VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 8 DAGE
PRIS 14.995,00 kr.

New York & Washington DC. 25. april til 2. maj 2019

 

Rejsen er forbeholdt abonnenter ved NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

 

Tag med KlubNordJyske og OurWorld  på denne fantastiske tur til den vestlige verdens centrum. Rejsen giver et indgående indblik i byernes seværdigheder, historie og daglige liv. Vi bevæger os rundt i byerne med subway, bus, taxi og til fods og oplever byernes puls.

 

Prisoversigt:

Pris per person i delt dobbeltværelse                                                  DKK. 14.995,-

Pris per person i enkeltværelse                                                             DKK. 19.395,-  

Rejseforsikring (Gouda superdækning, per person)                          DKK       856,-

Afbestillingsforsikring (per person)                                                       6 % af rejsens pris

 

Rejsens pris inkluderer:

• Fly billetter som beskrevet

• Overnatninger på gode turistklasse hoteller

• Transport som beskrevet.

• Sejltur til Frihedsgudinden og Ellis Island

• Morgenmad dagligt.

• Dansk talende rejseleder på hele rejsen.

 

Rejsens pris inkluderer ikke:

• Drikkevarer og måltider, der ikke er nævnt herover.

• Indrejsetilladelse til USA (USD 14), OurWorld A/S hjælper meget gerne med dette.

 

Tilmelding til rejsen: OurWorld A/S telefon 97 42 50 40 eller info@ourworld.dk

Oplys venligst abonnement nummer ved KlubNordJyske

 

I forbindelse med tilmeldingen skal vi bede jer medsende kopi af pas.

 

Se kort over rejsen og galleri herunder.

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

Program for rejsen

 

Marts: Afrejsemøde

Alle deltagere inviteres til et afrejsemøde, hvor vi gennemgår praktiske detaljer om rejsen.

 

25. april: Aalborg – New York

Vi mødes i Aalborg lufthavn, hvorfra vi flyver kl. 06.30 via Amsterdam til New York, hvor vi ankommer lokaltid kl. 13.10. Straks efter, at vi har fået udleveret vores bagage, kører vi ind til vores hotel, som er beliggende på Manhattan.

Efter ankomsten er der tid til at slappe lidt af, før rejselederen inviterer på en gåtur i hotellets nærområde.

 

 

26. april: New York

Vi starter vores rejse i dag med at sejle ud til Liberty Island, hvor vi ser Frihedsgudinden. Fra 1892 – 1954 passerede mere end 20 millioner mennesker statuen på deres vej ind i det forjættede land. Inden de kunne komme videre, skulle de registreres. Det skete på Ellis Island, der i dag er et fantastisk spændende museum, som viser, hvordan indvandrerne blev modtaget, før de fik lov til at komme videre.

Efter besøget på Ellis Island går vi over på østsiden, herfra sejler vi til Brooklyn og krydser den berømte Brooklyn Bridge til fods. Videre til Wall Street og ser lidt af det, hollandske indvandrere kaldte New Amsterdam. Det var nemlig her de i 1626 grundlagde byen.

 

27. april: New York

New York City udviklede sig fra syd mod nord, og vi fortsætter i historiens fodspor på dagens vandring. Vi starter ved Washington Square og vandrer gennem Greenwich Village til SOHO, Little Italy og Chinatown, hvor vi får mulighed for at se, høre, lugte og smage de forskellige bydele. 

Efter at have passeret New York City Hall og St. Pauls Chapel kommer vi til World Trade Center, hvor de store tårne engang stod. Vi går en tur i 9/11 Memorial mindeparken og ser det 1776 fod høje Freedom Tower samt den helt nye subwaystation.

For de, som ønsker det, er der mulighed for mod egenbetaling at komme op til One World Observatorium i 382 meters højde og se den imponerende udsigt ud over det sydlige Manhattan.

 

28. april: New York

Efter morgenmaden tager vi til Central Park. Vi starter ved Dakota bygningen på 72. gade – stedet hvor John Lennon blev skudt i 1980. Vi går gennem parken og oplever det liv, der er i den. Vi skal selvfølgelig også se skulpturen af H.C. Andersen.

Herfra ender vi ved den berømte gade 5th. Avenue og Silk District, som er New Yorks velhaverkvarter. Vi skal opleve Grand Central station, der hver dag besøges af ca. 750.000 mennesker. Stationen er meget mere end en togstation – faktisk en hel lille by.

