VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 0 DAGE
PRIS
Bestilling Kontakt os

Fantastiske Thailand

På denne Thailand rejse, formår vi at besøge mange facetter af Thailand. Chiang Mai – Thailands nordlige rose.
Padaung-thaier, de såkaldte langhalsede i Baan Tha Khao, der er flygtet fra Myanmar. Måske får vi lov at gå i land i Laos på vores sejltur.

Buddhafigurer, gyldne chedier og munke i orange klæder.
Der er masser at kigge på i en sky af røgelse, dufte og anderledes lyde går vi rundt og nyder Østens mystik.

Thailand er et kongerige i SØ-Asien. Grænser til Burma, Laos, Cambodja og Malaysia samt kystlinjer til Thailandbugten og Andamanhavet.
Landskabet består af bjerge, plateauer og et frugtbart sletteland ved floden Chao Phraya og dens udløbere.

 

Udsolgt, venteliste åben

Tilmelding: Læserklubberne ved Herning Folkeblad, Skive Folkeblad og Midtjyllands avis på telefon 96 26 37 57.

 

Prisoversigt:

Pris per person i delt dobbeltværelse                                  DKK.    23.995,-

Pris per person i enkeltværelse                                             DKK.    28.950,-

Afbestillingsforsikring (per person)                                       6% af prisen     

Rejseforsikring                                                                          kontakt os venligst

 

Ourworld A/S modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.

Vær opmærksom på at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende.

Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

 

Hvad er inkluderet i rejsens pris? 

Prisen inkluderer:

✅ 11 gæster, maksimalt + den danske rejseleder

✅ Udflugterne foregår i 14 personers vogne, med lokal chauffør

✅ Vi bor på 5-stjernede hoteller

✅ Fly: Billund - Bangkok//Bangkok - Billund, et flyskifte på ud-og hjemrejse

✅ Indenrigsfly: Bangkok - Chiang Mai

✅ Indenrigsfly: Chiang Mai - Bangkok

✅ Måltider ombord på oversøiske fly

✅ 4 overnatninger inkl. morgenmad på The Sukosal i Bangkok

✅ 4 overnatninger inkl. morgenmad på Empress Premier Hotel i Chiang Mai

✅ 4 overnatninger inkl. morgenmad på Oakwood Hotel and Residence

✅ Værelse indtil afrejse på Oakwood Hotel and Residence

✅ 4 x frokost inkl. en øl eller vand

✅ 5 x aftensmad på lokale restauranter inkl. en øl/vand eller et glas vin

✅ Udflugt i Bangkok

✅ Udflugt til Den Gyldne Trekant

✅ Sejltur fra grænsebyen Sop Ruak

✅ Udflugt til Riwer Kwai

✅ Udflugt i Chiang Mai området

✅ Alle nævnte udflugter og entréer

✅ Drikkepenge når du er med rejselederen

 

Klik her for info om rejsen

Klik her for at se program for rejsen

Klik her for at læse Rejsebetingelserne

 

Se kort over rejsen og galleri herunder.

Prisen inkluderer ikke:

❌ Måltider, der ikke er nævnt i programmet

❌ Forsikringer

❌ Drikkevarer til måltider udover det nævnte

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

 

 

 

Før du læser rejsebeskrivelsen!

✔️ Gruppens størrelse vil maksimalt være 11 personer + den danske rejseleder.

✔️ På vores rejse i Thailand bor vi på 5-stjernede hoteller.

✔️ Udflugterne foregår i 14 personers vogne, hvor der er en lokal chauffør og engelsktalende guide med.

✔️ Nedenstående er, hvad vi garanterer, I ser på rejsen, men herudover kommer steder, hvor der er en stor grad af frihed til at tage på ekstra opdagelser.

✔️ Rejselederen er der 100% for dig og dine rejsefæller.

✔️ Frokost og aftensmad er inkluderet, de er alle på familie drevet lokale thailandske restauranter og ikke på hotellerne.

