VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 0 DAGE
PRIS
Bestilling Kontakt os

Vandreferie til Irland

 

Tilmelding direkte til OurWorld på 97 42 50 40 – eller på email: info@ourworld.dk

Der er stadigvæk mulighed for, at komme med på vandrerejsen, på forespørgsel.

Kontakt venligst OurWorld.

 

Prisoversigt

Pris per person i dobbeltværelse                                                 DKK.  11.995,-

Pris per person i enkeltværelser                                                  DKK.  13.945,-

 

Afbestillingsforsikring (per person)                                             8% af prisen     

Rejseforsikring (Gouda superdækning)                                      Spørg OurWorld

 

Ourworld A/S modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.

Vær opmærksom på at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende.

Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

 

Hvad er inkluderet i rejsens pris?

Prisen inkluderer:

✅ Fly: København - Dublin - København

✅ Bus: Dublin - hotel Dillons - Dublin

✅ Bus på alle vandredage

✅ 7 x nætter, på turistklasse Dillons Hotel, i Letterkenny

✅ 7 x morgenmad, full Irish breakfast

✅ 6 x frokostsandwich, en til hver vandredag 

✅ 5 x middage

✅ 1 x afternoon/high Tea - dækker aftensmad, har vi fået fortalt

✅ 1 x eksklusiv 5-retters Wild Atlantic Dining Experience

✅ Drinks & wine menu, til vores 5-retters middag

✅ Oplevelse middag hver aften i privat lokale

✅ VIP-rundvisning og smagning på Ardara Distillery

✅ Entré og rundvisning på Glenveagh Castle

✅ Guidet rundvisning på Museum of Free Derry

✅ Kort & vandreture som angivet

✅ Eksklusiv koncert “The Troubles in Song & Words” med Joe Gibson - kombineret med historisk foredrag

✅ Dansktalende guide, Irlands ekspert, vandreguide og uddannet historiker, følger jer under hele opholdet

✅ Danske repræsentanter fra VandreTeam, Henning Rose, Jette Vindum Bjerre & Uffe Vindum Bjerre

✅ Morgenstræk

✅ Eftermiddagsstræk

✅ Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg per 13. december 2022

 

Klik her for info om rejsen

Klik her for at se program for rejsen

Klik her for at læse Rejsebetingelserne

 

Se kort over rejsen, og galleri herunder.

Prisen inkluderer ikke:

❌ Drikkevarer og måltider, der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen

❌ Personlige forsikringer, husk det blå EU sygesikringskort

 

 

 

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

 

 

 

 

Før du læser rejsebeskrivelsen!

✅ Rejsen tilbyder dig to muligheder, en kort eller en længere vandring.

✅ Rejsen indeholder en lang vandring, der egner sig til erfarne vandrere, eller en kortere vandring inklusiv samt en lille udflugt.

✅ Dit valg hvilken vandring du ønsker at deltage på. Rigtig god fornøjelse.

✅ Vi garanterer, at I er i de absolut bedste og mest kompetente hænder under hele rejsen – med de mest autentiske og enestående oplevelser i Irland, som andre ikke får!

 

Vigtigt at vide:

✅ Sandwich & drikkevarer kan købes i en sandwichbar 40 m fra hotellet, hvis nogle bliver lækkersulten eller trænger til mere en sandwich som frokost

✅ Vi kører i en bus til 30 - 40 personer, de må ikke blive for store, vi skal køre på mange kringlede småveje

✅ Rejsen sælges efter princippet ”først til mølle”, tilmelding fra 15.december 2022

✅ Rejsen gennemføres ved minimum 28 deltagere

✅ Alle middage, også Wild Atlantic Dining Menu, indtages på vort hotel, Dillons

 

 

Program for rejsen

Tirsdag 3.oktober: Fly til Dublin - bus til Letterkenny

Vi flyver kl. 10.30 med SAS direkte fra København, lander i Dublin kl. 11.50.

Efter vi har fået vores bagage, kører vi til check-in på vort centralt beliggende Dillons Hotel, der er et par timers kørsel fra lufthavnen.

