Seattle til Anchorage i autocamper Alaska – i 1800-tallet var det guldet, der fik rejsefeberen frem i mennesket – i dette århundrede er det den storslåede natur, bjørne og hvalsafarier, der får rejsefeberen til at rase. Rejsen tager sit udgangspunkt i Seattle – kendt for sin Boeing fabrik og stedet hvor autocamperen udleveres. Videre gennem verdens smukkeste beliggende storby Vancouver og nordpå til de canadiske Rocky Mountains, hvor nationalparkerne gemmer på megen unik natur.Rejsen er på ca. 5500 kilometer. En erkendelse af, at køreturen er en vigtig del af rejsen vil være en god forudsætning for, at få det mest optimale ud af oplevelsen.

...
Interaktivt kort
Du kan finde yderligere information om lokaliteter og rejsens indhold ved at klikke pε nεlene pε kortet.
Rejsens indhold sted for sted
Dag 2: Seattle - Vancouver (200 km)Efter morgenmaden afhentes vi i bus og tager på sightseeing i Seattle. Formiddagen afsluttes med en rundtur på Boeing fabrikken.
Først på eftermiddagen er vi fremme ved Camper firmaet. Her udleveres autocamperne, nærmere bestemt model C-25.
Det er blevet tid til at forlade Seattle. Vi kører nordpå mod provinsen British Columbia i Canada, nærmere bestemt til Vancouver. Af mange anses Vancouver, som en af verdens smukkest beliggende storbyer. Vi overnatter på en centralt beliggende campingplads. Benyt aftenen til at lære autocamperen bedre at kende eller til en gåtur i en af Vancouvers smukke parker.


Dag 3: Vancouver Whistler (125 Km)Senere vil vi komme med et forslag til sightseeing i Vancouver by. Dette vil foregå i bus med en lokal engelsk talende guide.
Rejsen fortsætter til byen Whistler. Området rummer en af verdens bedste skisportssteder og skal være vært for vinter OL i år 2010. Den smukke natur vil betage de fleste også selvom man ikke er til sne.

Dag 4: Whistler Williams Lake (395 Km)Alle skulle gerne være fortrolige med vognene nu. Derfor sættes "dagsmarcherne" op. Dagens køretur bringer os til Williams Lake. En smuk og afvekslende køretur med gode muligheder for at stoppe og nyde den storslåede og fremmedartede natur.

Dag 5: Williams Lake - Barkerville (204 Km)Dagens destination er Barkerville Provinsial Park. Barkerville by ligger på den historiske "Gold Rush Trail" og var kendt som en af datidens travleste handelsstationer.

Dag 6: Barkerville Fort St. John (621 Km)Vi forlader Barkerville by tidlig morgen. Der venter os en lang men spændende dag forude. Vi kommer gennem byen Prince George også kaldet "porten til Alaska", idet vejene fra syd og øst mødes her. Vi er nu på vej væk fra "den normale turistrute" og bør derfor huske at tanke op med jævne mellemrum, så der altid er mad og brændstof til rådighed.

Dag 7:. Fort St. JohnVi bruger en ekstra dag i Fort St. John. Der vil være mulighed for at tage sig en afslappende dag i byen. Byen var indtil 1951 ikke noget særligt, men efter man fandt olie/gas i området er der sket en stor udvikling. Hvis man ønsker at lære lidt om byen og om områdets udvikling kan North Peace museet anbefales.

Dag 8: Fort St. John Fort Nelson (350 Km)Vi er nu nået til det nordøstlige hjørne af den canadiske provins British Columbia. Området kaldes også for de nordlige Rocky Mountains. Fort Nelson byder på mange rekreative muligheder såsom fiskeri, river rafting og bjergbestigning. Der er rig mulighed for at se en brun bjørn, en hvidhovedet ørn samt bjerg geder i sine naturlige omgivelser. Ligeledes er der mange smukke vandreture i området al efter motions niveau og behov.

Dag 9: Fort Nelson Watson Lake (659 Km)Vi anbefaler en tidlig start. Dagens strækning beskrives ofte, som den flotteste del af Alaska Highway. På strækningen vil vi se brusende smeltevandsfloder, forrevne og barske klippeformationer, smukke vandfald og måske en af de store grizzly bjørne eller en majestætisk elg. Kameraet bør ligge klar til "hvis nu…" Husk venligst at fotografere evt. bjørne inde fra vognen.
Kort før Watson Lake forlader vi British Columbia og er nu i Yukon (Canada).

Dag 10: Watson lake Skagway (512 Km)Vi fortsætter gennem den rå og uspolerede natur mod byen Skagway. Kort før ankomsten til Skagway krydser vi grænsen mellem Canada og USA og er hermed i Alaska.
Skagway er et populært mål for krydstogt skibene på grund af byens helt unikke beliggenhed.

