læge omkring vaccination.

 

Briller
Benyttes briller/kontaktliner anbefaler vi at medbringe et ekstra par.

Vi anbefaler at medbringe solbriller.

 

Tyveri
I er turister og vil derfor ”stikke ud” fra lokalbefolkningen, derfor skal vi bede jer have nedenstående i tankerne:

Tegnebog bæres ikke i baglommen
Fordel kontakter flere steder på kroppen og medbring en begrænset mængde
Benyt mavebælte under tøjet hvor pas og lignende kan opbevares
Medbring ikke dyre smykker/ure
Benyt safebox på værelset
Skulle uheldet være ude, skal tyveriet anmeldes til politiet.

 

Kontakt under rejsen
Mobiltelefoner er meget dyre at bruge, men kan dog bruges de fleste steder.

Du kan få oplysninger omkring dette hos dit teleselskab.

 

Internet
Der findes ofte mulighed for at tjekke sin mailboks, enten på internet cafeer, hoteller, turistkontorer eller biblioteker.

 

Hvad må medbringes som håndbagage?
Følgende håndbagage må medbringes om bord:

Væske, parfume, gelé og spray – max. 100 milliliter – svarende til én deciliter pr. beholder.
Du må gerne medbringe flere beholderne (flasker, dåser, tuber mv.), men de skal kunne være i en gennemsigtig én-liters pose, som skal være lukket (1 pose pr. passager).
Posen skal være genlukkelig. Du skal selv medbringe en pose.
Godkendte poser kan købes i blandt andet Føtex og Matas samt i butikker i lufthavnen.
Efter sikkerhedskontrollen kan du købe varer (herunder spiritus, parfume og andre væsker) som hidtil. Varerne udleveres i en forseglet pose, som først må åbnes efter ankomst til slutdestinationen.
Samtidig bliver det nu et krav, at man skal tage overtøjet af og tage bærbare computere og anden større elektronik ud af sin taske inden sikkerhedseftersynet.
Væsker og væskelignende stoffer omfatter geleer, cremer, blandinger af flydende og faste stoffer samt indholdet i beholdere under tryk, f.eks. barberskum og spraydåser.  Desuden alle former for drikkevarer, tandpasta, hårgelé, parfume, læbestift, lipgloss, mascara og andre stoffer med lignende konsistens. 

 

Hvis dit fly bliver forsinket

Vi har traditionelt en stor grad forbruger beskyttelse i Danmark – heldigvis. I den forbindelse vil vi gerne at du er bekendt med følgende.

Nedenstående er relevant såfremt dit fly er forsinket, eller du bliver afvist pga. for eksempel overbooking af flyet. Herunder finder du information som er hentet fra Forbruger Europa.

 

Hvis dit fly er mere end to timer forsinket fra eller til et EU land, skal flyselskabet blandt andet tilbyde dig gratis mad og drikke, mens du venter. Det gælder for:

•To timer eller mere for flyvninger under km. 1.500
•Tre timer eller mere for flyvninger inden for EU på mere end km. 1.500
•Fire timer eller mere for flyvninger uden for EU på mere end km. 3.500
 

Flyselskabet skal betale for dine overnatninger samt transport til og fra hotel, hvis du er nødt til at overnatte på grund af forsinkelsen.

Du kan være berettiget til at få dine billetter refunderet eller en returflyvning, hvis forsinkelsen er på mindst fem timer.

 

Din ret til kompensation

Du KAN have ret til kompensation ved flyforsinkelse, hvis du ankommer mere end tre timer for sent til destinationen. Størrelsen på kompensationen afhænger af, hvor lang en flyvning der er tale om: 

•Flyvninger på 1.500 km. eller kortere                                      250 EUR
•Flyvninger mellem km. 1.500 og 3.500                                   400 EUR
•Flyvninger over 3.500 km. uden for EU                                    600 EUR
 

Kompensationen skal udbetales kontant, ved bankoverførsel eller bankcheck. Hvis flyselskabet ønsker at udbetale kompensationsbeløbet i rejsekuponer eller andre tjenester, så skal du give din accept af dette på skrift.

I visse tilfælde kan flyselskabet reducere din kompensation med 50 % afhængigt af, hvor langt du flyver og hvor hurtigt du kommer frem.

Din ret til kompensation bortfalder, hvis flyforsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder fx, uvejr og en ulovlig (uvarslet) arbejdsnedlæggelse.

 

Hvis dit fly bliver forsinket

OurWorld A/S optræder som agent for de(t) i rejsen/transporten involverede luftfartsselskab(er), der alene er ansvarlige for den korrekte gennemførelse af flyvningen. Dette selskab/disse selskabers transportbetingelser og ansvarsbegrænsninger er derfor gældende. Transporten sker i henhold til Montreal- og Warszawa-konventionerne og Forordning 889/2002, der begrænser luftfartsselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af død eller tilskadekomst og ved ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af bagage samt i tilfælde af forsinkelse.

