VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 13 DAGE
PRIS 24.995,00 kr.

Det Vestlige USA

14. – 26.januar 2025

 

Guds eget land eller mulighedernes land - kært barn har mange navne, men USA er også landet fyldt med overraskelser, uanset om man er førstegangsrejsende eller ej.

USA rummer alt fra pulserende storbyer til fjerntliggende kvægfarme, fra ørken til sumpområder, fra vilde bjørne til Walt Disney og fra Las Vegas til nogle af verdens smukkeste og mest enestående nationalparker såsom Grand Canyon og Zion.

 

Drømmerejsen går til USA!

 

 

Tilmelding til Ourworld på telefon 97 42 50 40 eller mail til info@ourworld.dk

 

 

Prisoversigt for medlemmer af Læserklubben.

Pris per person i delt dobbeltværelse                                                  DKK.      24.995,-

Pris per person i enkeltværelse                                                             DKK.      29.695,-

              

Sygeafbestillingsforsikring:                                                                     8% af rejsens pris

Rejseforsikring (Gouda superdækning)                                                Kontakt os venligst

 

Hvad er inkluderet i rejsens pris? 

Rejsens pris inkluderer:

✅ Fly: Billund - Los Angeles - Billund

✅ 23 kilo indchecket bagage, 12 kilo håndbagage

✅ Måltider på den oversøiske flyvning

✅ Dansk rejseleder/chauffør på hele rejsen

✅ Overnatninger på turistklasse hoteller/moteller

✅ Morgenmad dagligt

✅ Hvalsafari

✅ Entré, Death Valley

✅ Entré, Valley of Fire

✅ Entré, Grand Canyon

✅ Gondolbane ved Palm Springs

✅ Alle ovenstående oplevelser jf. rejsebeskrivelsen

✅ Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg per 12.februar 2024

Rejsens pris inkluderer ikke:

❌ Drikkevarer og måltider, der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen

❌ Drikkepenge i forbindelse med måltider

❌ Personlige forsikringer

❌ Valgfrie udflugter

❌ Indrejsetilladelse til USA for danske statsborgere USD 21,-

 

Artikel om 8 personers rejse

Lille gruppe store oplevelser.
Normalt tilbyder rejseselskaber oversøiske rejser hvor man kører rundt i store busser. Men der er et alternative
Rejsebureauet OurWorld A/S har gennem flere år haft succes med rejser til USA, Canada og Island, hvor der køres i mindre busser.
Ideen er, at man tager det bedste fra den traditionelle grupperejse og tilføjer masser af fleksibilitet, impulsivitet og nærvær.

  

På tur i minibus.
Udrejsen foregår som med andre oversøiske rejser med fly, men når man kommer frem til destinationen, står der ikke en stor bus med chauffør parat. I stedet skal rejselederen, der er chauffør på turen, hente minibussen, der er reserveret.
Når formaliteterne omkring lejen er overstået, pakkes bilen og eventyret starter.

 

Hovedruten og overnatningerne er bestilt, men resten er fleksibelt.
Naturligvis udnyttes den store erfaring OurWorld A/S har med at tilrettelægge rejser, så man er sikker på at opleve de ting, der er ”et must” på turene. Men herudover er mulighederne åbne.

 

Seværdigheder skal naturligvis besøges.
Rejsen er tilrettelagt, så man kommer forbi de seværdigheder, der skal besøges. Men hvor der med store grupper for det meste er et forholdsvis stramt program, kan vi være ret fleksibel med fordelingen af tiden og rute.

Hvis gruppen ønsker at køre af sted på nye oplevelser tidligere om morgenen, gør man det, og man behøver ikke være fremme ved næste hotel/motel til et bestemt tidspunkt.

Hvis der undervejs pludselig opstår mulighed for at opleve noget specielt og ikke planlagt, gør man det.

På tilsvarende rejser, har vi bl.a. besøgt danske emigranter, lavet spontane stop ved vingårde og endda på en Amerikansk skydebane!.

 

Erfaringer med 8 personers rejser.
Rejserne er anderledes, idet man er en lille gruppe, der skal kunne blive enige om, hvad man gerne vil. Man er i forholdsvis tæt kontakt med hinanden, og skal være parat til at give og modtage.
Bussen, man kører i, er en 12 personers minibus uden toilet. Der er altså mindre plads end i en 45 personers bus. Men fordelen med minibussen er, at den kan komme frem stort set over alt – også steder, hvor de store busser ikke kan og må køre. Det giver mulighed for at se og opleve steder, man normalt ikke kommer.

Erfaringerne fra de rejser, der har været gennemført med kun otte deltagere er særdeles gode. Indtil nu har vi ikke oplevet problemer, og deltagere i disse rejser har udtrykt stor tilfredshed med rejseformen.

 

I videoen herunder:
Er der en præsentation af vogntypen vi bruger, bemærk venligst. Vognen har 12 sæder, men vi rejser med 8 gæster + rejseleder. Det giver os 3 ledige sæder og dermed mere plads til alle.

 

Klik her for info om rejsen

Klik her for at se program for rejsen

Klik her for at læse Rejsebetingelserne

 

Se kort over rejsen, og galleri herunder.

Du skal acceptere Marketing Cookies for at se kortet

OurWorld A/S har kunder fra hele Danmark. Vi servicerer vore kunder såvel telefonisk som per e-mail eller personligt. Netop det personlige er vigtigt for os, da vore kunder skal på oversøisk ferie eller på erhvervsrejse. Det er naturligvis også muligt at kombinere disse rejseformer.

