Blandt de utallige highlights er sightseeing i Dublin med alle de flotte historiske bygninger, det pulserende byliv og de mange hyggelige pubber med levende musik. Rundtur i Wicklow Mountains med de smukke lyngklædte bjerge med fritgående får, præcis som drømmebilledet af Irland. Der er et væld af leben med musikere og gademusikanter.
I Dublin har du altid noget at give dig til, og bliver du sulten, skal du aldrig gå langt for at finde en restaurant med specialiteter fra de grønne bakker og det salte hav.
Det er cirka priser. Kontakt os for præcise priser til jeres gruppe, med jeres ønsker for rejsen.
OurWorld vil arbejde ihærdigt for at finde den allerbedste mulige pris – til jer, som altid.
Prisoversigt:
5 dage, 4 nætter:
Pris per person DKK. 5.480,-
Rejsens pris inkluderer:
✅ Fly: København - Dublin - København
✅ Bustransport fra lufthavn til Dublin tur/retur
✅ Indkvartering på turistklasse hotel
✅ 4 nætter i flersengsværelser for unge
✅ 4 nætter i dobbeltværelse for ledere
✅ 4 x morgenmad
✅ Udflugt til Wicklow Mountains
✅ Sightseeing med lokal guide, til fods, 3 timer
✅ 2 koncert spilletilladelser
✅ Engelsktalende chauffør på oplevelsesdagene
✅ Prisen er baseret på 34 unge og 6 ledere
Gebyr:
Kan forekomme for musikinstrumenter på fly.
Prisen gælder udenfor højsæson og helligdage.
Samme koncept, blot 4 dage, 3 nætter
Pris per person DKK. 4.840,-
Veltilrettelagt rundrejse program med erfarne rejseledere
OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.
Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav og behov.
Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.
På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!
Christian Weis Jensen
Dette er et eksempel på hvordan et program kan se ud for en rejse.
I er hjertelig velkomne til at kontakte os, så vi sammen kan tilpasse rejsen, efter jeres ønsker og behov.
Dag 1:
Efter vi har fået vores bagage og musikinstrumenter, er bussen klar til at køre os helt ind til Dublin på vores turistklasse hotel.
Dagen er afsat til sightseeing og i Dublin er der en overflod af store seværdigheder som Trinity College, Grafton Street, National Museum, St. Patricks Cathedral, Christchurch Cathedral, Dublin Castle, Temple Bar Area, m.v. Vi tager en spadseretur ned ad det fornemme strøg Grafton Street, hvor vi hilser på Molly Malone og ser alle gademusikanterne.
Dag 2:
Denne dag er også afsat til sightseeing i Dublin, hvor vi til fods besøger de mange markante seværdigheder og historiske steder.
I samme område besøger vi Naturhistorisk Museum, som nok er mest kendt for at se ud som et museum gjorde i 1800-tallet, med store hvaler under taget, masser af udstoppede dyr og en helt speciel atmosfære, når man træder ind i denne tidslomme. Vi arrangerer en koncert i dag.
Dag 3:
Efter morgenmad tager vi en smuk bustur gennem Wicklow Mountains. Området er i dag nationalpark og kaldes tillige ”The Garden of Irland”, da det er så afvekslende, smukt og indbydende. Turen viser tydeligt, hvor varieret landskabet er, fra frodige grønne marker til smukke hede arealer med tørvegravning og store vidder med flokke af kronhjorte.
Et besøg i Irland er ikke fuldendt uden et besøg i klosterbyen Glendalough midt i Wicklow Mountains. Byen ligger uendelig smukt med det imponerende 30 m. høje rundtårn, kirker og højkors ved Upper & Lower Lake.
Dag 4:
Dagen i dag er til egne oplevelser, vi kan foreslå et besøg i Botanic Gardens, et imponerende flot sted. Vi kan også anbefale, at besøge Dublin Zoo, som er beliggende i Dublin.
Om aftenen anbefaler vi at besøge et af de irske pubs, som spiller musik, der er et liv og en leben med folk i alle aldre, de tager dig gerne med på dansegulvet, så pas på. På mange pubber kan man købe en solid irsk aftensmad til få penge.
Vi arrangerer en koncert sidst på eftermiddagen.
Dag 5:
Efter morgenmaden anbefaler vi et besøg i St. Patricks Cathedral, som betragtes som et gotisk mesterstykke af arkitektur. Nogle gæster er heldige på en rundvisning at opleve et kor synge derinde.
Entré til rundvisningen er ikke inkluderet.
Om eftermiddagen bliver vi hentet på vort hotel, vi kører til lufthavnen.