Vi sørger for lidt godt til ganen undervejs på vej til vort hotel. Undervejs kan vi få et indtryk af den smukke natur, der indrammer vores hverdag den kommende uge.

Se hotellet her www.dillons-hotel.ie.

På hotellet er der restaurant og pub med hver deres stil og charme, ligesom der er mulighed for at få Afternoon Tea, ægte irsk charme.

Overnatning: 7 nætter, Dillons hotel

 

Onsdag 4.oktober: Letterkenny - Slieve Liegue

Bus til Slieve League, som er Europas højeste hav-klipper på godt 600 meter over havet.

 

Vandretur (long): Sliabh Liag Traverse: 15 km, 570m, hård. Opsamling i Malin Beg.

Vandretur (short): Sliabh Liag op til Eagles Nest ca. 5-7 km, samme vej tilbage.

 

Stop i Carrick samt bustur langs vestkysten til opsamlingspunkt.

Hvis vi har god tid, kan vi gøre stop i Ardara og se håndvævet tweedfremstilling samt besøge berømte Nancy´s bar & restaurant. Whiskybesøg på Ardara Distillery SKAL vi opleve, det er et must.

 

Vandretur i Irland

 

Torsdag 5.oktober: Letterkenny

Her kommer vores guide tilbage med de korrekte ruter, vi starter simpelthen fra hotellet i dag.

 

Vandretur (long): 30 km, mere fladt terræn

Vandretur (short): 10-15 km, mere flat terræn.

 

Herefter byvandring til katedralen, Market Square samt måske besøg på Kinnegar Brewing. 

Ægte irsk Afternoon High Tea kl. 17.00, hvorefter Joe Gibson & ClausHebor laver et musikalsk foredrag ”TheTroubles in Words & Music”, som fortæller historien om Nordirland tilsat levende musik, personlige beretninger og sjove historier.

 

Fredag 6.oktober: Letterkenny - Horn Head Walk

Bus til Horn Head, som er en meget smuk, klippefyldt kyst mod nord.

 

Vandretur (long): 17 km, 660m, hård.

Vandretur (short): 7-10 km, 300m.

 

Herefter kører vi langs den smukke kyst til besøg i Doagh Famine Village, som viser livet i Irland under kartoffelhungeren.

 

Lørdag 7.oktober: Letterkenny - Derry

Sightseeingtur til Derry, Nordirland med vandretur på de berømte forsvarsmure, besøg på Free Derry Museum, vandretur over Peace Bridge til Walled Ciry Brewery med mulighed for ølsmagning og frokost.

På vej tilbage til Letterkenny, aflægger vi et besøg i jernalderfortet An Grianian.

 

Søndag 8.oktober: Letterkenny - Errigal - Glenveagh

Bus til Mt. Errigal, som er et enestående flot bjerg i Donegal.

 

Vandretur (long): Mt. Errigal 5km, højde 510m, hård + Slieve Snaght & Poisoned Glen 14 km, 870m, hård.

Vandretur (short): Mt. Errigal eller alternativt Glenveagh Natur Park 8-10 km.

 

Der vil naturligvis være inkluderet et besøg på Glenveagh Castle. Det bliver en overraskelse, hvad vi vælger denne dag, vi kan afsløre, vejret har en vis indflydelse på beslutningen. God fornøjelse.

 

Vandretur i Irland

 

Mandag 9.oktober: Letterkenny - Antrim Coast

Bus til Antrim Coast, Nordirland, til en af verdens smukkeste kyststrækninger. Begge vandreruter kommer igennem Giants Causeway og forbi Dunluce Castle m.v.

 

Vandretur (long): Portballintrae – Ballintoy: 22 km, moderat.

Vandretur (short): Fra Giants Causeway - Ballintoy 10 km, moderat.

 

Om aftenen: Wild Atlantic Dining Experience med 5 eksklusive retter af lokale råvarer.

Hertil har vi valgt at sørge for drinks og vin menu er inkluderet i prisen.

