Guds eget land eller mulighedernes land - kært barn har mange navne, men USA er også landet fyldt med overraskelser, uanset om man er førstegangsrejsende eller ej.
USA rummer alt fra pulserende storbyer til fjerntliggende kvægfarme, fra ørken til sumpområder, fra vilde bjørne til Walt Disney og fra Las Vegas til nogle af verdens smukkeste og mest enestående nationalparker såsom Grand Canyon, Joshua Tree og Death Valley.
Drømmerejsen går til USA!
Tilmelding til rejsen ved at klikke på dette link: Spotdeal
Prisoversigt:
Pris per person i delt dobbeltværelse DKK. 21.995,-
Pris per person i enkeltværelse DKK. 26.995,-
Sygeafbestillingsforsikring: 6% af rejsens pris
Rejseforsikring (Gouda superdækning) Kontakt os venligst
Hvad er inkluderet i rejsens pris?
Rejsens pris inkluderer:
✅ Fly: København – Las Vegas//San Francisco - København (Der flyves med KLM/Lufthansa)
✅ 23 kg bagage + mad på den oversøiske flyvning
✅ Dansk rejseleder/chauffør på hele rejsen
✅ Overnatninger på turistklasse hoteller/moteller
✅ Morgenmad dagligt
✅ Entré, Grand Canyon
✅ Hvalsafari
✅ Billet til Alcatraz
✅ Alle ovenstående oplevelser
✅ Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg
Rejsens pris inkluderer ikke:
❌ Drikkevarer og måltider, der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen
❌ Drikkepenge i forbindelse med måltider
❌ Personlige forsikringer
❌ Valgfrie udflugter
❌ Indrejsetilladelse til USA for danske statsborgere USD 21,-
Artikel om 8 personers rejse
Lille gruppe store oplevelser.
Normalt tilbyder rejseselskaber oversøiske rejser hvor man kører rundt i store busser. Men der er et alternativ.
Rejsebureauet OurWorld A/S har gennem flere år haft succes med rejser til USA, Canada og Island, hvor der køres i mindre busser.
Ideen er, at man tager det bedste fra den traditionelle grupperejse og tilføjer masser af fleksibilitet, impulsivitet og nærvær.
På tur i minibus.
Udrejsen foregår som med andre oversøiske rejser med fly, men når man kommer frem til destinationen, står der ikke en stor bus med chauffør parat. I stedet skal rejselederen, der er chauffør på turen, hente minibussen, der er reserveret.
Når formaliteterne omkring lejen er overstået, pakkes bilen og eventyret starter.
Hovedruten og overnatningerne er bestilt, men resten er fleksibelt.
Naturligvis udnyttes den store erfaring OurWorld A/S har med at tilrettelægge rejser, så man er sikker på at opleve de ting, der er ”et must” på turene. Men herudover er mulighederne åbne.
Seværdigheder skal naturligvis besøges.
Rejsen er tilrettelagt, så man kommer forbi de seværdigheder, der skal besøges. Men hvor der med store grupper for det meste er et forholdsvis stramt program, kan vi være ret fleksibel med fordelingen af tiden og rute.
Hvis gruppen ønsker at køre af sted på nye oplevelser tidligere om morgenen, gør man det, og man behøver ikke være fremme ved næste hotel/motel til et bestemt tidspunkt.
Hvis der undervejs pludselig opstår mulighed for at opleve noget specielt og ikke planlagt, gør man det.
På tilsvarende rejser, har vi bl.a. besøgt danske emigranter, lavet spontane stop ved vingårde og endda på en Amerikansk skydebane!.
I videoen herunder:
Er der en præsentation af vogntypen vi bruger, bemærk venligst. Vognen har 12 sæder, men vi rejser med 8 gæster + rejseleder. Det giver os 3 ledige sæder og dermed mere plads til alle.
