Oplev naturskønne Georgien, som byder på en særdeles smuk natur, fascinerende gamle middelalderbyer, bjerglandsbyer,
unikke katedraler, klosterkomplekser, kirker samt mange andre interessante oplevelser.
Georgien byder ind med en rig og spændende madkultur og stolte vintraditioner.
Vi skal bl.a. opleve flere vidunderlige steder som er optaget på UNESCOS-Verdensarvsliste.
Det georgiske folkefærd er meget imødekommende, og har en meget livlig og festlig kultur.
Prisoversigt
Pris per person i dobbeltværelse DKK. 15.495,-
Pris per person i enkeltværelser DKK. 17.490,-
Rabat for medlemmer af Læserklubben DKK. 500,-
Rejsen laves i samarbejde med Læserklubben for Herning Folkeblad, Midtjyllands Avis og Skive Folkeblad. Alle kan deltage i rejsen, men medlemmer af Læserklubben får ovenstående rabat.
Tilmelding til rejsen kan ske ved OurWorld A/S eller Læserklubben på https://laeserklubben.dk/
Faktura fremsendes fra Læserklubben.
Afbestillingsforsikring (per person) 8 % af prisen
Ourworld A/S modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.
Vær opmærksom på at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende.
Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.
Hvad er inkluderet i rejsens pris?
Prisen inkluderer:
✅ Fly tur/retur
✅ Lufthavnstransport
✅ Dansk rejseleder på hele rejsen
✅ 9 x overnatning på 3-stjernede hoteller
✅ 4 nætter i Tbilisi, 1 nat i Gudauri, 2 nætter i Kutaisi, 2 nætter i Mestia
✅ 9 x morgenmad
✅ 3 x frokost
✅ 5 x aftensmad
✅ 1 flaske vand per person per dag
✅ Transport mellem seværdigheder
✅ Entréer og seværdigheder som nævnt i programmet
Klik her for at se program for rejsen
Klik her for at læse Rejsebetingelserne
Se kort over rejsen og galleri herunder.
Prisen inkluderer ikke:
❌ Drikkepenge (forvent ca. 3 EURO per dag)
❌ Personlige forsikringer
❌ Mad ombord på fly
Veltilrettelagt rundrejse program med erfarne rejseledere
OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.
Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav og behov.
Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.
På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!
Christian Weis Jensen
Inkluderet måltider: M: Morgenmad, F: Frokost, A: Aftensmad
20. oktober: Billund
Vi mødes i Billund lufthavn kl.10.00, hvorfra vores rejse starter. Flyet afgår kl. 12.00 og efter et flyskifte lander vi i Tbilisi kl. 23.45.
Overnatning: Holiday Inn Express, 3 nætter
21. oktober: Tbilisi M, A
Efter morgenmaden bruger vi et par uforglemmelige timer med at blive fortrolige med hovedstaden. Alle seværdighederne ligger meget tæt på hinanden, inden for få minutters gang. Vi starter vores udflugt i Metekhi bydelen, som er grundlagt i det 13. århundrede. Vi tager videre mod Narikala fæstningen, som har eksisteret i mere end 1500 år, og som dominerer den gamle bydels skyline. Herefter skal vi udforske de underjordiske svovlbade med murstenskugler – distriktet med naturligt varmt mineralvand, vi besøger cafégaden Shardeni, videre til Synagogen, Sioni katedralen og den ældste basilika i Tbilisi, Anchiskhati.
Vi går en tur over Fredsbroen, som har et fantastisk design og er en overgang mellem den nyopførte Rike Park og den gamle bydel. Herfra har vi også en fantastisk udsigt over byen. Efterfølgende besøger vi Georgiens Nationalmuseum, som bevarer og udstiller en unik samling af guld- og sølvgenstande samt smykker fra den førkristne periode, fra forskellige regioner i landet. Vi slutter dagen af med en middag i hotellets restaurant.
22. oktober: Tbilisi – David Garedja – Kakabeti – Tbilisi (235 km.) M, F
Denne dag er dedikeret til at besøge Kakheti-vinregionen, der ligger i den østlige del af landet og er kendt for sin gæstfrihed. Vi kører mod sydøst til ørkensteppen David Garedja, som National Geographic anerkender som et af de 17 smukkeste steder i verden.
