VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 6 DAGE
PRIS 17.995,00 kr.

Rundrejse i Island 

 

Island er et land med et ekstremt natursceneri Naturen er gold og barsk, men samtidig også fascinerende levende og nærværende, når man står og skuer ud over en lava slette der forsvinder ud i horisonten

 

I århundrede har Islændinge levet side om side med aktive vulkaner, en boblende undergrund og med Atlanterhavets rasen i deres baghave. Og lige så nemt er det at blive betaget af Den Hemmelige Lagunes varme termiske vand, ude under åben himmel med store træer og heste der græsser som din nærmeste nabo

Som rejsende er det nemt at tabe sit hjerte til naturen

 

 

Prisoversigt

Pris per person i dobbeltværelse                                                 DKK.   17.995,-

Pris per person i enkeltværelser                                                  DKK.   21.885,-

Begrænset antal enkeltværelser

 

Afbestillingsforsikring (per person)                                             8 % af prisen

Rejseforsikring (Gouda superdækning)                                      Kontakt os venligst

 

 

Ourworld A/S modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.

Vær opmærksom på at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende.

Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

 

Hvad er inkluderet i rejsens pris?

Prisen inkluderer:

✅ Fly: København - Keflavik - København

✅ Overnatninger som beskrevet

✅ 5 x morgenmad

✅ Middag, 2-retters menu på Stracta Hotel uden drikkevarer

✅ Middag, 2-retters menu på Hotel Katla uden drikkevarer

✅ Sightseeing i Reykjavik

✅ Hvalsafari

✅ Oplevelser, Den Gyldne Cirkel

✅ Entré & håndklæder, Den Hemmelige Lagune

✅ Oplevelse, Vestmannaeyjar

✅ Oplevelse, Jökulsárlón Glacier Lagoon

✅ Oplevelse, Skogafoss og Seljalandsfoss

✅ Dansk rejseleder på hele rejsen fra København

✅ Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg per 30. januar 2024

 

Klik her for at se program for rejsen

Klik her for at læse Rejsebetingelserne

 

Se kort over rejsen og galleri herunder.

Prisen inkluderer ikke:

❌ Drikkevarer og måltider der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen

❌ Personlige forsikringer

 

 

 

Du skal acceptere Marketing Cookies for at se kortet

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

 

 

 

 

Program for rejsen

 

29.august: Reykjavik

Vi flyver fra Københavns lufthavn kl. 14.05 med ankomst lokal tid kl. 15.25 til Islands lufthavn Keflavik.

Vi vil allerede nu have en god fornemmelse af den barske islandske natur og termiske undergrund, området vi kører gennem, er dækket af størknet lava.

Sidst på eftermiddagen er vi fremme ved vores hotel.

 

Overnatning: Center Hotels Plaza, 3 nætter

 

30.august: Reykjavik sightseeing & hvalsafari

Vi skal på rundtur til byens seværdigheder, hvor første stop er ved Hallgrimskirken, der af flere er udnævnt, som en af verdens 50 smukkeste bygningsværker.

Vi skal naturligvis se den både indefra og udefra. Vi kommer ind i Reykjaviks gamle bymidte med huse i alle farver. Undervejs krydrer rejselederen med sagaer og gode historier.

Der er ligeledes et besøg ved Harpa, det flotte opera- og koncerthus, som huser Islands symfoniorkester og den islandske opera.

 

Vi slutter ved havnen, hvor vi har en times tid til at finde et lille sted og få frokost. Havneområdet tilbyder flere gode muligheder. Efter frokost mødes vi på det aftalte sted ved kajen sammen med rejselederen.

 

Vi skal på hvalsafari ca. 3 timer i havet udfor Reykjavik. Vi kan låne varme vandsikre overalls på båden. Efter interessante timer på havet, er det tid at vende tilbage til hotellet.

 

Reykjavik

 

31.august: Gyldne Cirkel & Hemmelige Lagune

Efter morgenmaden forlader vi hotellet. Dagens udflugtsmål er Den Gyldne Cirkel. Første stop er ved Tingvellir sletten, stedet hvor de første islændinge mødtes for at skabe deres parlament.