Klik her for at se program for rejsen
Klik her for at læse Rejsebetingelserne
Se kort over rejsen, og galleri herunder.
Veltilrettelagt rundrejse program med erfarne rejseledere
OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.
Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav og behov.
Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.
På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!
Christian Weis Jensen
✔️ På rejser til USA og Canada rejses der oftest i større grupper over 25 personer. Vi har på denne rejse valgt at lave det noget anderledes.
✔️ Gruppens størrelse vil maksimalt være 8 personer + den danske rejseleder, som også vil være gruppens chauffør.
✔️ Når gruppen er så lille, betyder det naturligvis, at rejselederen har bedre tid til at sørge for, at alle har det godt og får en masse informationer. Men det betyder også, at deltagerne bør møde op med det gode humør, så alle får en sjov og god rejse.
✔️ Vi har vognen til rådighed hele vejen, så nedenstående er, hvad vi garanterer, I ser på rejsen, men herudover kommer der mange andre steder, hvor der er en stor grad af frihed til at tage på ekstra opdagelser. Rejselederen er der 100% for dig og dine rejsefæller.
✔️ Af hensyn til pladsen i vognen, skal vi bede deltagerne medbringe en ”blød” kuffert/taske. Foruden en lille rygsæk eller lignende som håndbagage.
✔️ På rejsen er der inkluderet morgenmad, men ikke nødvendigvis på hoteller/moteller. Det er ofte hyggeligere at finde en ”Diner” på vejen, så vi spiser sammen med de lokale.
✔️ Frokosten vil vi spise på lokale cafeteriaer, eller købe ind til en madpakke, som vi nyder et naturskønt sted.
✔️ Aftensmaden kan indtages på egen hånd eller følg rejselederen til et fornuftigt spisested.
✔️ Dette er ikke en luksusrejse, men det er en rejse, hvor du og dine rejsefæller får nogle oplevelser, som ikke findes andre steder.
✔️ Der er indført nogle restriktioner i Nationalparkerne, derfor skal vi bl.a. i Grand Canyon bruge parkens shuttle busser.
✔️ VIGTIGT: Rejsen er ikke velegnet til dårlig gående og kørestolsbrugere. Du skal være i stand til at gå minimum 5 kilometer dagligt.
✔️ Hver deltager skal håndtere egen bagage, der er ikke bagageservice på overnatningsstederne.
16. januar: København – Las Vegas
Vi flyver fra København kl. 06.00, efter flyskifte ankommer vi til Las Vegas kl. 14.10.
Byens hovedgade ”The Strip” er stedet, hvor det sker. Her findes gigantiske kasinoer med underholdning døgnet rundt. Selv om man ikke er til spil, er det nemt at få tiden til at gå.
Vi skal selvfølgelig bo på ”The Strip”.
Efter ankomsten til hotellet, er der tid til at blive frisket op, før vi mødes igen.
Las Vegas forvandles til et orgie af lys og lyde når mørket falder på, det skal vi ud at opleve i aften.
Overnatning: Excalibur hotel & Casino
17. januar: Grand Canyon
Efter morgenmaden kører vi til den hyggelige by Boulder City, byen blev etableret i forbindelse med bygningen af Hoover Dam.
Dengang var det befolket af arbejderne, i dag er det en mere eksklusiv by, med hyggelige butikker.
Fra Boulder City har vi et par timers kørsel til Grand Canyon. Udover at nyde udsigten over Grand Canyon, har vi også billet til at gå en tur over kløften.
Det foregår på en glasbro!. Meget sigende kaldt ”Skywalk”.
På vej tilbage til Las Vegas laver vi et stop ved Hoover Dam, og ser nærmere på dette imponerende bygningsværk.
Vi er tilbage i Las Vegas sidst på eftermiddagen.
18. januar: Las Vegas – Los Angeles
Efter morgenmaden kører vi mod Los Angeles, på vejen dertil skal vi opleve flere ting.