Vi skal opleve klosterkomplekset, der blev grundlagt i det 6. århundrede af den assyriske fader David, som bosatte sig i en hule i ørkenen. Stedet er kendetegnet ved en unik kombination af arkitektur. Snesevis af klippeklostre er dekoreret med smukt farvede fresker, og betragtes som mesterværker af middelalderlig georgiansk kunst.
Efterfølgende gør vi stop ved en traditionel georgiansk vinkælder for økologisk vinsmagning i landsbyen Kakabeti. Smagningen efterfølges af en typisk georgiansk frokost. Herefter går turen tilbage til Tbilisi.
23. oktober: Tbilisi – Ananuri – Stepantsminda – Gudauri (190 km.) M, A
Efter morgenmaden starter vi vores naturskønne køretur op gennem de høje Kaukasusbjerge, langs den georgiske landevej mod Kazbegi. Undervejs besøger vi det arkitektoniske kompleks Ananuri, med udsigt over et reservoir ved Aragvi floden. Vi kører over Korspasset og langs Tergi floden, der bringer os til Kazbegi, en lille bjergby beliggende midt i Kaukasus' storslåede og betagende skønhed, for foden af Kazbegi bjerget.
Fra centrum af Kazbegi fører en firehjulstrækker os gennem smukke dale og skov til selve Kazbegi bjerget, der er smukt beliggende på en bakketop, med udsigt over de omkringliggende sneklædte tinder på de store Kaukasusbjerge. Her vil vi nyde en unik natur med smuk panoramaudsigt over Kaukasus og Kazbegi bjerget. Vi kører videre til Gudauri, hvor vi spiser en god middag sammen.
Overnatning: Gudauri Inn, 1 nat
24. oktober: Gudauri – Gori – Uplistsikhe – Kutaisi (350 km.) M, F
Efter morgenmaden kører vi ned fra Kaukasus-bjergene og fortsætter langs den berømte Silkevej mod Gori – fødestedet for den sovjetiske leder Stalin. Vi holder et fotostop ved Stalins museum og fortsætter til hulebyen Uplistsikhe – en af de første byer i Georgien, som er hugget ind i klipperne. Klippehulerne var stedet for hedenske ritualer, før Georgien blev et kristent land.
Herefter fortsætter vi til den gamle kongeby Kutaisi, hvor vi skal overnatte.
Overnatning: Hotel Argo, 1 nat
25. oktober: Kutaisi – Gelati – Mestia (230 km.) M, A
Efter morgenmaden skal vi besøge Gelati kloster-komplekset, engang et vigtigt oplysningscenter i Georgien, grundlagt af Kong David Bygmesteren i 1106, og som repræsenterer den blomstrende middelalderarkitektur i Georgien. Komplekset er på UNESCOs verdensarvsliste.
Vi kører efterfølgende ud for at udforske det storslåede Svaneti, regionen med de højeste bjerge og gletsjere, og de mest bevarede gamle traditioner. Vi holder fotostop undervejs ved Enguri vandkraftværk. Vi slutter af i Mestia, centrum af øvre Svaneti. Mestia er beliggende i en højde af 1.500 meter i Kaukasusbjergene, og er en samling af mindst 10 landsbyer, oversået med maleriske gamle forsvarstårne. Vi spiser en fælles middag i Mestia.
Overnatning: Hotel Old Seti, 2 nætter
26. oktober: Mestia – Ushguli – Mestia M, A
Efter morgenmaden skal vi køre med firehjulstrækker til bjerglandsbyen Ushguli. Denne landsby, der ligger i en højde af 2.200 m, betragtes som en af de højest beliggende, kontinuerligt beboede bosættelser i Europa. Ushguli og generelt hele øvre Svaneti regionen er på UNESCOs verdensarvsliste. Landsbyen er mest berømt for sine mange vagttårne, og det er herfra, du får udsigten til Georgiens højeste bjerg, Shkharabjerget, som med sine 5.068 meter troner op i horisonten.
Vi skal besøge kirken Lamarian, en lille basilika bygget i det 12. århundrede, berømt for sine fresker og forsvarstårn. Om aftenen kører vi tilbage til Mestia. Vi slutter dagen af med en middag sammen.
27. oktober: Mestia – Martvili – Kutaisi (270 km.) M, A
Efter morgenmad besøger vi den lille by Martvili. Dette vidunderlige sted ligger i Samegrelo regionen, kun 1 times kørsel fra Kutaisi. Vi skal opleve Martvili, kløften, som byder på masser af vandfald og himmelblåt vand, dette er et helt eventyrligt sted, med de smukkeste naturoplevelser. Efter nogle dejlige timer ved Martvili, fortsætter vi til Kutaisi, hvor vi skal overnatte. Når vi er fremme i Kutaisi og har fået udleveret værelserne, mødes vi igen til en fælles middag.