✔️ Drikkepenge: Vi har inkluderet drikkepenge på udflugtsdagene.

✔️ VIGTIGT: Rejsen er ikke velegnet til dårlig gående og kørestolsbrugere.

 

 

 

Program for rejsen

M: Morgenmad

F: Frokost

A: Aftensmad

Klik på de grønne hotel navne for at se hotellets hjemmeside. 

 

Dag 1: Afrejse mod Bangkok

Der er afgang fra Billund lufthavn kl. 18.40 via Amsterdam mod Bangkok.

 

Dag 2: Bangkok   A

Efter ankomsten til Bangkoks Suvarnabhumi lufthavn kl. 13.50, kører vi direkte til vores hotel, hvor værelserne står klar.

Der er tid til at blive frisket op før vi mødes i lobbyen. Eftermiddagen bruger vi på en gåtur i hotellets nærområde. Først på aftenen spiser vi middag sammen.

Overnatning: The Sukosol Hotel

 

Dag 3: Bangkok   M,F,A

I dag skal vi opleve den kongelige pragt i det buddhistiske Thailand, vi skal rundt i denne fascinerende og hektiske storby. 

Vi starter i det overdådige Grand Palace, der blev påbegyndt i 1782, Bangkoks første år som hovedstad. Dette farvestrålende kompleks af forgyldte stupaer, prangende bygninger og talrige gudefigurer er Thailands mest berømte turistattraktion.

Grand Palace var tidligere residens for Siams konger. Her er over 100 forskellige bygninger, f.eks. kroningshallen og receptionshallen. Men mest imponerende og vigtigst er uden tvivl Wat Phra Kaew-templet, der indeholder Thailands helligste buddhafigur, den lille jadebuddha.

Det er fascinerende at iagttage den ærbødighed, hvormed de troende møder den lille statue. Hele templet bærer præg af, at buddhismen er en særdeles vigtig del af thailændernes hverdag.

 

Bangkok var engang en myriade af kanaler, og tusinder boede i husbåde på floden og i de såkaldte klonger, kanaler og bifloder. I dag er Bangkok et af Østens vigtigste handelscentre med masser af charme og store attraktioner.

Vi skal naturligvis opleve Bangkok fra vandsiden. Alle går ombord i en båd, som vil sejle os rundt. Sejlturen går gennem det store netværk af kanaler, der indimellem kan virke som en hel labyrint.

Senere fortsætter vi til templet Wat Po, som indeholder den store, liggende buddha, der er et billede på Buddhas færd til nirvana.

Denne buddha har kolossale dimensioner: 46 meter lang, 15 meter høj og belagt med bladguld og perlemor. Templet er det ældste i Bangkok. Det blev grundlagt i det 16. århundrede, bygget af tidligere monarker lige ved siden af kongepaladset.

 

Templet Wat Po

 

Wat Po er også det største tempel i Bangkok og er derfor meget velstillet, da det modtager offentlige donationer. Alle bygninger er rigt dekorerede og udstråler harmoni og skønhed. Tusindvis besøger templerne, og buddhistiske munke og studerende anvender dem samtidigt til religiøse ceremonier.

Templet rummer også den velrenommerede Wat Po-skole for traditionel massage og opbevarer Thailands bedste beskrivelse af massageteknikker. Desuden en samling af opskrifter på naturmedicin.

Vi skal også opleve den pulserende del af Bangkok - Chinatown, hvor de kinesiske købmænd handler med guld og krydderier og andre ”velduftende” sager.

 

Dag 4: Bangkok   M

Efter morgenmaden mødes vi og tager en snak om dagen.

Der er mulighed for at nyde hotellets faciliteter, tage på opdagelse på egen hånd, eller følge rejselederen på en tur rundt i Bangkok.

 

Dag 5: Bangkok – River Kwai   M,F

Vi kører mod vest til Kanchanaburi, hvor vi skal opleve den berømte bro over floden Kwai.