Første stop vil være ved kunstværket ”Seven Magic Mountains”, værket er skabt af Ugo Rondinone.
Næste stop er ved det imponerende Ivanpah Solarsystem, her er bygget et solfangeranlæg på 1400 hektar, anlægget er beliggende i Mojave ørkenen.
Sidste stop før Los Angeles er ved Zzyzx mineral springs, også kendt som Soda Springs. Stedet blev bygget som et helsecenter, i dag er det næsten forladt.
Fremme i Los Angeles bliver vi indkvarteret på Hawthorne Plaza Inn.
19. januar: Los Angeles
Los Angeles er mere et område end en by. I alt er der 88 byer, alle i forskellige størrelser og tilsammen bliver de til Los Angeles eller ”The Big Orange”, som er byens kælenavn.
Vi vil starte dagens rundtur, hvor det hele begyndte for cirka 230 år siden med 44 indbyggere i ”El Pueblo de Los Angeles”. Vi bevæger os rundt i byen og besøger Little Tokyo og Chinatown.
Fremme i Hollywood skal vi naturligvis se ”Walk of Fame”. Af andre stop i dag er Beverly Hills og Rodeo Drive.
Dagens sidste stop bliver ved Santa Monica Pier, stedet hvor det legendariske Route 66 ender.
20. januar: Los Angeles - Morro Bay
Vi forlader Los Angeles og kører nordpå med kystvejen til Santa Barbara. Her skal vi opleve Santa Barbara Mission, én af de smukkeste og mest velbevarede gamle spanske missionsstationer i Californien.
Efter cirka en times kørsel er vi fremme ved Solvang, også kendt som den Danske by i USA.
Vi ser nærmere på byen, og går selvfølgelig også en tur på byens hovedstrøg, før vi fortsætter mod Morro Bay.
Når vi har fået pakket ud, mødes vi til en gåtur langs havnen. I havnebassinet lever der cirka 50 havoddere, mon ikke vi ser nogle der ligger på ryggen i vandet, blinker til os, mens de forsøger at åbne et skaldyr - med en sten de har gemt til lejligheden.
Overnatning: Best Western, Morro Bay
21. januar: Morro Bay - Monterey
Efter morgenmaden skal vi på hvalsafari. Farvandet ud for Morro Bay har året rundt besøg af hvaler. Vi vil typisk se en masse fugle, før vi ser hvalerne, det skyldes at fuglene, hvalerne og søløverne ofte jagter de samme fiskestimer.
Tilbage på landjorden kører vi nordpå, vores første stop er ved en strand, hvor vi kan se søelefanter. Disse gigantiske dyr, hvor hannen kan veje op til 2.300 kilo, ligger på stranden og vi kan fra platformen nyde synet.
Lidt efter lidt skifter landskabet karakter, vi kommer ind i ”Big Sur” området. Der er et barskt og bjergrigt område langs Stillehavskysten.
Vi skal overnatte i Monterey, en af de eksklusive byer langs Stillehavskysten.
Overnatning: Stage Coach Lodge
22. januar: Monterey - San Francisco
I og omkring Monterey, findes ”17 mile drive”. Det er en smuk og meget unik oplevelse at køre turen, her kommer vi gennem Pebble Beach og Pacific Grove.
Udover den smukke natur, ser vi også imponerende, og utvivlsomt meget dyre, huse der ligger langs vejen.
Herfra har vi cirka et par timers kørsel til San Francisco. Et ”must” i San Francisco er at krydse Golden Gate broen, hvilket vi starter med. Der er også tid til at gå de knap 3 kilometer over broen.
Sidste stop i dag er ved hotellet i centrum af byen. På hotellet er der tid på egen hånd, før vi går en tur i China Town.
Måske er det allerede i aften, at du skal prøve en sporvogn? Der er en station meget tæt på hotellet.