Overnatning: Hotel Argo, 1 nat
28. oktober: Kutaisi – Mtskheta – Tbilisi (270 km.) M, F
Efter morgenmad på hotellet kører vi til Mtskheta – den gamle hovedstad i Georgien, et vigtigt religiøst centrum og bymuseum, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Undervejs stopper vi for at besøge Jvari-klosteret. Dette velkendte kloster ligger på toppen af bjerget, hvor floderne Mtkvari og Aragvi mødes.
Efterfølgende tager vi til Svetitskhoveli-katedralen, som efter sigende er det sted, hvor Jesus’ kappe blev begravet. Vi går tur langs Mtskhetas smalle gader, hvor der er mulighed for souvenirshopping. Herefter kører vi tilbage til Tbilisi, hvor vi skal overnatte.
Overnatning: Holiday Inn Express, 1 nat
29. oktober: Danmark M
Efter morgenmaden gør vi klar til vores hjemrejse. Flyet afgår fra Tbilisi kl. 13.15, og efter et flyskifte lander vi i Billund kl. 19.05
Prisændringer
OurWorld A/S kan under særlige forudsætninger hæve eller sænke rejsens pris. Ændringen skal bero på væsentligt ændrede valutakurser, skatter, afgifter, nye skatter og/eller afgifter, stigninger på brændstof og lign. En prisændring vil blive varslet hurtigst muligt og senest 20 dage før afrejse.
OurWorld A/S kan dog aldrig forhøje rejsens pris med mere end 10 %. Såfremt dette sker kan rejsedeltageren frit afbestille rejsen.
Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl og fejl i prisen på rejsen.
Rejsedeltagerens ændring
Navneændring er efter billetudstedelse som oftest forbundet med ændringsgebyr, som er afhængig af det enkelte luftfartsselskab.
Rejsedeltagerens afbestilling uden afbestillingsforsikring
Indtil 60 dage før afrejse er depositum tabt.
Senere afbestilling end 60 dage før afrejse vil medføre, at hele det indbetalte beløb er tabt.
Afbestilling skal altid foregå skriftligt.
Afbestillingsforsikring
Our World A/S anbefaler at man tegner en afbestillingsforsikring.
Forsikringen skal bestilles samtidig med rejsen. Forsikringen dækker, hvis forsikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje
eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller nærmeste pårørende eller rejseledsager OurWorld A/S etablerer afbestillingsforsikringen ved Gouda rejseforsikring.
Rejsedeltagerens ansvar
Møder rejsedeltageren ikke rettidigt op/udebliver eller ikke kan deltage pga. glemt eller ugyldigt pas, kan der ikke forventes nogen godtgørelse.
Rejsedeltageren skal rette sig efter rejselederens anvisninger samt sørge for, at bagage mv. er på rette sted. Rejsedeltageren er ansvarlig for enhver skade forårsaget pga. tilsidesættelse af rejselederens anvisninger. Enhver rejsedeltager er selv ansvarlig for at kende gældende toldregler.
Aflysning/ændring
Aflysning kan finde sted, hvis der ikke er opnået tilstrækkeligt deltagerantal (24 personer). Ved aflysning af en rejse godtgøres det fuldt indbetalte beløb. OurWorld A/S er forpligtet til senest 60 dage før afrejse at underrette rejsedeltagerne, såfremt der ikke er tale om en pludselig opstået situation.
Bureauet forbeholder sig ret til at ændre en rejse, hvis tvingende forhold gør dette nødvendigt, f.eks. omlægning af en rejserute, ændring af overnatningssteder samt flytte gæster til et andet hotel af samme standard.
Rygning
Rygning i busser og fly er ikke tilladt. Hotelværelserne er som udgangspunkt ikke ryger værelser. Ønskes rygerværelser vil OurWorld A/S gerne forespørge om dette.
Bonusprogrammer
Evt. manglende point er en sag mellem rejsedeltager og flyselskab
Reklamationer
Skal fremsættes til rejselederen vil straks forsøge at udbedre skaden. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, skal reklamation omgående ringes eller sendes skriftligt til OurWorld A/S.
OurWorld A/S formidler flybilletterne, men evt. kompensation pga. forsinkelse/aflysning er en sag mellem flyselskab og deltageren.