 

Næste stop på turen er ved gejseren Strokkur, der med få minutters mellemrum sender kogende vand og damp op i 30 meters højde. Det bobler og koger overalt i dette termiske område, hvilket er et fascinerende syn.

 

Videre til Gullfoss, der er et imponerende vandfald. I dens vandtåge kan man ofte se en regnbue spejle sig i. Her vil være god tid til at nyde synet.

Der løber ca. 100 kubikmeter vand igennem vandfaldet hvert sekund. Der har tidligere været planer om at udnytte vandfaldet i et elektricitetsværk, men de planer er nu opgivet, og vandfaldet er blevet fredet.

 

Herefter fortsætter vi til ”Den Hemmelige Lagune”. Her kan vi bade og nyde det termiske varme vand. Husk venligst badetøj, håndklæder er bestilt.

Vi er tilbage i Reykjavik sidst på eftermiddagen.

 

Gullfoss vandfald

 

1. september: Vestmanna - Vik

Efter morgenmaden, tjekker vi ud fra hotellet, kører langs den smukke kyst til færgelejet ved Landeyjahöfn, hvorfra vi sejler til Vestmanna.

Vi skal opleve den største af de i alt 14 øer, der udgør Vestmannaøerne - nemlig øen Heimaey.

Mange kan sikkert huske det voldsomme vulkanudbrud, der næsten lagde øen øde i 1973. Vulkanen Eldfell er stadig varm og der kan bages brød på siderne af denne vulkan, hvilket er ret tankevækkende.

 

I byen ser vi meget tydeligt, hvor skillelinjen gik til og vi skal også høre om øernes spændende historie med overfald af sørøvere, der kom så langt fra som Algeriet.

  

Dagens rundtur bringer os til fjeldet, hvor vi kan nyde synet af de mange fugle, er vi heldige kan vi se de sørgmodig udseende søpapegøjer. De plejer at bringe smilet frem. Om eftermiddagen sejler vi tilbage til fastlandet, hvorefter vi kører mod vores hotel. Efter ankomsten skal vi nyde en dejlig middag.

 

Overnatning: Hotel Katla, 1 nat

 

2. september: Jökulsárlón - Hella

I dag skal vi besøge Jökulsárlón Glacier Lagoon. Her har vi mulighed for at gå en tur langs lagunen, der er fyldt med turkisblå isskulpturer. Sammen igen går vi ombord på et amfibie køretøj og den næste halve time, sejler vi rundt mellem disse isskulpturer, der er knækket af Europas største gletsjer Vatnajökull.  Er vi lidt heldige, kan vi se sæler, der dovent betragter os fra et lille isbjerg.

 

På vej mod Hella, gør vi et stop ved den lille by Vík. Her vil vi gå en lille tur på stranden med det sorte sand. Sandet er farvet af vulkanudbrud fra områdets vulkaner.

 

Herefter oplever vi det imponerende vandfald Skogafoss, hvor der er mulighed for at følge stien til toppen af vandfaldet. Nogle få kilometer herfra stopper vi ved vandfaldet Seljalandsfoss.                

Her kan man gå bagom, således at man står mellem klippevæggen og det brusende vand. En sjov og anderledes oplevelse. Fremme i Hella skal vi nyde en dejlig middag på hotellet.

 

Overnatning: Stracta Hotel, 1 nat

 

Seljalands vandfaldet

 

3.september: Hella - Grindavik - Keflavik

Efter et godt morgenmåltid forlader vi vores hotel.

Undervejs mod lufthavnen skal vi opleve Miðlína også kendt som broen over kontinentalpladerne. Når vi står et bestemt sted på broen, har vi den ene fod på den Euroasiatiske kontinentalplade og den anden fod på den Amerikanske kontinentalplade.

 

Vi skal være i lufthavnen kl. 14.30, flyver mod København kl. 16.30, lander kl. 21.40.