Broen blev bygget af allierede krigsfanger under anden verdenskrig. Vi skal naturligvis krydse broen, som blev berømt med filmen om den umenneskelige indsats for at skaffe japanerne en jernbane til Burma. Vi skal ligeledes opleve museet og krigskirke - gården.

Sidst på eftermiddagen er vi tilbage i Bangkok.

 

Togbro ved floden Kwai

 

Dag 6: Bangkok - Chiang Mai   M,A

Vi forlader hotellet efter morgenmaden og flyver til Chiang Mai, flyveturen tager cirka en time.

Vi er nu i Thailands næststørste by, den charmerende provinshovedstad Chiang Mai.

Vi tager direkte til hotellet, hvis værelserne ikke er klar, opmagasinerer vi bagagen og tager på opdagelse i byen.

Overnatning: Empress Premier Hotel

 

Dag 7: Den Gyldne Trekant  M,F

Vi skal nordpå, til det tidligere så berygtede område kaldet ”den gyldne Trekant”. Det tidligere fredløse område, hvor opiumsdyrkningen og smuglingen blomstrede. På vejen laver vi en stræk ben pause ved de varme kilder ved Mae Kachan.

Dagens første besøg vil få os til at tænke på H. C. Andersens eventyr om “Snedronningen”. Vi skal opleve Thailands absolut mest særprægede tempel, det kridhvide Wat Rong Khun. Templet er skabt af Thailands mest berømte maler, og han har gjort det til sit livsværk. Han har gennem mange år arbejdet på at skabe en eventyrpagode, dækket af ”sne”, med flader af skinnende spejlglas. Men inde i templet har kunstneren haft helt anderledes tanker til udsmykningen. Den del kan ikke beskrives, det skal opleves.

Vores næste stop er ved et fantastisk museum, Baan Dam, også kendt som ”Black house museum”. Stedet er skabt af Thawan Duchanee, formentlig en af Thailands bedste kunstnere, udover malerier er der også en del skulpturer udstillet.  

Herefter skal vi besøge de såkaldt ”langhalsede” Padaung-thaier i Baan Tha Khao. Stammen flygtede fra Myanmar, hvor de med deres traditionelle levevis blev forfulgt. Mange af kvinderne bærer stadig de tunge ringe om halsen.

Vi kører til grænsebyen Sop Ruak.

Her skal vi sejle på floden og går - hvis det er muligt - i land i Laos.

Herefter kører vi direkte tilbage til hotellet, kun afbrudt af et par ”strække ben” pauser.

 

langhalsede Padaung-thaier

 

Dag 8: Chiang Mai   M

Efter morgenmaden mødes vi og tager en snak om dagen.

Der er mulighed for at nyde hotellets faciliteter, tage på opdagelse på egen hånd, eller følge rejselederen på en tur i Chiang Mai.

 

Dag 9: Chiang Mai området   M,F,A 

Efter morgenmaden kører vi til Dai Inthanon National Park, her skal vi opleve Thailands højeste bjerg på 2565 meter.

Vi kan nyde den kølige luft og smukke udsigt, mens vi går en tur og oplever området. Dagen byder også på oplevelser ved Sirithan vandfaldet.

I forbindelse med Kong Bhumibol og Dronning Sirikit 60-års fødselsdag, forærede det Thailandske luftvåben regentparret 2 pagoder.

Vi skal se og opleve stedet, der også byder på en Thailandsk haveanlæg, hvorfra man kan nyde udsigten over området.

Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet.

 

Dag 10: Chiang Mai – Si Racha   M,A

Midt på formiddagen flyver vi til Bangkok, herfra kører vi direkte til Si Racha. Byen er beliggende cirka en times kørsel sydøst fra lufthavnen ved Siam bugten.

Fremme på vores dejlige hotel er der tid til afslapning før vi mødes til en tur i området, afsluttende med aftensmad. Vi afslutter dagen med en orientering om hjemrejsen.

