VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 14 DAGE
PRIS 25.495,00 kr.

Østlige Canada og USA

 

Læserklubberne og OurWorld A/S har fornøjelsen at præsentere denne rejse til det østlige Canada og Boston i USA

En rejse til det østlige Canada og USA er en rejse, der byder på utallige naturoplevelser og et bekendtskab med såvel Canada´s som USA´s møde med europæiske emigranter.

Kun godt 40 år efter at Columbus havde fundet vejen til Amerika rejste opdagelsesrejsende over Atlanten og mødte de indfødte. Mod nord var det franskmænd, der anlagde kolonien New France, mens det var englændere, der i USA grundlagde New England.

Tag med på en rejse, der starter i Toronto og slutter i Boston. En rejse, hvor vi også besøger Niagara Falls, Ottawa, Montreal og Quebec. I slutningen af september er naturen allerflottest i det østlige Canada. 

 

 

Rejsen laves i samarbejde med Læserklubberne i Herning Folkeblad, Skive Folkeblad og Midtjyllands Avis.

Tilmelding til rejsen skal foregå ved Læserklubben på telefon 96 26 37 57.

Pris per person i delt dobbeltværelse                                                DKK.  25.495,-

Pris per person i enkeltværelser                                                         DKK.  31.265,-

 

Hvad er inkluderet i rejsens pris? 

Prisen inkluderer:

✅ Afrejsemøde for tilmeldte deltagere

✅ Fly: Billund - Toronto//Boston - Billund

✅ Dansk Rejseleder/chauffør fra Toronto til og med Billund

✅ Overnatninger på turistklasse hoteller/moteller

✅ Morgenmad dagligt

✅ Heldags sightseeing i Toronto med entre til CN Tower

✅ Heldags tur til Niagara Falls inkl. Sejltur

✅ Algonquin provencial park

✅ Entre til Canadian Museum of History I Ottawa

✅ Heldags sightseeing i Ottawa området

✅ 2 halvdags sightseeing i Quebec by og nær område

✅ Heldags tur langs St. Lawrence floden med hvalsafari

✅ Heldags sightseeing i Boston

✅ Besøg i Plymouth Plantation

✅ Besøg på Mayflower skibet

✅ Entreer til alle seværdigheder

✅ Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg per 3. februar 2022

✅ Informationsmøde før afrejsen

 

Klik her for info om rejsen

Klik her for at se program for rejsen

Klik her for at læse Rejsebetingelserne

 

Se kort over rejsen og galleri herunder.

Prisen inkluderer ikke:

❌ Drikkevarer og måltider, der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen

❌ Drikkepenge i forbindelse med måltider

❌ Personlige forsikringer

❌ Valgfrie udflugter

❌ Indrejsetilladelse til Canada og USA, forvent en samlet udgift på cirka DKK. 140,-

 

 

 

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

 

 

 

 

Før du læser rejsebeskrivelsen!

✔️ På rejser til USA og Canada rejses der oftest i større grupper over 25 personer. Vi har på denne rejse valgt at lave det noget anderledes.

✔️ Gruppens størrelse vil maksimalt være 8 personer + den danske rejseleder, som også vil være gruppens chauffør.

✔️ Når gruppen er så lille, betyder det naturligvis, at rejselederen har bedre tid til at sørge for, at alle har det godt og får en masse informationer. Men det betyder også, at deltagerne bør møde op med det gode humør, så alle får en sjov og god rejse.

✔️ Vi har vognen til rådighed hele vejen, så nedenstående er, hvad vi garanterer, I ser på rejsen, men herudover kommer der mange andre steder, hvor der er en stor grad af frihed til at tage på ekstra opdagelser. Rejselederen er der 100% for dig og dine rejsefæller.

✔️ Af hensyn til pladsen i vognen, skal vi bede deltagerne medbringe en ”blød” kuffert/taske. Foruden en lille rygsæk eller lignende som håndbagage.

✔️ På rejsen er der inkluderet morgenmad, men ikke nødvendigvis på hotellerne. Det er ofte hyggeligere at finde en ”Diner” på vejen, så vi spiser sammen med de lokale.

✔️ Frokosten vil vi spise på lokale cafeteriaer, eller købe ind til en madpakke, som vi nyder et naturskønt sted.

