Seattle til Anchorage

5500 kilometer af unik natur

VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 23 DAGE
PRIS Kontakt os
Bestilling Kontakt os

Fra Seattle til Anchorage i Autocamper

Alaska – i 1800-tallet var det guldet, der fik rejsefeberen frem i mennesket – i dette århundrede er det den storslåede natur, bjørne og hvalsafarier, der får rejsefeberen til at rase. Rejsen tager sit udgangspunkt i Seattle – kendt for sin Boeing fabrik og stedet hvor autocamperen udleveres. Videre gennem verdens smukkeste beliggende storby Vancouver og nordpå til de canadiske Rocky Mountains, hvor nationalparkerne gemmer på megen unik natur.

Rejsen er på ca. 5500 kilometer. En erkendelse af, at køreturen er en vigtig del af rejsen vil være en god forudsætning for, at få det mest optimale ud af oplevelsen. 

Sammen med rejsedokumenter fremsendes oversigt over campingpladser, I kan selvfølgelig vælge andre campingpladser end de foreslåede.

 
 
Vigtigt: Denne rejse forudsætter envejsleje* på autocamper/Bil. Kontakt os venligst for et konkret tilbud.
Vi skal vide ønskede rejsedatoer, antal rejsende samt udrejse by i Danmark.
Nedenstående er baseret på at man kører i autocamper, men kan også gennemføres i personbil. Overnatninger vil da være på hotel/motel.
 
*Envejsleje er altid på forespørgsel, derfor kan det tage nogle dage, før vi har afklaret om det er muligt.

 

 

Generelt omkring autocamperne:

 

C-25’eren er ca. 8 meter lang og motoren har som regel 8 cylindre (benzin).

Der er fri adgang fra førerkabinen til beboelsesafdelingen. Over førerkabinen findes en seng. Ligeledes er der en dobbeltseng bagerst i vognen.

Vognene er udstyret med aircondition, køkken, toilet og bad. Rimelig stort køleskab og en mindre fryser. Visse funktioner kræver strøm tilslutning udefra. Strøm, kloak og vand tilsluttes i vognens venstre side.

Umiddelbart en stor vogn. Men forholdene i Nordamerika er baseret på store køretøjer. Så efter et par timers kørsel vil man være fortrolig med vognen.

Vognen kan køres med almindelig dansk kørekort.

 

 

Før du bestiller rejsen!

 

For at få det optimale udbytte ud af rejsen skal man opfatte kørslen, som en vigtig og afslappende del af ferien. Det er vigtigt, at understrege at visse dage ser man ”ikke andet” end storslået natur.
Vi anbefaler, at deltagerne har en rejseforsikring til denne rejse. Hvis man bliver syg i Alaska kan det meget nemt blive til hospitalsregninger på millionbeløb. Om man etablerer forsikringer gennem Gouda (vores samarbejdspartner) eller andetsteds er naturligvis eget valg.

Der skal søges om indrejsetilladelse til USA og Canada, det gøres på internettet, vi fremsender links til hjemmesiderne. Hvis du ikke er Dansk statsborger, kan det kræve et besøg på ambassaden. Dette er eget ansvar at have styr på dette.

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav
og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

Program for rejsen

 

Dag 1: Danmark - Seattle

Afrejse fra Danmark, ankomst til Seattle samme dag. Overnatning på lufthavnshotel.

 

Dag 2: Seattle - Vancouver (200 km)

Autocamperen kan udleveres efter kl. 13.00. forvent at transport med taxi koster cirka USD 120,- Her udleveres autocamperne, nærmere bestemt model C-25.

Det er blevet tid til at forlade Seattle. Vi kører nordpå mod provinsen British Columbia i Canada, nærmere bestemt til Vancouver. Af mange anses Vancouver, som en af verdens smukkest beliggende storbyer. Benyt aftenen til at lære autocamperen bedre at kende eller til en gåtur i en af Vancouvers smukke parker.

Se venligst denne instruktionsvideo med dansk tale.

 

 

Dag 3: Vancouver – Whistler (125 km)

Rejsen fortsætter til byen Whistler. Området rummer en af verdens bedste skisportssteder og har været vært for vinter OL i år 2010. Den smukke natur vil betage de fleste også selvom man ikke er til sne.

 

Dag 4: Whistler – Williams Lake (395 km)

Dagens køretur bringer os til Williams Lake. En smuk og afvekslende køretur med gode muligheder for at stoppe og nyde den storslåede og fremmedartede natur.

 

Dag 5: Williams Lake - Barkerville (204 km)

Dagens destination er Barkerville Provinsial Park. Barkerville by ligger på den historiske ”Gold Rush Trail” og var kendt som en af datidens travleste handelsstationer.

 

Dag 6: Barkerville – Fort St. John (621 km)

Vi forlader Barkerville by tidlig morgen. Der venter os en lang men spændende dag forude. Vi kommer gennem byen Prince George også kaldet ”porten til Alaska”, idet vejene fra syd og øst mødes her. Vi er nu på vej væk fra ”den normale turistrute” og bør derfor huske at tanke op med, så der altid er mad og brændstof til rådighed.

 

Dag 7: Fort St. John – Fort Nelson (350 km)

Vi er nu nået til det nordøstlige hjørne af den canadiske provins British Columbia. Området kaldes også for de nordlige Rocky Mountains. Fort Nelson byder på mange rekreative muligheder såsom fiskeri, river rafting og bjergbestigning. Der er rig mulighed for at se en brun bjørn, en hvidhovedet ørn samt bjerg geder i sine naturlige omgivelser. Ligeledes er der mange smukke vandreture i området al efter motions niveau og behov.

