Det Vestlige USA kør selv

Jeres ønsker, jeres rejse

VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 17 DAGE
PRIS Kontakt os
Bestilling Kontakt os

Det Vestlige USA i bil eller autocamper

VIGTIGT: Ovenstående datoer er ment som et eksempel, kontakt os venligst med de datoer I ønsker at rejse.

Guds eget land eller mulighedernes land… kært barn har mange navne, men USA er også landet fyldt med overraskelser om man så er første gangs rejsende eller ej.

USA rummer alt… fra pulserende storbyer til fjerntliggende kvægfarme, fra ørken til sumpområder. Fra det magiske Las Vegas til nogle af verdens smukkeste og mest enestående nationalparker såsom Yosemite National Park, Bryce National Park og det majestætiske Grand Canyon.

Drømmerejsen går til USA…

 

Denne rejse er velegnet i bil eller autocamper. Men du bør bemærke at der er mange overnatningsskift. Hvis du rejser med børn, eller vil have mere tid de enkelte steder, så skal vi have rejsen justeret. Men brug programet til inspiration.

 

Rejsen kan næsten gennemføres året rundt, i vinterhalvåret vil Yosemite national park være lukket det meste af tiden pga. sne. Kontroller venligst dette på: https://www.nps.gov/yose/planyourvisit/conditions.htm

Der vil være stor prisforskel afhængig af årstiden, så kontakt os venligst for udregning af pris.

 

Dette forslag er med hoteller i en udmærket turistkvalitet. Hvis du kører i autocamper vil overnatninger i sagens natur være på campingpladser. Vi hjælper med en App så du kan finde campingpladser.

 

Hvis du ønsker et tilbud på din rejse, så kontakt os venligst.

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav
og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

Program for rejsen

 

Dag 1: Danmark – Los Angeles

Ankomst til Los Angeles. Hvis rejsen er i bil, hentes bilen umiddelbart efter ankomsten. Efter en lang rejse er der mulighed for at slappe af på hotellet.

Overnatning: Hotel Four points

 

Dag 2: Los Angeles

Hvis rejsen foretages i autocamper, skal den hentes i dag efter kl. 13.00.

”The Big Orange” som er Los Angeles kælenavn er mere et område end en by. I alt er 88 byer vokset sammen og blevet til det vi i dag kalder Los Angeles. Oplev evt Little Tokyo og Chinatown. ”Walk of Fame”i Hollywood. Af andre interessante stop kunne være Beverly Hills og Rodeo Drive med sine designer butikker.

Overnatning: Hotel Four points

 

Dag 3: Los Angeles – San Luis Obispo – 300 km

Efter morgenmaden kører vi til den ”danske” by Solvang. Byen er kendt for sin danske atmosfære og dens danske arkitektur heriblandt en dansk kirke!.Vi ser nærmere på byen, før vi fortsætter langs stillehavskysten til San Luis Obispo, hvor vi overnatter.

Overnatning: Best Western Royal Oak

 

Dag 4: San Luis - San Francisco – 407 km

Efter morgenmaden fortsætter vi nordpå. Vi kører langs stillehavskysten. Med flere stop undervejs hvor det er muligt at opleve naturen og de mindre byer. Sidst på eftermiddagen er vi fremme ved San Francisco. Oplev evt. Hearst Castle, et imponerende slot bygget af bladkongen Hearst.

Vi er nu ankommet til en af de mindre Amerikanske storbyer. Men ikke desto mindre en af de mest kendte. Adskillige film har gennem tiden vist de stejle gader i San Francisco. Vores hotel er centralt beliggende, så det er nemt at komme omkring i byen enten til fods eller med sporvogn.

Overnatning: Whitcomb hotel

 

Dag 5: San Francisco

Vi bruger formiddagen på, at udforske San Francisco. Byen er bygget på 40 bakker, hvilket giver de karakteristiske stejle veje kendt fra utallige film. Vi gør blandt andet stop på Twin Hills, der er det højeste punkt i byen. Andre stop i dag er ved Union Square, Market Street, Operahuset og naturligvis ved Golden gate. Vi afslutter ved Fishermans Whaft, hvor man kan vælge at fortsætte på egen hånd eller tage med bussen til hotellet.

I bugten ligger den berygtede Alcatraz fængsels ø. Har man lyst kan vi anbefale at tage ud til øen og se nærmere på omgivelserne. Dette er ikke inkluderet i rejsen, men vi hjælper gerne med at arrangere det.

Overnatning: Whitcomb hotel

 

Dag 6: San Francisco – Oakhurt -312 km

Vi forlader San Francisco og fortsætter østpå til Oakhurst. Vi giver os god tid til at nyde naturen og måske endda nå et stop ved en af de lokale vingårde.

Fremme i Oakhurst er der tid på egen hånd.