Herfra er der kun kort vej til FN-bygningen, som er vores næste destination. Vi ser bygningen udefra. Via 42. Gade fortsætter vi forbi New York Public Library til Empire State Building og Macy´s, som er et kæmpe indkøbscenter. Der bliver tid på egen hånd her

Vi er tilbage ved hotellet sidst på eftermiddagen, så der er mulighed for at gå i teatret eller overvære fx en musical om aftenen.

 

29. april: New York -Washington DC.

Vi forlader New York og rejser med tog til Washington DC.

Efter ankomsten til Washington DC starter vi med at besøge Arlington Cemetery, hvor vi bl.a. ser John F. Kennedys grav og oplever vagtafløsningen ved den ukendte soldats grav. Herefter går turen til World War II Memorial, Martin Luther King Memorial, Lincoln Memorial og til sidst Korean and Vietnam Veterans Memorial.

Turen afsluttes i Fashion Center at Pentagon City, som er et stort og rigtig flot indkøbscenter, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse i de mange forretninger og måske gøre en god handel.

Overnatning på turistklasse hotel

 

 

30. april: Washington DC

Washington er meget modsat New York. Her er boulevarderne brede og afstandene mellem seværdighederne store.

Vi starter foran US Capitol og ser bygningen udefra. Så snart vi kender deltagerantallet, vil vi forsøge at få billetter til en guidet rundtur i Capitol.

Herefter fortsætter vi til Union Station og videre til ”The White House”. Efter at have set bygningen slutter vi ved The National Mall, hvor nogle af verdens allerbedste museer ligger. Der er nok at vælge imellem, bl.a. Air and Space Museum, American History Museum, Natural History Museum, Hirshhorn Museum og American Art Museum. Mulighederne er mange og der er gratis entre.

Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på vores hotel.

 

1. maj: Washington DC

Først på eftermiddagen forlader vi vores hotel for at rejse hjemad. Vores fly mod Europa afgår kl. 17.40.

 

2. maj: Aalborg

Efter et flyskifte i Amsterdam, ankommer vi til Aalborg.

 

Rejsebetingelser

 

Prisændringer
OurWorld A/S kan under særlige forudsætninger hæve eller sænke rejsens pris. Ændringen skal bero på væsentligt ændrede valutakurser, skatter, afgifter, nye skatter og/eller afgifter, stigninger på brændstof og lign. En prisændring vil blive varslet hurtigst muligt og senest 14 dage før afrejse. OurWorld A/S kan dog aldrig forhøje rejsens pris med mere end 10 %. Såfremt dette sker kan rejsedeltageren frit afbestille rejsen.
OurWorld forbeholder sig ret til at kurssikre relevante valutaer når der er sikret afrejse, herefter kan evt. kursfald ikke udløse lavere pris.

Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl og fejl i prisen på rejsen.

Rejsedeltagerens ændring
Navneændring er efter billetudstedelse som oftest forbundet med ændringsgebyr, som er afhængig af det enkelte luftfartsselskab.

Rejsedeltagerens afbestilling uden afbestillingsforsikring
Indtil 60 dage før afrejse er depositum tabt.
Senere afbestilling end 60 dage før afrejse vil medføre, at hele det indbetalte beløb er tabt.

Afbestilling skal altid foregå skriftligt.

Afbestillingsforsikring
OurWorld A/S anbefaler at man tegner en afbestillingsforsikring.
Forsikringen skal bestilles samtidig med rejsen. Forsikringen dækker, hvis forsikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje
eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller nærmeste pårørende eller rejseledsager
OurWorld A/S etablerer afbestillingsforsikringen ved Gouda rejseforsikring.

Rejsedeltagerens ansvar
Møder rejsedeltageren ikke rettidigt op/udebliver eller ikke kan deltage pga. glemt eller ugyldigt pas, kan der ikke forventes nogen godtgørelse. Rejsedeltageren skal rette sig efter rejselederens anvisninger samt sørge for, at bagage mv. er på rette sted. Rejsedeltageren er ansvarlig for enhver skade forårsaget pga. tilsidesættelse af rejselederens anvisninger. Enhver rejsedeltager er selv ansvarlig for at kende gældende toldregler.

Aflysning/ændring
Aflysning kan finde sted, hvis der ikke er opnået tilstrækkeligt deltagerantal (8). Ved aflysning af en rejse godtgøres det fuldt indbetalte beløb. OurWorld A/S er forpligtet til senest 60 dage før afrejse at underrette rejsedeltagerne, såfremt der ikke er tale om en pludselig opstået situation.

Bureauet forbeholder sig ret til at ændre en rejse, hvis tvingende forhold gør dette nødvendigt, f.eks. omlægning af en rejserute, ændring af overnatningssteder samt flytte gæster til et andet hotel af samme standard.