OurWorld A/S ansvar for mangler samt person- og tingskade ved skibs- og togrejser er begrænset til det erstatningsansvar, vores leverandører har i henhold til henholdsvis Athen-konventionen samt COTIF/CIF-konventionen.

Ovenstående kan for nogle virker som ”Jura sprog”. Frit oversat til ”Dansk” betyder det:

Hvis dit fly er forsinket, kan du rette henvendelse til flyselskabet for at få kompensation. Problemet er at det ofte skal foregå på engelsk. Hvilket kan være en udfordring for mange. Men vi hjælper gerne med kontaktinformationer til flyselskabet (mailadresse eller hjemmeside)

I stedet kan du søge ordet: Flyforsinkelse på www.google.dk så finder du flere selskaber som kan hjælpe dig. Typisk vil de være gratis, hvis du ikke får erstatning, men får du erstatning vil de typisk kræve omkring 25% af erstatningsbeløbet.

Du skal være opmærksom at ”sagen” kan tage både måneder og år at få afklaret.

Når alt dette er sagt, så er virkeligheden, det er meget få fly der er forsinket og hvis de endelig er forsinket, så er det ofte nogle få minutter.

Med ønsket om en god og rettidig flyvning

OurWorld A/S

 

 

Rejsebetingelser for rejsen
Tilmelding til en rejse kan ske enten skriftligt eller mundtligt.

 

Prisændringer
OurWorld A/S kan under særlige forudsætninger hæve eller sænke rejsens pris. Ændringen skal bero på væsentligt ændrede valutakurser, skatter, afgifter, nye skatter og/eller afgifter, stigninger på brændstof og lign. En prisændring vil blive varslet hurtigst muligt og senest 20 dage før afrejse. OurWorld A/S kan dog aldrig forhøje rejsens pris med mere end 10 %. Såfremt dette sker, kan rejsedeltageren frit afbestille rejsen.

 

Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl og fejl i prisen på rejsen.

 

Rejsedeltagerens ændring
Navneændring er efter billetudstedelse ikke muligt.

 

Rejsedeltagerens afbestilling
Indtil 90 dage før afrejse er depositum tabt.

Senere afbestilling end 90 dage før afrejse medfører, at hele det indbetalte beløb er tabt.

 

Afbestilling skal altid foregå skriftligt.

 

Afbestillingsforsikring
OurWorld A/S anbefaler, at man tegner en afbestillingsforsikring.

Forsikringen skal bestilles samtidig med rejsen. Forsikringen dækker, hvis forsikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller nærmeste pårørende eller rejseledsager.

 

OurWorld A/S etablerer afbestillingsforsikringen ved Gouda rejseforsikring.

 

Rejsedeltagerens ansvar
Møder rejsedeltageren ikke rettidigt op/udebliver eller ikke kan deltage pga. glemt eller ugyldigt pas, kan der ikke forventes nogen godtgørelse.

Rejsedeltageren skal rette sig efter rejselederens anvisninger samt sørge for, at

bagage mv. er på rette sted. Rejsedeltageren er ansvarlig for enhver skade forårsaget pga. tilsidesættelse af rejselederens anvisninger. Enhver rejsedeltager er selv ansvarlig for at kende gældende toldregler.

Har deltageren ikke modtaget forsikringsbetingelser, skal man kontakte OurWorld A/S.

Evt. skattemæssig fradrag, er en sag mellem SKAT og deltageren.

 

Aflysning/ændring
Aflysning kan finde sted, hvis der ikke er opnået tilstrækkeligt deltagerantal (16 deltagere). Ved aflysning af en rejse godtgøres det fuldt indbetalte beløb. OurWorld A/S er forpligtet til senest 60 dage før afrejse at underrette rejsedeltagerne, såfremt der ikke er tale om en pludselig opstået situation.

Bureauet forbeholder sig ret til at ændre en rejse, hvis tvingende forhold gør dette nødvendigt, fx omlægning af en rejserute, ændring af overnatningssteder samt flytte gæster til et andet hotel af samme standard.

 

Rygning
Rygning i busser, hoteller og fly er ikke tilladt.

 

Bonusprogrammer
Dette er en sag mellem deltageren og flyselskabet.

 

Reklamationer
Skal fremsættes til rejseleder eller operatør straks. Rejselederen/operatøren vil straks forsøge at udbedre skaden. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, skal reklamation omgående ringes eller sendes skriftligt til OurWorld A/S.

Evt. godtgørelse pga. flyforsinkelse, er en sag mellem deltageren og flyselskabet.

 

Pris per person i delt dobbeltværelse
4. december 2020 - 17. december 2020
37.995,00 kr.

Pris per person i enkeltværelse
4. december 2020 - 17. december 2020
41.820,00 kr.

Har du spørgsmål?

Christian Weis Jensen

Telefon: 97425040