Indkvartering: Grant Hotel San Francisco
23. januar: Alcatraz
Efter morgenmaden går vi ned til havneområdet og følger havnen til Pier 33.
Herfra sejler vi ud til Alcatraz, det berygtede fængsel ude i bugten. Fængslet er kendt fra adskillige film, det var her at bl.a. Al Capone blev placeret sammen med ligesindede.
Tilbage i San Francisco, er der tid på egen hånd, eller tag med rejselederen rundt i byen.
Bemærk venligst, i dag benytter vi ikke vognen, men er på gåben rundt.
Evt. offentlig transport (sporvogn/bus) er for egen regning.
24. januar: Hjemrejsen begynder
Midt på formiddagen kører vi til San Francisco lufthavn og starter hjemrejsen kl. 14.10
25. januar: København
Efter flyskifte er der ankomst til København kl. 13.35.
Prisændringer
OurWorld A/S kan under særlige forudsætninger hæve eller sænke rejsens pris. Ændringen skal bero på væsentligt ændrede valutakurser, skatter, afgifter, nye skatter og/eller afgifter, stigninger på brændstof og lign. En prisændring vil blive varslet hurtigst muligt og senest 14 dage før afrejse. OurWorld A/S kan dog aldrig forhøje rejsens pris med mere end 10 %. Såfremt dette sker kan rejsedeltageren frit afbestille rejsen.
OurWorld forbeholder sig ret til at kurssikre relevante valutaer når der er sikret afrejse, herefter kan evt. kursfald ikke udløse lavere pris.
Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl og fejl i prisen på rejsen.
Rejsedeltagerens ændring
Navneændring er efter billetudstedelse som oftest forbundet med ændringsgebyr, som er afhængig af det enkelte luftfartsselskab.
Rejsedeltagerens afbestilling uden afbestillingsforsikring
Indtil 60 dage før afrejse er depositum tabt.
Senere afbestilling end 60 dage før afrejse vil medføre, at hele det indbetalte beløb er tabt.
Afbestilling skal altid foregå skriftligt.
Afbestillingsforsikring
OurWorld A/S anbefaler at man tegner en afbestillingsforsikring.
Forsikringen skal bestilles samtidig med rejsen. Forsikringen dækker, hvis forsikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller nærmeste pårørende eller rejseledsager.
OurWorld A/S etablerer afbestillingsforsikringen ved Gouda rejseforsikring.
Rejsedeltagerens ansvar
Møder rejsedeltageren ikke rettidigt op/udebliver eller ikke kan deltage pga. glemt eller ugyldigt pas, kan der ikke forventes nogen godtgørelse. Rejsedeltageren skal rette sig efter rejselederens anvisninger samt sørge for, at bagage mv. er på rette sted.
Rejsedeltageren er ansvarlig for enhver skade forårsaget pga. tilsidesættelse af rejselederens anvisninger. Enhver rejsedeltager er selv ansvarlig for at kende gældende toldregler.
Aflysning/ændring
Aflysning kan finde sted, hvis der ikke er opnået tilstrækkeligt deltagerantal (12). Ved aflysning af en rejse godtgøres det fuldt indbetalte beløb. OurWorld A/S er forpligtet til senest 60 dage før afrejse at underrette rejsedeltagerne, såfremt der ikke er tale om en pludselig opstået situation.
Bureauet forbeholder sig ret til at ændre en rejse, hvis tvingende forhold gør dette nødvendigt, f.eks. omlægning af en rejserute, ændring af overnatningssteder samt flytte gæster til et andet hotel af samme standard.
Rygning
Rygning i busser og fly er ikke tilladt. Hotelværelserne er som udgangspunkt ikke ryger værelser. Ønskes rygerværelser vil OurWorld A/S gerne forespørge om dette.
Bonusprogrammer
Dette er en sag mellem deltager og flyselskab.