Overnatning: Oakhurst Comfort Inn

 

Dag 7: Oakhurst – Yosemite – Fresno – 225 km

Vi forlader Oakhurst tidlig morgen og kører til den smukke Yosemite National Park. Vi skal opleve de imponerende vandfald og Sequoia træerne, der er flere hundrede år gamle. Undervejs stopper vi ved flere af de interessante udsigtssteder i parken. Hen på eftermiddagen forlader vi nationalparken og kører til Fresno, hvor vi overnatter:

Overnatning: Fresno Best Western

 

Dag 8: Fresno – Death Valley – 528 km

Vi fortsætter mod en af de mest forunderlige nationalparker i USA – Death Valley. I bunden af dalen findes ørkenområde, hvor temperaturen kan komme op omkring 50 grader i sommerperioden. Det er heldigvis noget køligere i april.

Vi giver os god tid til at opleve den smukke men barske natur i dødens dal.

Overnatning: Death Valley Furnace Creek

 

Dag 9: Death Valley - Las Vegas 241 km

Vores rejse fortsætter.  I løbet af dagen gør vi flere stop, hvor vi kan nyde den meget anderledes natur på vej mod Las Vegas.

Fra øde natur til en spektakulære og livlige by Las Vegas. Byens støvede dagslys forvandles til et orgie af neonlys og fest lyde når mørket falder på. Byens hovedgade ”The Strip” er stedet hvor det sker. Her finder man gigantiske casinoer med 24 timers - underholdning og gratis drinks. Selv om man ikke er til spil er det nemt at få tiden til at gå.

Overnatning: Excalibur – på “The Strip”

 

Dag 10: Las Vegas - Zion – Bryce national park – 393 km

Vi forlader storbyen og bevæger os ud i den smukke natur i staten, Utah. Vi er nu ankommet til staten Utah, en noget overset stat. Men ikke desto mindre er den kendt for sine smukke nationalparker.

Fremme i Zion National Park kører vi nede i kløften og kigger op. Dagens højdepunkt bliver sikkert rundturen i Zion National Park, som rummer mange sære geografiske fænomener med flotte religiøse navne. Der er god tid til at nyde naturen på de mindre vandreture i området.

Overnatning: Bryce View Lodge

 

Dag 11: Bryce Canyon National Park

Hvorvidt Bryce Canyon eller Grand Canyon er den smukkest nationalpark vil altid være et emne til diskussion.

Der er mulighed for at udforske kløften, eller nyde synet fra kanten af kløften.

Overnatning: Bryce View Lodge

 

Dag 12: Bryce - Grand Canyon – 458 km 

Efter morgenmaden forlader vi Bryce og begiver os mod Grand Canyon. Sidst på eftermiddagen er vi fremme ved det imponerende og gigantiske Grand Canyon, der bliver gennemskåret af Colorado River grønne vand. Kløften er 443 km. lang og er gennemsnitligt 16 km. fra kant til kant.

Vi skal opleve denne imponerende nationalpark. Vi vil vandre langs kanten og kører med bus helt ud til Hermits Rest. Undervejs besøger vi de forskellige udsigtspunkter, og hvis vi er heldige vil vi se den sjældne Californiske Condor.

Overnatning. Best Western

 

Dag 13: Grand Canyon

En dag til at nyde den smukke natur.

 

Dag 14: Grand Canyon – Lake Havasu – 401 km

Lidt syd for Grand Canyon, er der et udmærket flymuseum. Hvis man er interesseret i teknik, så er det absolut et stop værd. Fremme ved Interstate 40 kører vi mod vest. Ved Seligman drejes af på Route 66, nu er vi på den legendariske route 66 fra Chicago til Los Angeles. Nyd køreturen og husk at stoppe ved ”General store” i Hackberry.

Næste stop bør være ved Kingman, her er mulighed for at opleve et af de ældre lokomotiver.

Fremme i Lake Havasu er det tid til at opleve London Bridge, broen blev købt i England og flyttet fra Themsen til Lake Havasu!!.

Overnatning: Motel 6.

 

Dag 15: Lake Havasu – Palm Springs – 314 km

Før vi ankommer til Palm Springs, så er det tid til at besøge rejsens sidste national park – Joshua Tree. Udover den smukke natur, kan vi være heldige at opleve noget så sjældent som en ørken skildpadde!.

Overnatning: Comfort inn

 

Dag 16: Hjemrejsen starter

Tid til at køre til Los Angeles og aflevere køretøjerne.

Herefter check-in og hjemrejsen begynder

 

Dag 17: Danmark

Ankomst til Danmark.

Pris per person
18. juni 2018 - 4. juli 2018
0,00 kr.
Kontakt os for bestilling

Har du spørgsmål?

Christian Weis Jensen

Telefon: 97425040