✔️ Aftensmaden kan indtages på egen hånd eller følg rejselederen til et fornuftigt spisested.

✔️ Dette er ikke en luksusrejse, men det er en rejse, hvor du og dine rejsefæller får nogle oplevelser, som ikke findes andre steder.

✔️ VIGTIGT: Rejsen er ikke velegnet til dårlig gående og kørestolsbrugere. Hvis du er dårlig gående og vælger at tage med, så skal du være forberedt på at du nogle gange ikke kan deltage i gruppens gåture, men er nødt til at vente ved vognen.

✔️ Hver deltager skal håndtere egen bagage, der er ikke bagageservice på overnatningsstederne.

 

Informationsmøde:
Alle tilmeldte deltagere inviteres til et informationsmøde, som afholdes ca. 1 måned før afrejsen. Udover en gennemgang af praktiske informationer er der naturligvis mulighed for, at hilse på de øvrige deltagere.

 

 

Program for rejsen

27. september: Billund - Toronto

Vi flyver fra Billund og lander samme dag i Toronto. Efter indkvartering på vores hotel er der tid til at få et første indtryk af Canada´s nok mest moderne og internationale by.

Vi skal bo i Toronto de næste tre nætter.

 

28. september: Byrundtur i Toronto

Toronto ligger smukt ned til Lake Ontario – en af de fem store søer. I dag skal vi på byrundtur. En tur, der primært foregår til fods, så vi rigtig kan mærke byens puls.

Vi starter med at se udsigten fra det 553 meter høje CN Tower. Hvis vejret er klart, kan vi se helt over til Niagara Falls.

Herefter besøger vi blandt andet Toronto City Hall, Union Station, den ny renoverede Harbourfront og Nordamerikas travleste shopping center Eaton Centre.

Senere kører vi forbi Casa Loma slottet og ender i Destillery District, som engang husede et stort whiskydestilleri, men som i dag er et fascinerende område med restauranter, gallerier og butikker.

 

29. september: Niagara Falls

Niagara Falls ligger små to timers kørsel fra Toronto, så i dag skal vi på heldagstur til de ikoniske vandfald. Vi vandrer lang kanten af Niagara River og mærker bruset fra vandfaldene, inden vi sejler med Hornblower helt hen til det største vandfald – Horseshoe Falls. Niagara Falls er ikke det største vandfald i verden, selv om det består af tre fald. Men det er det vandrigeste fald i verden.

Efter god tid ved faldene og i byen Niagara Falls, kører vi nordpå og besøger den hyggelige by Niagara on the Lake.

Når vi kører tilbage til Toronto, kører vi lige forbi Toronto Premium Outlets. Hvis der er stemning for at holde ind og gøre nogle virkelig gode handler, gør vi det.

 

Totonto med CN tower i midten

 

30. september: Fra Toronto til Ottawa

Det er tid at tage afsked med Toronto, idet vi i dag skal videre til Canada´s hovedstad Ottawa.

Undervejs besøger vi Algonquin Provincial Park, hvor vi stifter bekendtskab med Canada´s utrolige natur og kultur. I parken lever bl.a. rådyr, elge, bævere, ulve og sortbjørne. Parken er over 7000 km2, så vi når nok ikke at se det hele, men hvis vi er heldige, kommer vi til at se nogle af de mange dyr.

Først på eftermiddagen er vi fremme i Ottawa. Vi besøger Canadian Museum of History og får indsigt i Canada´s historie, som er utrolig interessant.

Overnatning i Ottawa

 

1 oktober: Byrundtur i Ottawa

Ottawa er Canada´s hovedstad. Derfor starter vi dagens byvandring med at besøge Parliament Hill, hvor parlamentet ligger.

Det ligger ned til Ottawa River og et stenkast fra Rideau Canal, som er en 202 km lang udgravet kanal, der forbinder Ottawa River med St. Lawrence floden.

Vi skal også se Notre Dame Cathedral og besøge Byward Market, som er et travlt sted med udendørs fødevaremarked og specialbutikker, der bl.a. sælger canadisk ost, ahornfyldt chokolade og canadiske vine. Området er også kendt for sin farverige gadekunst og hippe butikker med kunsthåndværk.

Efter nogle timer i byens centrum kører vi ud til Rideau Hall. Her bor Canada´s ”Governor General”, som er Dronning Elisabeths repræsentant i Canada.

