♪En verden fuld af musik♪

♪"Din rejse, din musik"♪

VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 0 DAGE
PRIS
Bestilling Kontakt os

Stockholm - Sverige

VIGTIGT: Ovenstående datoer er ment som et eksempel, kontakt os venligst med de datoer I ønsker at rejse.

Sveriges hovedstad. Stockholm består af 14 øer, forbundet af 56 broer og bliver kaldt for nordens Venedig.
Selv Stockholms farverige historie forsøger at matche byens skønhed. Oplev de forskellige bydeles særpræg, nyd byens internationale udsyn og hyg dig med skærgårdsliv lige uden for centrum.
Navnet stammer formodentlig fra de forsvarsanordninger af stokke som lå ved nogle små holme hvor Mälarens ferskvand og Østersøens brakvand mødes. Byen var let at forsvare med Stockholms skærgård som en effektiv naturlig forhindring for fremmede flåder og med byens centrale dele placeret på øer.
Hele den gamle bydel Gamla Stan ligger på en ø midt i byen.

 

Prisoversigt:

Pris per person DKK. 3.420,-

 

Rejsens pris inkluderer:

•4-stjernet bustransport fra Midtjylland

•Motel L eller lignende

•3 overnatninger i flersengsværelser for unge

•3 overnatninger i dobbeltværelser for ledere

•3 x morgenmad

•1 x aftensmad

•Cruise i skærgårdens øhav, 2,5 timer

•2 - 3 koncert spilletilladelser

•Baseret på rejser fra april til oktober

•Baseret på 34 unge og 6 ledere

•Dansktalende chauffør

•Bus til rådighed på rejsemålet jf. kørehviletid

 

Samme koncept, blot 3 dage, 2 nætter

Pris per person kr. 2.960,-

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

Program for rejsen

 

Dag 1:
Vi kører tidligt om morgen, vi er fremme over middag på vort hostel.

Efter vi har fået vore værelser, er det tid at gå ned i byen for at opleve.

Der er mulighed for at gå et par kilometer til Gamla Stan og finde et hyggeligt sted eller købe noget i nærområdet og spise i den nærliggende park Kronobergparken.

Gamla Stan er byens gamle bydel med brostensbelagte gader og farverige bygninger fra det 17. og 18. århundrede. Det er hjemsted for den middelalderlige katedral og det royale palads, som er kongens officielle residens. På den tilstødende ø, Riddarholmen, lægger Riddarholmens Kirke hus til sommerkoncerter. Vi kan arrangere en koncert sidst på dagen.

I aften har vi aftensmaden inkluderet i prisen.

 

Dag 2:
Idet vi har bussen til rådighed, kan vi besøge Drottningholm Slot, som er opført på UNESCOs verdensarvsliste. Det er den bedst bevarede kongelige palads opført i det 17. århundrede i Sverige og er repræsentativ for al den europæiske kongelige arkitektur på det tidspunkt.

Tag en dagstur til Drottningholm og oplev et historisk miljø med den højeste internationale standard. Kongefamilien flyttede ind i Drottningholm Slot i 1981. I dag er slottet Kongens faste opholdssted. Denne entré er ikke inkluderet. 

I dag arrangerer vi en koncert i Den Norske Kirke for den danske menighed.

 

Dag 3:
I dag skal vi opleve Stockholm fra vand siden.

Kom ombord på et klassisk skærgårdsskib, og sejl på Stockholms vandveje på denne 2,5-timers sightseeingtur. Oplev den uberørte natur i byens unikke øhav.

Dette er den perfekte bådtur, når du ønsker at opleve det bedste af Stockholms øhav på kort tid. I løbet af din tur fortæller din guide dig om historien bag de forskellige seværdigheder, du passerer. Rejs ombord på M/S Östanå I, der er bygget i 1906, eller S/S Stockholm, der er bygget i 1931. Begge skibe er skønheder og 2 af de ældre skibe i flåden. Der er et cafeteria ombord, der serverer varme og kolde drikke, sandwich, salater og tærter.
Måske vi kan afholde en koncert på båden.

Om eftermiddagen kan vi forslå et besøg i Vasaparken, hvor Astrid Lindgren for mange år siden gik tur med sine to børn.

”A. Lindgren” står der på døren ind til stuen til højre på Dalagatan 24. Bag den er tiden gået i stå.

I mere end 60 år boede Astrid Lindgren i den 4-værelses lejlighed, her blev hendes kærlige, kække og højt elskede karakterer Pippi, Karlsson og Emil født.

Eller tag på besøg på ”Junibacken” i Stockholm, mød Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, børnene fra Bulderby og mange flere.

 

Dag 4:
Når vi har tjekket ud fra vort hostel, pakket bussen, kunne et forslag være at besøge Skansen.

Skansen er et frilandsmuseum og zoologisk have på Djurgården i Stockholm, grundlagt i 1891 af Artur Hazelius.

På området er der cirka 150 huse og gårde fra hele Sverige. Herefter vender vi næsen hjemad mod Danmark igen.

Har du spørgsmål?

Helle Krogh Dahl

Telefon: 97425040