Dag 11: SkagwayI 1800-tallet var Skagway stedet, hvorfra mange drog nord på mod guldfelterne. Her er ligeledes muligheden for en togrejse til toppen af "white pass", som byder på flotte naturscenerier eller prøv en sejltur på den nærtliggende fjord. Ønsker man en ekstra ordinær oplevelse, kan en flyvetur over gletsjerne i Gletcher Bay anbefales. Tættere på afrejsen vil vi fremsende yderligere informationer.

Dag 12: Skagway Burwash Landing (450 Km)Vi forlader kysten og kører ind i landet igen. I dag kommer vi gennem byen Whitehorse, som blev etableret i 1898, som et forsyningspunkt til Klondike guldfundet. Hvis tiden er til det, kan en sejltur med hjuldamperen SS Klondike anbefales.
Dagens mål er Burwash Landing, der er en handelsstation etableret for cirka 100 år siden. De Indianer stammer - også kaldet "First nation folket"- der levede som nomader i området slog sig ned ved handelsstationen og er i dag en aktiv del af samfundet.

Dag 13: Burwash landing Tok (342 Km)Vi krydser i dag grænsen til USA for tredje gang og er dermed i Alaska for anden gang. Før vi kommer til byen Tok kører vi med "Tetlin National Wildlife Refuge" på venstre hånd. I 1980 blev området udlagt som beskyttet område. Dette sikrer, at denne fantastiske natur og rige dyreliv også vil bestå i fremtiden.
Tok blev i sin tid etableret som lejr for de bygningsarbejdere, der arbejdede på "Alaska Highway".

Dag 14: Tok Fairbanks (324 Km)Vi når frem til Fairbanks i dag. Byen er den næststørste by i Alaska. Indbyggertallet er ca. 32.000.

Dag 15: FairbanksEn "fridag" på rejsen. Nyd byen og de smukke omgivelser. Ønsker man en aktiv dag er mulighederne mange. Man kan leje kanoer, cykler eller hvad med en ridetur i naturen. Ønsker man at fordybe sig lidt i historien er der 4 museer der kan besøges.

Dag 16: Fairbanks Denali National Park (192 Km)National parken blev i sin tid etableret for at beskytte dyrelivet og ikke som mange tror pga. Mount Mckinley. Bjerget er ellers imponerende, der med sin højde på 6194 meter er det højeste bjerg i Nordamerika. Forvirringen er ellers meget forståelig, idet parken hed "Mount Mckinley National Park" indtil 1980. Parkens størrelse er på ca. 11.800 kv.km. eller lidt over ¼ del af Danmark.

Dag 17: Denali National ParkNyd den storslåede natur eller deltag i en eller flere vandreture med en lokal park ranger som guide. Tættere på afrejsen vil vi fremsende forslag til vandreture med en sværhedsgrad alle kan klare og med "vores egen" park ranger.
Vælger man at gå på egen hånd er det vigtigt at have det rigtige udstyr samt at overholde de basale sikkerhedsregler. Kontakt venligst parkkontoret før vandreturen begyndes.

Dag 18: Denali National Park Anchorage (379 Km)Efter at have besøgt og passeret mange mindre samfund vil Anchorage med sine 275.000 indbyggere skille sig væsentligt ud. Hvis tiden er kommet til et besøg på en restaurant og opleve lidt byliv så har Anchorage mange muligheder.
Tættere på afrejsen vil vi vende tilbage med forslag til en guidet eftermiddags tur i Anchorage.

Dag 19: Anchorage Homer (355 Km.)Efter lidt storbys oplevelser er det tid til at begive sig ud i naturen igen. Vi kører sydpå til Kenai halvøen- nærmere bestemt til byen Homer. Byen bruger mottoet "Where the road ends" ("hvor vejen ender"). Et passende udsagn for denne rejse, idet Homer byder på de sidste naturoplevelser på denne rejse.

Dag 20- 21: HomerHvis det usandsynlige skulle være sket og at vi ikke har set bjørne endnu, så byder Homer på flere firmaer der arrangerer ture ud i "bjørne land". Disse ture involverer oftest en flyveture med vandfly til steder hvor guiderne ved bjørnene holder til. Er man interesseret i fiskeri eller "bare" ønsker, at se Alaska fra søsiden kan en fisketur efter flyndere varmt anbefales. Bådene medbringer alt udstyr.
Der er også mulighed for hvalsafarier på ½ eller heldags basis.

Dag 22: Homer Anchorage (355 Km)Vi returnerer til Anchorage, hvor der er en overnatning.

Dag 23: Anchorage KøbenhavnEfter ca. 5.500 km med små og store oplevelser er tiden kommet til at aflevere autocamperen. Efterhånden som autocamperne bliver afleveret, fortsætter deltagerne til lufthavnen. Der er fly skifte i Seattle.
Autocamper Alaska | Alaska autocamper | Seattle autocamper | Autocamper Seattle |