 

Dag 8: Fort Nelson – Watson Lake (659 km)

Vi anbefaler en tidlig start. Dagens strækning beskrives ofte, som den flotteste del af Alaska Highway. På strækningen vil vi se brusende smeltevandsfloder, forrevne og barske klippeformationer, smukke vandfald og måske en af de store grizzly bjørne eller en majestætisk elg. Kameraet bør ligge klar til ”hvis nu…” Husk venligst at fotografere evt. bjørne inde fra vognen.

Kort før Watson Lake forlader vi British Columbia og er nu i Yukon.

 

Dag 9: Watson lake – Skagway (512 km)

Vi fortsætter gennem den rå og uspolerede natur mod byen Skagway. Kort før ankomsten til Skagway krydser vi grænsen mellem Canada og USA og er hermed i Alaska.

Skagway er et populært mål for krydstogt skibene på grund af byens helt unikke beliggenhed.

 

 

Dag 10: Skagway

I 1800-tallet var Skagway stedet, hvorfra mange drog nord på mod guldfelterne. Her er ligeledes muligheden for en togrejse til toppen af ”white pass”, som byder på flotte naturscenerier eller prøv en sejltur på den nærtliggende fjord. Ønsker man en ekstra ordinær oplevelse, kan en flyvetur over gletsjerne i Gletcher Bay anbefales.

 

Dag 11: Skagway – Burwash Landing (450 km)

Vi forlader kysten og kører ind i landet igen. I dag kommer vi gennem byen Whitehorse, som blev etableret i 1898, som et forsyningspunkt til Klondike guldfundet. Et besøg ved hjuldamperen SS Klondike kan anbefales.

Dagens mål er Burwash Landing, der er en handelsstation etableret for cirka 100 år siden. De Indianer stammer - også kaldet ”First nation folket”- der levede som nomader i området slog sig ned ved handelsstationen og er i dag en aktiv del af samfundet.

 

Dag 12: Burwash landing – Tok (342 km)

Vi krydser i dag grænsen til USA for tredje gang og er dermed i Alaska for anden gang. Før vi kommer til byen Tok kører vi med ”Tetlin National Wildlife Refuge” på venstre hånd. I 1980 blev området udlagt som beskyttet område. Dette sikrer, at denne fantastiske natur og rige dyreliv også vil bestå i fremtiden.

Tok blev i sin tid etableret som lejr for de bygningsarbejdere, der arbejdede på ”Alaska Highway”.

 

Dag 13: Tok – Fairbanks (324 km)

Vi når frem til Fairbanks i dag. Byen er den næststørste by i Alaska. Indbyggertallet er ca. 32.000.

 

Dag 14: Fairbanks

Nyd byen og de smukke omgivelser. Ønsker man en aktiv dag er mulighederne mange. Man kan leje kanoer, cykler eller hvad med en ridetur i naturen. Ønsker man at fordybe sig lidt i historien er der 4 museer der kan besøges.

 

Dag 15: Fairbanks – Denali National Park (192 km)

National parken blev i sin tid etableret for at beskytte dyrelivet og ikke som mange tror pga. Mount Mckinley. Bjerget er ellers imponerende, der med sin højde på 6194 meter er det højeste bjerg i Nordamerika. Forvirringen er ellers meget forståelig, idet parken hed ”Mount Mckinley National Park” indtil 1980. Parkens størrelse er på ca. 11.800 kv.km. eller lidt over ¼ del af Danmark.

 

 

Dag 16: Denali National Park

Nyd den storslåede natur eller deltag i en eller flere vandreture med en lokal park ranger som guide. Vælger man at gå på egen hånd er det vigtigt at have det rigtige udstyr samt at overholde de basale sikkerhedsregler. Kontakt venligst parkkontoret før vandreturen begyndes.

 

Dag 17: Denali National Park – Anchorage (379 km)

Efter at have besøgt og passeret mange mindre samfund vil Anchorage med sine 275.000 indbyggere skille sig væsentligt ud. Hvis tiden er kommet til et besøg på en restaurant og opleve lidt byliv så har Anchorage mange muligheder.

 

Dag 18: Anchorage – Homer (355 km)

Efter lidt storbys oplevelser er det tid til at begive sig ud i naturen igen. Vi kører sydpå til Kenai halvøen - nærmere bestemt til byen Homer. Byen bruger mottoet ”Where the road ends” (”hvor vejen ender”). Et passende udsagn for denne rejse, idet Homer byder på de sidste naturoplevelser på denne rejse.

 

Dag 19: Homer

Hvis det usandsynlige skulle være sket og at vi ikke har set bjørne endnu, så byder Homer på flere firmaer der arrangerer ture ud i ”bjørne land”. Disse ture involverer oftest en flyveture med vandfly til steder hvor guiderne ved bjørnene holder til. Er man interesseret i fiskeri eller ”bare” ønsker, at se Alaska fra søsiden kan en fisketur efter flyndere varmt anbefales. Bådene medbringer alt udstyr.

Der er også mulighed for hvalsafarier på ½ eller heldags basis.

 

Dag 20: Homer – Anchorage (355 km)

Vi returnerer til Anchorage, hvor der er en overnatning.

 

Dag 21: Anchorage – Danmark

Efter ca. 5.500 km med små og store oplevelser er tiden kommet til at aflevere autocamperen. Autocamperen skal afleveres inden kl. 11.00. Herefter hjemrejse.

 

Dag 22: Danmark

Ankomst til  Danmark.

 

Pris per person
9. marts 2018 - 31. marts 2018
0,00 kr.
Kontakt os for bestilling

Har du spørgsmål?

Christian Weis Jensen

Telefon: 97425040