 

Tirsdag 10.oktober: Letterkenny - Dublin Airport

Efter vi har tjekket ud af hotellet, kører vi med bussen mod Dublin Airport.

Vi flyver hjem om eftermiddagen fra Dublin kl. 12.40, ankommer til København kl.15.55.

 

 

Rejsebetingelser

Prisændringer
OurWorld A/S kan under særlige forudsætninger hæve eller sænke rejsens pris. Ændringen skal bero på væsentligt ændrede valutakurser, skatter, afgifter, nye skatter og/eller afgifter, stigninger på brændstof og lign. En prisændring vil blive varslet hurtigst muligt og senest 14 dage før afrejse. OurWorld A/S kan dog aldrig forhøje rejsens pris med mere end 10 %. Såfremt dette sker kan rejsedeltageren frit afbestille rejsen.

OurWorld forbeholder sig ret til at kurssikre relevante valutaer når der er sikret afrejse, herefter kan evt. kursfald ikke udløse lavere pris.

 

Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl og fejl i prisen på rejsen.

 

Rejsedeltagerens ændring
Navneændring er efter billetudstedelse som oftest forbundet med ændringsgebyr, som er afhængig af det enkelte luftfartsselskab.

 

Rejsedeltagerens afbestilling uden afbestillingsforsikring
Indtil 60 dage før afrejse er depositum tabt.

Senere afbestilling end 60 dage før afrejse vil medføre, at hele det indbetalte beløb er tabt.

 

Afbestilling skal altid foregå skriftligt.

 

Afbestillingsforsikring
OurWorld A/S anbefaler at man tegner en afbestillingsforsikring.

Forsikringen skal bestilles samtidig med rejsen. Forsikringen dækker, hvis forsikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller nærmeste pårørende eller rejseledsager

OurWorld A/S etablerer afbestillingsforsikringen ved Gouda rejseforsikring.

 

Rejsedeltagerens ansvar
Møder rejsedeltageren ikke rettidigt op/udebliver eller ikke kan deltage pga. glemt eller ugyldigt pas, kan der ikke forventes nogen godtgørelse. Rejsedeltageren skal rette sig efter rejselederens anvisninger samt sørge for, at bagage mv. er på rette sted.

Rejsedeltageren er ansvarlig for enhver skade forårsaget pga. tilsidesættelse af rejselederens anvisninger. Enhver rejsedeltager er selv ansvarlig for at kende gældende toldregler.

 

Aflysning/ændring
Aflysning kan finde sted, hvis der ikke er opnået tilstrækkeligt deltagerantal (20). Ved aflysning af en rejse godtgøres det fuldt indbetalte beløb. OurWorld A/S er forpligtet til senest 60 dage før afrejse at underrette rejsedeltagerne, såfremt der ikke er tale om en pludselig opstået situation.

Bureauet forbeholder sig ret til at ændre en rejse, hvis tvingende forhold gør dette nødvendigt, f.eks. omlægning af en rejserute, ændring af overnatningssteder samt flytte gæster til et andet hotel af samme standard.

 

Rygning
Rygning i busser og fly er ikke tilladt. Hotelværelserne er som udgangspunkt ikke ryger værelser. Ønskes rygerværelser vil OurWorld A/S gerne forespørge om dette.

 

Bonusprogrammer
Dette er en sag mellem deltager og flyselskab

 

Reklamationer
Skal fremsættes til rejselederen vil straks forsøge at udbedre skaden. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, skal reklamation omgående ringes eller sendes skriftligt til OurWorld A/S.

 

 

Hvis dit fly bliver forsinket

Vi har traditionelt en stor grad forbruger beskyttelse i Danmark – heldigvis. I den forbindelse vil vi gerne at du er bekendt med følgende.

Nedenstående er relevant såfremt dit fly er forsinket, eller du bliver afvist pga. for eksempel overbooking af flyet. Herunder finder du information som er hentet fra Forbruger Europa.