Rygning
Rygning i busser og fly er ikke tilladt. Hotelværelserne er som udgangspunkt ikke ryger værelser. Ønskes rygerværelser vil OurWorld A/S gerne forespørge om dette.

Bonusprogrammer
Dette er en sag mellem deltager og flyselskab

Reklamationer
Skal fremsættes til rejselederen vil straks forsøge at udbedre skaden. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, skal reklamation omgående ringes eller sendes skriftligt til OurWorld A/S.

 

Hvis dit fly bliver forsinket

 

Vi har traditionelt en stor grad forbruger beskyttelse i Danmark – heldigvis. I den forbindelse vil vi gerne at du er bekendt med følgende.
Nedenstående er relevant såfremt dit fly er forsinket, eller du bliver afvist pga. for eksempel overbooking af flyet. Herunder finder du information som er hentet fra Forbruger Europa. 

Hvis dit fly er mere end to timer forsinket fra eller til et EU land, skal flyselskabet blandt andet tilbyde dig gratis mad og drikke, mens du venter. Det gælder for:

• To timer eller mere for flyvninger under km. 1.500
• Tre timer eller mere for flyvninger inden for EU på mere end km. 1.500
• Fire timer eller mere for flyvninger uden for EU på mere end km. 3.500

Flyselskabet skal betale for dine overnatninger samt transport til og fra hotel, hvis du er nødt til at overnatte på grund af forsinkelsen.
Du kan være berettiget til at få dine billetter refunderet eller en returflyvning, hvis forsinkelsen er på mindst fem timer.

Din ret til kompensation

Du KAN have ret til kompensation ved flyforsinkelse, hvis du ankommer mere end tre timer for sent til destinationen. Størrelsen på kompensationen afhænger af, hvor lang en flyvning der er tale om:

• Flyvninger på 1.500 km. eller kortere 250 EUR
• Flyvninger mellem km. 1.500 og 3.500 400 EUR
• Flyvninger over 3.500 km. uden for EU 600 EUR

Kompensationen skal udbetales kontant, ved bankoverførsel eller bankcheck. Hvis flyselskabet ønsker at udbetale kompensationsbeløbet i rejsekuponer eller andre tjenester, så skal du give din accept af dette på skrift.

I visse tilfælde kan flyselskabet reducere din kompensation med 50 % afhængigt af, hvor langt du flyver og hvor hurtigt du kommer frem.
Din ret til kompensation bortfalder, hvis flyforsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder fx, uvejr og en ulovlig (uvarslet) arbejdsnedlæggelse.

OurWorld A/S optræder som agent for de(t) i rejsen/transporten involverede luftfartsselskab(er), der alene er ansvarlige for den korrekte gennemførelse af flyvningen. Dette selskab/disse selskabers transportbetingelser og ansvarsbegrænsninger er derfor gældende. Transporten sker i henhold til Montreal- og Warszawa-konventionerne og Forordning 889/2002, der begrænser luftfartsselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af død eller tilskadekomst og ved ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af bagage samt i tilfælde af forsinkelse.

OurWorld A/S ansvar for mangler samt person- og tingskade ved skibs- og togrejser er begrænset til det erstatningsansvar, vores leverandører har i henhold til henholdsvis Athen-konventionen samt COTIF/CIF-konventionen.

 

Ovenstående kan for nogle virker som ”Jura sprog”. Frit oversat til ”Dansk” betyder det:

Hvis dit fly er forsinket, kan du rette henvendelse til flyselskabet for at få kompensation. Problemet er at det ofte skal foregå på engelsk. Hvilket kan være en udfordring for mange. Men vi hjælper gerne med kontaktinformationer til flyselskabet (mailadresse eller hjemmeside)

I stedet kan du søge ordet: Flyforsinkelse på www.google.dk så finder du flere selskaber som kan hjælpe dig. Typisk vil de være gratis, hvis du ikke får erstatning, men får du erstatning vil de typisk kræve omkring 25% af erstatningsbeløbet.

Du skal være opmærksom at ”sagen” kan tage både måneder og år at få afklaret.

Når alt dette er sagt, så er virkeligheden, det er meget få fly der er forsinket og hvis de endelig er forsinket, så er det ofte nogle få minutter.

 

Med ønsket om en god og rettidig flyvning

OurWorld A/S

Pris per person i delt dobbeltværelse
25. april 2019 - 2. maj 2019
14.995,00 kr.

Pris per person i enkeltværelse
25. april 2019 - 2. maj 2019
19.395,00 kr.

Har du spørgsmål?

Christian Weis Jensen

Telefon: 97425040