Reklamationer
Skal fremsættes til rejselederen vil straks forsøge at udbedre skaden. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, skal reklamation omgående ringes eller sendes skriftligt til OurWorld A/S.
Vi har traditionelt en stor grad forbruger beskyttelse i Danmark – heldigvis. I den forbindelse vil vi gerne at du er bekendt med følgende.
Nedenstående er relevant såfremt dit fly er forsinket, eller du bliver afvist pga. for eksempel overbooking af flyet. Herunder finder du information som er hentet fra Forbruger Europa.
Hvis dit fly er mere end to timer forsinket fra eller til et EU land, skal flyselskabet blandt andet tilbyde dig gratis mad og drikke, mens du venter. Det gælder for:
• To timer eller mere for flyvninger under km. 1.500
• Tre timer eller mere for flyvninger inden for EU på mere end km. 1.500
• Fire timer eller mere for flyvninger uden for EU på mere end km. 3.500
Flyselskabet skal betale for dine overnatninger samt transport til og fra hotel, hvis du er nødt til at overnatte på grund af forsinkelsen.
Du kan være berettiget til at få dine billetter refunderet eller en returflyvning, hvis forsinkelsen er på mindst fem timer.
Din ret til kompensation
Du KAN have ret til kompensation ved flyforsinkelse, hvis du ankommer mere end tre timer for sent til destinationen. Størrelsen på kompensationen afhænger af, hvor lang en flyvning der er tale om:
• Flyvninger på 1.500 km. eller kortere 250 EUR
• Flyvninger mellem km. 1.500 og 3.500 400 EUR
• Flyvninger over 3.500 km. uden for EU 600 EUR
Kompensationen skal udbetales kontant, ved bankoverførsel eller bankcheck. Hvis flyselskabet ønsker at udbetale kompensationsbeløbet i rejsekuponer eller andre tjenester, så skal du give din accept af dette på skrift.
I visse tilfælde kan flyselskabet reducere din kompensation med 50 % afhængigt af, hvor langt du flyver og hvor hurtigt du kommer frem.
Din ret til kompensation bortfalder, hvis flyforsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder fx, uvejr og en ulovlig (uvarslet) arbejdsnedlæggelse.
OurWorld A/S optræder som agent for de(t) i rejsen/transporten involverede luftfartsselskab(er), der alene er ansvarlige for den korrekte gennemførelse af flyvningen. Dette selskab/disse selskabers transportbetingelser og ansvarsbegrænsninger er derfor gældende. Transporten sker i henhold til Montreal- og Warszawa-konventionerne og Forordning 889/2002, der begrænser luftfartsselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af død eller tilskadekomst og ved ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af bagage samt i tilfælde af forsinkelse.
OurWorld A/S ansvar for mangler samt person- og tingskade ved skibs- og togrejser er begrænset til det erstatningsansvar, vores leverandører har i henhold til henholdsvis Athen-konventionen samt COTIF/CIF-konventionen.
Ovenstående kan for nogle virker som ”Jura sprog”. Frit oversat til ”Dansk” betyder det:
Hvis dit fly er forsinket, kan du rette henvendelse til flyselskabet for at få kompensation. Problemet er at det ofte skal foregå på engelsk. Hvilket kan være en udfordring for mange. Men vi hjælper gerne med kontaktinformationer til flyselskabet (mailadresse eller hjemmeside)
I stedet kan du søge ordet: Flyforsinkelse på www.google.dk så finder du flere selskaber som kan hjælpe dig. Typisk vil de være gratis, hvis du ikke får erstatning, men får du erstatning vil de typisk kræve omkring 25% af erstatningsbeløbet.
Du skal være opmærksom at ”sagen” kan tage både måneder og år at få afklaret.
Når alt dette er sagt, så er virkeligheden, det er meget få fly der er forsinket og hvis de endelig er forsinket, så er det ofte nogle få minutter.
Med ønsket om en god og rettidig flyvning
OurWorld A/S