Christian Weis Jensen

Indtil 1996 var rejser for mig begrænset til kortere Europæiske ferier, men da jeg mødte min hustru åbnede hun øjnene for ferier længere væk. Endda så meget at vi solgte hus og bil for at rejse afsted i 8 måneder. Rejsen gik dengang til Canada, USA, New Zealand, Fiji og Cook øerne.

Efter denne rejse startede jeg som rejsekonsulent, efter nogle gode år som ansat hvor jeg arbejdede med individuelle og grupperejser, startede jeg OurWorld A/S i 2005.

Siden vores 8 måneders rejse har jeg været på mange rejser, både på ferie og andre som rejseleder. Men uanset om rejsen har været til Japan, Australien, Myanmar, Island, USA eller andre skønne steder, så er det altid en fornøjelse at vende tilbage til det Vestjyske, hvor jeg har mine rødder.

 

 

 

Theresa Springham

 

 

Theresa Springham

Min interesse for rejsebranchen opstod da jeg flyttede til Norge i 2011, her boede jeg 3 år i Oslo, og arbejdede som konferencechef på et hotel. Da jeg flyttede hjem til Danmark, påbegyndte jeg min uddannelse som serviceøkonom med speciale i turisme. Under min uddannelse var jeg så heldig at komme i praktik hos OurWorld.

Efter endt uddannelse stiftede jeg familie, og var derfor væk fra branchen i en årrække. Jeg besidder en stor grad af nysgerrighed, i særdeleshed for andre europæiske kulturer, og har derfor besøgt en del storbyer i Europa.

Den 1. oktober 2022 blev jeg ansat hos OurWorld, hvor jeg hver dag elsker at hjælpe vores gæster med at få planlagt rejser i detaljer, som opfylder deres behov og ønsker – og gerne mere til.