I den tilhørende park skal vi se, om vi kan finde det træ, som Dronning Margrethe plantede for mange år siden.

Overnatning i Ottawa

 

2. oktober: Ottawa til Montreal

Vi forlader Ottawa for at køre til Montreal. Turen tager små tre timer, så vi er fremme allerede sidst på formiddagen.

Vi starter med at besøge Mount Royal, hvorfra vi har en storslået udsigt ud over byen og ned til St. Lawrence floden. Mount Royal ligger i Mount Royal parken, som er designet af Frederick Law Olmsted, der også designede Central Park i New York city.

Selve Mount Royal ligger på en bakketop, så hvis der er stemning for det, parkerer vi neden for bakken og vandrer gennem parken op til toppen.

Efter besøget på Mount Royal kører vi den korte tur ind til centrum, hvor vi ser den helt fantastiske Notre Dame Basilika.

Vi ser også det olympiske anlæg, hvor man i 1976 afholdt Sommer OL i Montreal.

Overnatning i Montreal.

 

3. oktober: Montreal til Quebec

Fra Montreal går turen nord om St. Lawrence floden via Trois-Riviéres til Quebec.

Fremme i Quebec kører vi direkte ind til centrum, som består af Øvre og Nedre Quebec. Det er en gammel historisk by, hvor vi vandrer rundt og ser bl.a. Place Royale, Batterie Royale, Citadelle de Quebec og Monument de Samuel de Chaplain og Place d´Armes. Herfra er der også udsigt til Fairmont Le Cháteau Frontenac, der med sine over 600 værelser engang var verdens største hotel.

I Quebec skal vi høre historien om Jacques Cartier, der som en af de første franskmænd ankom til Quebec og etablerede New France. Franskmændene skulle senere tabe det hele til englænderne, men den dag i dag holder man i Quebec fast i det franske. Så lad os friste af den franske kultur.

Overnatning i Quebec

 

St Lawrence beluga hvaler

 

4. oktober: Hvaltur

St. Lawrencefloden er næsten 1.200 km lang og løber fra Atlanterhavet helt til de store søer.  

En overflod af føde i de dybe vand tiltrækker mange hvalarter, herunder pukkelhvaler, blåhvaler, finhvaler, vågehvaler og sæler.

På en heldagshvaltur kører vi til byen Baie-Sainte-Catherine, hvorfra vi tager en tre timers hvaltur og sejler ud for at betragte disse store dyr på nærmeste hold.

Overnatning i Quebec.

 

5. oktober: Ile de Orleans og Montmorency vandfaldet

En kort køretur uden for Quebec ligger Ile de Orleans. Det er en ø, som kan kaldes områdets frugthave. Vi kører ”øen rundt” og nyder stilheden derovre.

På vejen tilbage til Quebec aflægger vi besøg ved det 83 meter høje Montmorency vandfald.

Om eftermiddagen bliver der tid til at slappe af på egen hånd i Quebec.

Overnatning i Quebec.

 

6. oktober: Quebec til Boston

I dag kører vi fra Quebec til Boston i USA.

Vi kører gennem Vermont og New Hampshire før vi når frem til Massachusetts, hvor vores destination er Boston.

Overnatning i Boston

 

7. oktober: Boston byrundtur

Boston er kendt for at være det sted, hvor tankerne om uafhængighed fra England opstod, og på en vandring ad Freedom Trail hører vi historien om løsrivelsen og ser de steder, hvor oprøret fandt sted. Vi skal naturligvis også forbi havnen, hvor det kendte ”Boston Tea Party” startede hele uafhængighedskrigen.

På vandringen ad Freedom Trail kommer vi forbi Massachusetts State House, Old State House, Granary Burying Ground, hvor mange af heltene fra uafhængighedskrigen ligger begravet og Faneuil Hall.

Overnatning i Boston

 

Mount Morency vandfald

 

8. oktober: Plymouth Plantation og Mayflower

I 1620 ankom de første godt 100 pilgrimme fra England til Amerika. Her mødte de lokale indfødte, som havde boet der i flere tusinde år.

Plymouth Plantation er et ”levende museum”, hvor vi først lærer de indfødte at kende, hvorefter vi går over til pilgrimmenes område. Et kort vandring gennem en lang historie.