 

 

 

Rejsebetingelser

Prisændringer
OurWorld A/S kan under særlige forudsætninger hæve eller sænke rejsens pris. Ændringen skal bero på væsentligt ændrede valutakurser, skatter, afgifter, nye skatter og/eller afgifter, stigninger på brændstof og lign. En prisændring vil blive varslet hurtigst muligt og senest 14 dage før afrejse. OurWorld A/S kan dog aldrig forhøje rejsens pris med mere end 10 %. Såfremt dette sker kan rejsedeltageren frit afbestille rejsen.

OurWorld forbeholder sig ret til at kurssikre relevante valutaer når der er sikret afrejse, herefter kan evt. kursfald ikke udløse lavere pris.

 

Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl og fejl i prisen på rejsen.

 

Rejsedeltagerens ændring
Navneændring er efter billetudstedelse som oftest forbundet med ændringsgebyr, som er afhængig af det enkelte luftfartsselskab.

 

Rejsedeltagerens afbestilling uden afbestillingsforsikring
Indtil 60 dage før afrejse er depositum tabt.

Senere afbestilling end 60 dage før afrejse vil medføre, at hele det indbetalte beløb er tabt.

 

Afbestilling skal altid foregå skriftligt.

 

Afbestillingsforsikring
OurWorld A/S anbefaler at man tegner en afbestillingsforsikring.

Forsikringen skal bestilles samtidig med rejsen. Forsikringen dækker, hvis forsikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller nærmeste pårørende eller rejseledsager.

OurWorld A/S etablerer afbestillingsforsikringen ved Gouda rejseforsikring.

 

Rejsedeltagerens ansvar
Møder rejsedeltageren ikke rettidigt op/udebliver eller ikke kan deltage pga. glemt eller ugyldigt pas, kan der ikke forventes nogen godtgørelse. Rejsedeltageren skal rette sig efter rejselederens anvisninger samt sørge for, at bagage mv. er på rette sted.

Rejsedeltageren er ansvarlig for enhver skade forårsaget pga. tilsidesættelse af rejselederens anvisninger. Enhver rejsedeltager er selv ansvarlig for at kende gældende toldregler.

 

Aflysning/ændring

Aflysning kan finde sted, hvis der ikke er opnået tilstrækkeligt deltagerantal (12). Ved aflysning af en rejse godtgøres det fuldt indbetalte beløb. OurWorld A/S er forpligtet til senest 60 dage før afrejse at underrette rejsedeltagerne, såfremt der ikke er tale om en pludselig opstået situation.

Bureauet forbeholder sig ret til at ændre en rejse, hvis tvingende forhold gør dette nødvendigt, f.eks. omlægning af en rejserute, ændring af overnatningssteder samt flytte gæster til et andet hotel af samme standard.

 

Rygning
Rygning i busser og fly er ikke tilladt. Hotelværelserne er som udgangspunkt ikke ryger værelser. Ønskes rygerværelser vil OurWorld A/S gerne forespørge om dette.

 

Bonusprogrammer
Dette er en sag mellem deltager og flyselskab.

 

Reklamationer
Skal fremsættes til rejselederen vil straks forsøge at udbedre skaden. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, skal reklamation omgående ringes eller sendes skriftligt til OurWorld A/S.

 

 

Hvis dit fly bliver forsinket

Vi har traditionelt en stor grad forbruger beskyttelse i Danmark – heldigvis. I den forbindelse vil vi gerne at du er bekendt med følgende.

Nedenstående er relevant såfremt dit fly er forsinket, eller du bliver afvist pga. for eksempel overbooking af flyet. Herunder finder du information som er hentet fra Forbruger Europa.

 

Hvis dit fly er mere end to timer forsinket fra eller til et EU land, skal flyselskabet blandt andet tilbyde dig gratis mad og drikke, mens du venter. Det gælder for:

 

To timer eller mere for flyvninger under km. 1.500
Tre timer eller mere for flyvninger inden for EU på mere end km. 1.500
Fire timer eller mere for flyvninger uden for EU på mere end km. 3.500
 

Flyselskabet skal betale for dine overnatninger samt transport til og fra hotel, hvis du er nødt til at overnatte på grund af forsinkelsen.