Rejselederen forlader gruppen nu og herefter er du på egen hånd og kan nyde byen og hotellets faciliteter

Overnatning: Oakwood Hotel and residence med havudsigt

 

Dag 11 - 14: Si Racha   M

Afslapning og mulighed for egne udflugter.

 

Dag 14 - 15: Hjemrejse

Gruppen afhentes ved hotellet denne aften og bliver kørt direkte til Suvarnabhumi lufthavnen i Bangkok. Værelserne er naturligvis til rådighed frem til afgang.

Ved midnatstid afgår flyet mod Europa, efter et flyskifte i Amsterdam, er der ankomst til Billund 9.marts kl. 11.20.

 

 

Rejsebetingelser

Prisændringer
OurWorld A/S kan under særlige forudsætninger hæve eller sænke rejsens pris. Ændringen skal bero på væsentligt ændrede valutakurser, skatter, afgifter, nye skatter og/eller afgifter, stigninger på brændstof og lign. En prisændring vil blive varslet hurtigst muligt og senest 14 dage før afrejse. OurWorld A/S kan dog aldrig forhøje rejsens pris med mere end 10 %. Såfremt dette sker kan rejsedeltageren frit afbestille rejsen.

OurWorld forbeholder sig ret til at kurssikre relevante valutaer når der er sikret afrejse, herefter kan evt. kursfald ikke udløse lavere pris.

 

Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl og fejl i prisen på rejsen.

 

Rejsedeltagerens ændring
Navneændring er efter billetudstedelse som oftest forbundet med ændringsgebyr, som er afhængig af det enkelte luftfartsselskab.

 

Rejsedeltagerens afbestilling uden afbestillingsforsikring
Indtil 60 dage før afrejse er depositum tabt.

Senere afbestilling end 60 dage før afrejse vil medføre, at hele det indbetalte beløb er tabt.

 

Afbestilling skal altid foregå skriftligt.

 

Afbestillingsforsikring
OurWorld A/S anbefaler at man tegner en afbestillingsforsikring.

Forsikringen skal bestilles samtidig med rejsen. Forsikringen dækker, hvis forsikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller nærmeste pårørende eller rejseledsager

OurWorld A/S etablerer afbestillingsforsikringen ved Gouda rejseforsikring.

 

Rejsedeltagerens ansvar
Møder rejsedeltageren ikke rettidigt op/udebliver eller ikke kan deltage pga. glemt eller ugyldigt pas, kan der ikke forventes nogen godtgørelse. Rejsedeltageren skal rette sig efter rejselederens anvisninger samt sørge for, at bagage mv. er på rette sted.

Rejsedeltageren er ansvarlig for enhver skade forårsaget pga. tilsidesættelse af rejselederens anvisninger. Enhver rejsedeltager er selv ansvarlig for at kende gældende toldregler.

 

Aflysning/ændring
Aflysning kan finde sted, hvis der ikke er opnået tilstrækkeligt deltagerantal (20). Ved aflysning af en rejse godtgøres det fuldt indbetalte beløb. OurWorld A/S er forpligtet til senest 60 dage før afrejse at underrette rejsedeltagerne, såfremt der ikke er tale om en pludselig opstået situation.

Bureauet forbeholder sig ret til at ændre en rejse, hvis tvingende forhold gør dette nødvendigt, f.eks. omlægning af en rejserute, ændring af overnatningssteder samt flytte gæster til et andet hotel af samme standard.

 

Rygning
Rygning i busser og fly er ikke tilladt. Hotelværelserne er som udgangspunkt ikke ryger værelser. Ønskes rygerværelser vil OurWorld A/S gerne forespørge om dette.

 

Bonusprogrammer
Dette er en sag mellem deltager og flyselskab

 

Reklamationer
Skal fremsættes til rejselederen vil straks forsøge at udbedre skaden. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, skal reklamation omgående ringes eller sendes skriftligt til OurWorld A/S.