Turen fortsætter ned til havnen, hvor der ligger en kopi af Mayflower skibet, som bragte de første pilgrimme over. Vi ser skibet og hører om turen.

Overnatning i Boston.

 

9. oktober: Hjemrejse

Vi har stadig tid til at se nærmere på Boston før vi forlader USA og flyver hjem til Danmark.

 

10. oktober: Ankomst til Billund.

Ankomst til Billund efter et flyskifte

 

 

Rejsebetingelser

Prisændringer
Rejsebureauet kan under særlige forudsætninger hæve eller sænke rejsens pris. Ændringen skal bero på væsentligt ændrede valutakurser, skatter, afgifter, nye skatter og/eller afgifter, stigninger på brændstof og lign. En prisændring vil blive varslet hurtigst muligt og senest 20 dage før afrejse. Rejsebureauet kan dog aldrig forhøje rejsens pris med mere end 10%. Såfremt dette sker, kan rejsedeltageren frit afbestille rejsen.

 

Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl og fejl i prisen på rejsen.

 

Rejsedeltagerens ændring
Navneændring er efter billetudstedelse som oftest forbundet med ændringsgebyr, som er afhængig af det enkelte luftfartsselskab.

 

Rejsedeltagerens afbestilling uden afbestillingsforsikring
Indtil 60 dage før afrejse er depositum tabt.

Senere afbestilling end 60 dage før afrejse vil medføre, at hele det indbetalte beløb er tabt.

 

Afbestilling skal altid foregå skriftligt.

 

Afbestillingsforsikring
Rejsebureauet anbefaler at man tegner en afbestillingsforsikring.

Forsikringen skal bestilles samtidig med rejsen. Forsikringen dækker, hvis forsikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller nærmeste pårørende eller rejseledsager Rejsebureauet etablerer afbestillingsforsikringen ved Gouda rejseforsikring.

 

Rejsedeltagerens ansvar
Møder rejsedeltageren ikke rettidigt op/udebliver eller ikke kan deltage pga. glemt eller ugyldigt pas, kan der ikke forventes nogen godtgørelse. Rejsedeltageren skal rette sig efter rejselederens anvisninger samt sørge for, at bagage mv. er på rette sted. Rejsedeltageren er ansvarlig for enhver skade forårsaget pga. tilsidesættelse af rejselederens anvisninger. Enhver rejsedeltager er selv ansvarlig for at kende gældende toldregler.

 

Aflysning/ændring
Aflysning kan finde sted, hvis der ikke er opnået tilstrækkeligt deltagerantal (18 personer). Ved aflysning af en rejse godtgøres det fuldt indbetalte beløb. Rejsebureauet er forpligtet til senest 60 dage før afrejse at underrette rejsedeltagerne, såfremt der ikke er tale om en pludselig opstået situation. Bureauet forbeholder sig ret til at ændre en rejse, hvis tvingende forhold gør dette nødvendigt, f.eks. omlægning af en rejserute, ændring af overnatningssteder samt flytte gæster til et andet hotel af samme standard.

 

Rygning
Rygning i busser og fly er ikke tilladt. Hotelværelserne er som udgangspunkt ikke ryger værelser. Ønskes rygerværelser vil Rejsebureauet gerne forespørge om dette.

 

Bonusprogrammer
Evt. manglende point er en sag mellem rejsedeltager og flyselskab.

 

Reklamationer
Skal fremsættes til rejselederen vil straks forsøge at udbedre skaden. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, skal reklamation omgående ringes eller sendes skriftligt til Rejsebureauet.

Rejsebureauet formidler flybilletterne, men evt. kompensation pga. forsinkelse/aflysning er en sag mellem flyselskab og deltageren.

 

 

Hvis dit fly bliver forsinket

Vi har traditionelt en stor grad forbruger beskyttelse i Danmark – heldigvis. I den forbindelse vil vi gerne at du er bekendt med følgende.

Nedenstående er relevant såfremt dit fly er forsinket, eller du bliver afvist pga. for eksempel overbooking af flyet. Herunder finder du information som er hentet fra Forbruger Europa.