 

Hvis dit fly er mere end to timer forsinket fra eller til et EU land, skal flyselskabet blandt andet tilbyde dig gratis mad og drikke, mens du venter. Det gælder for:

 

To timer eller mere for flyvninger under km. 1.500
Tre timer eller mere for flyvninger inden for EU på mere end km. 1.500
Fire timer eller mere for flyvninger uden for EU på mere end km. 3.500
 

Flyselskabet skal betale for dine overnatninger samt transport til og fra hotel, hvis du er nødt til at overnatte på grund af forsinkelsen.

Du kan være berettiget til at få dine billetter refunderet eller en returflyvning, hvis forsinkelsen er på mindst fem timer.

 

Din ret til kompensation
Du KAN have ret til kompensation ved flyforsinkelse, hvis du ankommer mere end tre timer for sent til destinationen. Størrelsen på kompensationen afhænger af, hvor lang en flyvning der er tale om: 

 

Flyvninger på 1.500 km. eller kortere                            250 EURO
Flyvninger mellem km. 1.500 og 3.500                          400 EURO
Flyvninger over 3.500 km. uden for EU                         600 EURO

 

Kompensationen skal udbetales kontant, ved bankoverførsel eller bankcheck. Hvis flyselskabet ønsker at udbetale kompensationsbeløbet i rejsekuponer eller andre tjenester, så skal du give din accept af dette på skrift.

I visse tilfælde kan flyselskabet reducere din kompensation med 50 % afhængigt af, hvor langt du flyver og hvor hurtigt du kommer frem.

Din ret til kompensation bortfalder, hvis flyforsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder fx, uvejr og en ulovlig (uvarslet) arbejdsnedlæggelse.

 

OurWorld A/S optræder som agent for de(t) i rejsen/transporten involverede luftfartsselskab(er), der alene er ansvarlige for den korrekte gennemførelse af flyvningen. Dette selskab/disse selskabers transportbetingelser og ansvarsbegrænsninger er derfor gældende.

Transporten sker i henhold til Montreal- og Warszawa-konventionerne og Forordning 889/2002, der begrænser luftfartsselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af død eller tilskadekomst og ved ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af bagage samt i tilfælde af forsinkelse.

OurWorld A/S ansvar for mangler samt person- og tingskade ved skibs- og togrejser er begrænset til det erstatningsansvar, vores leverandører har i henhold til henholdsvis Athen-konventionen samt COTIF/CIF-konventionen.

 

Ovenstående kan for nogle virker som ”Jura sprog”. Frit oversat til ”Dansk” betyder det:

Hvis dit fly er forsinket, kan du rette henvendelse til flyselskabet for at få kompensation. Problemet er at det ofte skal foregå på engelsk. Hvilket kan være en udfordring for mange. Men vi hjælper gerne med kontaktinformationer til flyselskabet (mailadresse eller hjemmeside)

I stedet kan du søge ordet: Flyforsinkelse på www.google.dk så finder du flere selskaber som kan hjælpe dig. Typisk vil de være gratis, hvis du ikke får erstatning, men får du erstatning vil de typisk kræve omkring 25% af erstatningsbeløbet.

Du skal være opmærksom at ”sagen” kan tage både måneder og år at få afklaret.

Når alt dette er sagt, så er virkeligheden, det er meget få fly der er forsinket og hvis de endelig er forsinket, så er det ofte nogle få minutter.

 

Med ønsket om en god og rettidig flyvning

OurWorld A/S

Hvad er inkluderet i prisen?

 

 

Prisen inkluderer:

✅ Fly: København – Keflavik – København

✅ Overnatninger som beskrevet i programmet

✅ Morgenmad dagligt

✅ Oplevelser, Den Gyldne Cirkel

✅ Entré og håndklæder til den Hemmelige Lagune                        

✅ Sightseeing i Reykjavik

✅ Oplevelser, på Vestmannaeyjar

✅ Jökulsárlón, Glacier Lagoon

✅ Gletsjertunge, Skógafoss og Seljalandsfoss

✅ Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg per 8. juni 2021

Prisen inkluderer ikke:

❌ Drikkevarer og måltider der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen

❌ Personlige forsikringer

Har du spørgsmål?

Helle Krogh Dahl

Telefon: 97425040