Du kan være berettiget til at få dine billetter refunderet eller en returflyvning, hvis forsinkelsen er på mindst fem timer.

 

Din ret til kompensation
Du KAN have ret til kompensation ved flyforsinkelse, hvis du ankommer mere end tre timer for sent til destinationen. Størrelsen på kompensationen afhænger af, hvor lang en flyvning der er tale om: 

 

Flyvninger på 1.500 km. eller kortere                            250 EURO
Flyvninger mellem km. 1.500 og 3.500                          400 EURO
Flyvninger over 3.500 km. uden for EU                         600 EURO

 

Kompensationen skal udbetales kontant, ved bankoverførsel eller bankcheck. Hvis flyselskabet ønsker at udbetale kompensationsbeløbet i rejsekuponer eller andre tjenester, så skal du give din accept af dette på skrift.

I visse tilfælde kan flyselskabet reducere din kompensation med 50 % afhængigt af, hvor langt du flyver og hvor hurtigt du kommer frem.

Din ret til kompensation bortfalder, hvis flyforsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder fx, uvejr og en ulovlig (uvarslet) arbejdsnedlæggelse.

 

OurWorld A/S optræder som agent for de(t) i rejsen/transporten involverede luftfartsselskab(er), der alene er ansvarlige for den korrekte gennemførelse af flyvningen. Dette selskab/disse selskabers transportbetingelser og ansvarsbegrænsninger er derfor gældende.

Transporten sker i henhold til Montreal- og Warszawa-konventionerne og Forordning 889/2002, der begrænser luftfartsselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af død eller tilskadekomst og ved ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af bagage samt i tilfælde af forsinkelse.

OurWorld A/S ansvar for mangler samt person- og tingskade ved skibs- og togrejser er begrænset til det erstatningsansvar, vores leverandører har i henhold til henholdsvis Athen-konventionen samt COTIF/CIF-konventionen.

 

Ovenstående kan for nogle virker som ”Jura sprog”. Frit oversat til ”Dansk” betyder det:

Hvis dit fly er forsinket, kan du rette henvendelse til flyselskabet for at få kompensation. Problemet er at det ofte skal foregå på engelsk. Hvilket kan være en udfordring for mange. Men vi hjælper gerne med kontaktinformationer til flyselskabet (mailadresse eller hjemmeside)

I stedet kan du søge ordet: Flyforsinkelse på www.google.dk så finder du flere selskaber som kan hjælpe dig. Typisk vil de være gratis, hvis du ikke får erstatning, men får du erstatning vil de typisk kræve omkring 25% af erstatningsbeløbet.

Du skal være opmærksom at ”sagen” kan tage både måneder og år at få afklaret.

Når alt dette er sagt, så er virkeligheden, det er meget få fly der er forsinket og hvis de endelig er forsinket, så er det ofte nogle få minutter.

 

Med ønsket om en god og rettidig flyvning

OurWorld A/S

Pris per person i delt dobbeltværelse. Afgang Kastrup
29. august 2024 - 3. september 2024
17.995,00 kr.

Pris per person i enkeltværelse. Afgang Kastrup
29. august 2024 - 3. september 2024
21.885,00 kr.

Hvad er inkluderet i prisen?

 

 

Prisen inkluderer:

✅ Fly: København – Keflavik – København

✅ Overnatninger som beskrevet i programmet

✅ Morgenmad dagligt

✅ Oplevelser, Den Gyldne Cirkel

✅ Entré og håndklæder til den Hemmelige Lagune                        

✅ Sightseeing i Reykjavik

✅ Oplevelser, på Vestmannaeyjar

✅ Jökulsárlón, Glacier Lagoon

✅ Gletsjertunge, Skógafoss og Seljalandsfoss

✅ Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg per 8. juni 2021

Prisen inkluderer ikke:

❌ Drikkevarer og måltider der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen

❌ Personlige forsikringer

Har du spørgsmål?

Christian Weis Jensen

Telefon: 97425040