Vi har traditionelt en stor grad forbruger beskyttelse i Danmark – heldigvis. I den forbindelse vil vi gerne at du er bekendt med følgende.
Nedenstående er relevant såfremt dit fly er forsinket, eller du bliver afvist pga. for eksempel overbooking af flyet. Herunder finder du information som er hentet fra Forbruger Europa.
Hvis dit fly er mere end to timer forsinket fra eller til et EU land, skal flyselskabet blandt andet tilbyde dig gratis mad og drikke, mens du venter. Det gælder for:
To timer eller mere for flyvninger under km. 1.500
Tre timer eller mere for flyvninger inden for EU på mere end km. 1.500
Fire timer eller mere for flyvninger uden for EU på mere end km. 3.500
Flyselskabet skal betale for dine overnatninger samt transport til og fra hotel, hvis du er nødt til at overnatte på grund af forsinkelsen.
Du kan være berettiget til at få dine billetter refunderet eller en returflyvning, hvis forsinkelsen er på mindst fem timer.
Din ret til kompensation
Du KAN have ret til kompensation ved flyforsinkelse, hvis du ankommer mere end tre timer for sent til destinationen. Størrelsen på kompensationen afhænger af, hvor lang en flyvning der er tale om:
Flyvninger på 1.500 km. eller kortere 250 EURO
Flyvninger mellem km. 1.500 og 3.500 400 EURO
Flyvninger over 3.500 km. uden for EU 600 EURO
Kompensationen skal udbetales kontant, ved bankoverførsel eller bankcheck. Hvis flyselskabet ønsker at udbetale kompensationsbeløbet i rejsekuponer eller andre tjenester, så skal du give din accept af dette på skrift.
I visse tilfælde kan flyselskabet reducere din kompensation med 50 % afhængigt af, hvor langt du flyver og hvor hurtigt du kommer frem.
Din ret til kompensation bortfalder, hvis flyforsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder fx, uvejr og en ulovlig (uvarslet) arbejdsnedlæggelse.
OurWorld A/S optræder som agent for de(t) i rejsen/transporten involverede luftfartsselskab(er), der alene er ansvarlige for den korrekte gennemførelse af flyvningen. Dette selskab/disse selskabers transportbetingelser og ansvarsbegrænsninger er derfor gældende.
Transporten sker i henhold til Montreal- og Warszawa-konventionerne og Forordning 889/2002, der begrænser luftfartsselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af død eller tilskadekomst og ved ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af bagage samt i tilfælde af forsinkelse.
OurWorld A/S ansvar for mangler samt person- og tingskade ved skibs- og togrejser er begrænset til det erstatningsansvar, vores leverandører har i henhold til henholdsvis Athen-konventionen samt COTIF/CIF-konventionen.
Ovenstående kan for nogle virker som ”Jura sprog”. Frit oversat til ”Dansk” betyder det:
Hvis dit fly er forsinket, kan du rette henvendelse til flyselskabet for at få kompensation. Problemet er at det ofte skal foregå på engelsk. Hvilket kan være en udfordring for mange. Men vi hjælper gerne med kontaktinformationer til flyselskabet (mailadresse eller hjemmeside)
I stedet kan du søge ordet: Flyforsinkelse på www.google.dk så finder du flere selskaber som kan hjælpe dig. Typisk vil de være gratis, hvis du ikke får erstatning, men får du erstatning vil de typisk kræve omkring 25% af erstatningsbeløbet.
Du skal være opmærksom at ”sagen” kan tage både måneder og år at få afklaret.
Når alt dette er sagt, så er virkeligheden, det er meget få fly der er forsinket og hvis de endelig er forsinket, så er det ofte nogle få minutter.
Med ønsket om en god og rettidig flyvning
OurWorld A/S
Hvad er inkluderet i prisen?
Prisen inkluderer:
✅ Fly: København – Keflavik – København
✅ Overnatninger som beskrevet i programmet
✅ Morgenmad dagligt
✅ Oplevelser, Den Gyldne Cirkel
✅ Entré og håndklæder til den Hemmelige Lagune
✅ Sightseeing i Reykjavik
✅ Oplevelser, på Vestmannaeyjar
✅ Jökulsárlón, Glacier Lagoon
✅ Gletsjertunge, Skógafoss og Seljalandsfoss
✅ Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg per 8. juni 2021
Prisen inkluderer ikke:
❌ Drikkevarer og måltider der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen
❌ Personlige forsikringer