 

Hvis dit fly er mere end to timer forsinket fra eller til et EU land, skal flyselskabet blandt andet tilbyde dig gratis mad og drikke, mens du venter. Det gælder for:

• To timer eller mere for flyvninger under km. 1.500

• Tre timer eller mere for flyvninger inden for EU på mere end km. 1.500

• Fire timer eller mere for flyvninger uden for EU på mere end km. 3.500

 

Flyselskabet skal betale for dine overnatninger samt transport til og fra hotel, hvis du er nødt til at overnatte på grund af forsinkelsen.

Du kan være berettiget til at få dine billetter refunderet eller en returflyvning, hvis forsinkelsen er på mindst fem timer.

 

Din ret til kompensation
Du KAN have ret til kompensation ved flyforsinkelse, hvis du ankommer mere end tre timer for sent til destinationen. Størrelsen på kompensationen afhænger af, hvor lang en flyvning der er tale om: 

• Flyvninger på 1.500 km. eller kortere                                                 250 EUR

• Flyvninger mellem km. 1.500 og 3.500                                               400 EUR

• Flyvninger over 3.500 km. uden for EU                                               600 EUR

 

Kompensationen skal udbetales kontant, ved bankoverførsel eller bankcheck. Hvis flyselskabet ønsker at udbetale kompensationsbeløbet i rejsekuponer eller andre tjenester, så skal du give din accept af dette på skrift.

I visse tilfælde kan flyselskabet reducere din kompensation med 50 % afhængigt af, hvor langt du flyver og hvor hurtigt du kommer frem.

Din ret til kompensation bortfalder, hvis flyforsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder fx, uvejr og en ulovlig (uvarslet) arbejdsnedlæggelse.

 

OurWorld A/S optræder som agent for de(t) i rejsen/transporten involverede luftfartsselskab(er), der alene er ansvarlige for den korrekte gennemførelse af flyvningen. Dette selskab/disse selskabers transportbetingelser og ansvarsbegrænsninger er derfor gældende. Transporten sker i henhold til Montreal- og Warszawa-konventionerne og Forordning 889/2002, der begrænser luftfartsselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af død eller tilskadekomst og ved ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af bagage samt i tilfælde af forsinkelse.

 

OurWorld A/S ansvar for mangler samt person- og tingskade ved skibs- og togrejser er begrænset til det erstatningsansvar, vores leverandører har i henhold til henholdsvis Athen-konventionen samt COTIF/CIF-konventionen.

 

Ovenstående kan for nogle virker som ”Jura sprog”. Frit oversat til ”Dansk” betyder det:

Hvis dit fly er forsinket, kan du rette henvendelse til flyselskabet for at få kompensation. Problemet er at det ofte skal foregå på engelsk. Hvilket kan være en udfordring for mange. Men vi hjælper gerne med kontaktinformationer til flyselskabet (mailadresse eller hjemmeside)

I stedet kan du søge ordet: Flyforsinkelse på www.google.dk så finder du flere selskaber som kan hjælpe dig. Typisk vil de være gratis, hvis du ikke får erstatning, men får du erstatning vil de typisk kræve omkring 25% af erstatningsbeløbet.

 

Du skal være opmærksom at ”sagen” kan tage både måneder og år at få afklaret.

Når alt dette er sagt, så er virkeligheden, det er meget få fly der er forsinket og hvis de endelig er forsinket, så er det ofte nogle få minutter.

 

Med ønsket om en god og rettidig flyvning

OurWorld A/S

 

Pris per person i delt dobbeltværelse. Afgang Billund
27. september 2022 - 10. oktober 2022
25.495,00 kr.

Pris per person i enkeltværelse. Afgang Billund
27. september 2022 - 10. oktober 2022
31.265,00 kr.

Hvad er inkluderet i prisen?

 

 

Prisen inkluderer:

✅ Fly: København – Keflavik – København

✅ Overnatninger som beskrevet i programmet

✅ Morgenmad dagligt

✅ Oplevelser, Den Gyldne Cirkel

✅ Entré og håndklæder til den Hemmelige Lagune                        

✅ Sightseeing i Reykjavik

✅ Oplevelser, på Vestmannaeyjar

✅ Jökulsárlón, Glacier Lagoon

✅ Gletsjertunge, Skógafoss og Seljalandsfoss

✅ Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg per 8. juni 2021

Prisen inkluderer ikke:

❌ Drikkevarer og måltider der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen

❌ Personlige forsikringer

Har du spørgsmål?

Christian Weis Jensen

Telefon: 97425040