 

 

Hvis dit fly bliver forsinket

Vi har traditionelt en stor grad forbruger beskyttelse i Danmark – heldigvis. I den forbindelse vil vi gerne at du er bekendt med følgende.

Nedenstående er relevant såfremt dit fly er forsinket, eller du bliver afvist pga. for eksempel overbooking af flyet. Herunder finder du information som er hentet fra Forbruger Europa.

 

Hvis dit fly er mere end to timer forsinket fra eller til et EU land, skal flyselskabet blandt andet tilbyde dig gratis mad og drikke, mens du venter. Det gælder for:

 

To timer eller mere for flyvninger under km. 1.500
Tre timer eller mere for flyvninger inden for EU på mere end km. 1.500
Fire timer eller mere for flyvninger uden for EU på mere end km. 3.500
 

Flyselskabet skal betale for dine overnatninger samt transport til og fra hotel, hvis du er nødt til at overnatte på grund af forsinkelsen.

Du kan være berettiget til at få dine billetter refunderet eller en returflyvning, hvis forsinkelsen er på mindst fem timer.

 

Din ret til kompensation
Du KAN have ret til kompensation ved flyforsinkelse, hvis du ankommer mere end tre timer for sent til destinationen. Størrelsen på kompensationen afhænger af, hvor lang en flyvning der er tale om: 

 

Flyvninger på 1.500 km. eller kortere                            250 EURO
Flyvninger mellem km. 1.500 og 3.500                          400 EURO
Flyvninger over 3.500 km. uden for EU                         600 EURO

 

Kompensationen skal udbetales kontant, ved bankoverførsel eller bankcheck. Hvis flyselskabet ønsker at udbetale kompensationsbeløbet i rejsekuponer eller andre tjenester, så skal du give din accept af dette på skrift.

I visse tilfælde kan flyselskabet reducere din kompensation med 50 % afhængigt af, hvor langt du flyver og hvor hurtigt du kommer frem.

Din ret til kompensation bortfalder, hvis flyforsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder fx, uvejr og en ulovlig (uvarslet) arbejdsnedlæggelse.

 

OurWorld A/S optræder som agent for de(t) i rejsen/transporten involverede luftfartsselskab(er), der alene er ansvarlige for den korrekte gennemførelse af flyvningen. Dette selskab/disse selskabers transportbetingelser og ansvarsbegrænsninger er derfor gældende.

Transporten sker i henhold til Montreal- og Warszawa-konventionerne og Forordning 889/2002, der begrænser luftfartsselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af død eller tilskadekomst og ved ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af bagage samt i tilfælde af forsinkelse.

OurWorld A/S ansvar for mangler samt person- og tingskade ved skibs- og togrejser er begrænset til det erstatningsansvar, vores leverandører har i henhold til henholdsvis Athen-konventionen samt COTIF/CIF-konventionen.

 

Ovenstående kan for nogle virker som ”Jura sprog”. Frit oversat til ”Dansk” betyder det:

Hvis dit fly er forsinket, kan du rette henvendelse til flyselskabet for at få kompensation. Problemet er at det ofte skal foregå på engelsk. Hvilket kan være en udfordring for mange. Men vi hjælper gerne med kontaktinformationer til flyselskabet (mailadresse eller hjemmeside)

I stedet kan du søge ordet: Flyforsinkelse på www.google.dk så finder du flere selskaber som kan hjælpe dig. Typisk vil de være gratis, hvis du ikke får erstatning, men får du erstatning vil de typisk kræve omkring 25% af erstatningsbeløbet.

Du skal være opmærksom at ”sagen” kan tage både måneder og år at få afklaret.

Når alt dette er sagt, så er virkeligheden, det er meget få fly der er forsinket og hvis de endelig er forsinket, så er det ofte nogle få minutter.

 

Med ønsket om en god og rettidig flyvning

OurWorld A/S

 

Har du spørgsmål?

Christian Weis Jensen

Telefon: 97425040