Vi ved at sådanne rejser ofte kun foretages få gange i livet, hvorfor vi har stor fokus på at sikre, at rejsen opfylder vore kunders krav og behov.

Vores erfaring med rejser til oversøiske rejsemål sikrer vore gæster at alle praktiske forhold inden, under og efter rejsen er kontrolleret. Og netop her kommer det personlige til sin ret.

På en rejse til oversøiske destinationer mener vi, det er vigtigt at sikre en ordentlig gennemgang af rejsen før afgang, således at vore gæster har fået mere og andet end blot en rejsebeskrivelse og en faktura.
Vi glæder os til at vise dig OurWorld!

Christian Weis Jensen

 

 

 

 

Før du læser rejsebeskrivelsen!

✔️ På rejser til USA og Canada rejses der oftest i store busser med én dør, dette gør det tidskrævende at lave stop på rejsen. Vi har på denne rejse valgt at lave det noget anderledes.

✔️ Tanken bag rejsen er at vi tager på en ”amerikansk Road trip” vi kører i en mindre bus, men stadig med god plads. Den danske rejseleder vil være gruppens chauffør.

✔️ Vi har vognen til rådighed hele vejen, så nedenstående er, hvad vi garanterer, I ser på rejsen, men herudover kommer der mange andre steder, hvor der er en stor grad af frihed til at tage på ekstra opdagelser. Rejselederen er der 100% for dig og dine rejsefæller.

✔️ På rejsen er der inkluderet morgenmad, men ikke nødvendigvis på hoteller/moteller. Det er ofte hyggeligere at finde en ”Diner” på vejen, så vi spiser sammen med de lokale. Nogle af måltiderne vil være kold morgenmad med brød, pålæg og evt. yoghurt til.

✔️ Frokosten vil vi spise på lokale cafeteriaer eller købe ind til en madpakke, som vi nyder et naturskønt sted.

✔️ Aftensmaden kan indtages på egen hånd eller følg rejselederen til et fornuftigt spisested.

✔️ Dette er ikke en luksus rejse, men det er en rejse, hvor du og dine rejsefæller får nogle oplevelser, som ikke findes andre steder.

✔️ Der er indført nogle restriktioner i Nationalparkerne, derfor skal vi bl.a. i Grand Canyon bruge parkens shuttle busser.

✔️ VIGTIGT: Rejsen er ikke velegnet til dårlig gående og kørestolsbrugere.

✔️ Hver deltager skal håndtere egen bagage, der er ikke bagageservice på overnatningsstederne.

 

 

Program for rejsen

14. januar: Billund - Los Angeles

Vi flyver fra Billund kl. 06.00, efter et flyskift, ankommer vi til Los Angeles kl. 11.50. Efter vi har fået udleveret vores vogn, kører vi til hotellet, her bor vi 2 nætter.

Når vi har fået værelserne udleveret, skal vi ud at opleve lidt af Los Angeles.

Overnatning: Hawthorne Plaza Inn

 

Los Angeles

 

15. januar: Los Angeles     

Los Angeles er mere et område end en by. I alt er der 88 byer, alle i forskellige størrelser og tilsammen bliver de til Los Angeles eller ”The Big Orange”, som er byens kælenavn.

Vi starter dagens rundtur, hvor det hele begyndte for cirka 230 år siden med 44 indbyggere i ”El Pueblo de Los Angeles”. Vi bevæger os rundt i byen og besøger Little Tokyo og Chinatown.

Fremme i Hollywood skal vi naturligvis se ”Walk of Fame”. Af andre stop i dag er Beverly Hills og Rodeo Drive.

 

16. januar: Los Angeles - Morro Bay       

Vi forlader Los Angeles, kører nordpå med kystvejen til Santa Barbara. Her skal vi opleve Santa Barbara Mission, én af de smukkeste og mest velbevarede gamle spanske missionsstationer i Californien.

 

Efter cirka en times kørsel er vi fremme ved Solvang, også kendt som den danske by i USA.

Vi ser nærmere på byen og går selvfølgelig også en tur på byens hovedstrøg, før vi fortsætter mod Morro Bay.

 

Fremme i Morro Bay, efter vi har sat vores bagage op på værelset, mødes vi til en gåtur langs havnen. I havnebassinet lever der cirka 50 havoddere, mon ikke vi ser nogle der ligger på ryggen i vandet, blinker til os, mens de forsøger at åbne et skaldyr - med en sten de har gemt til lejligheden.

Overnatning: La Serena Inn, 2 nætter

 

17. januar: Morro Bay

Efter morgenmaden skal vi på hvalsafari. Farvandet ud for Morro Bay har året rundt besøg af hvaler. I januar er der rigtigt gode chancer for at se gråhvaler. Denne hvalart kan blive op til 12 meter lang og veje 27 tons.

 

Typisk vil man se masse fugle, før vi ser hvalerne, det skyldes at fuglene, både hvalerne og søløverne ofte jagter de samme fiskestimer. Tilbage på landjorden kører vi nordpå, vores første stop er ved en strand, hvor vi kan se søelefanter. Hvert år søger cirka 18.000 søelefanter ind på strandene ved San Simeon.

 

I januar føder søelefanterne deres unger, vi vil opleve ungerne og deres mødre på stranden. Hvis vi er heldige ser vi en fødsel ganske få meter fra os. Mætte af indtryk vil vi nu nyde et godt måltid mad på en af byens restauranter, der har alt fra fisk til store amerikanske bøffer.

 

18. januar: Morro Bay - Death Valley                             

Vi fortsætter til en af de mest forunderlige National Parker i USA – Death Valley. I bunden af dalen findes ørkenområde, hvor temperaturen kan komme op omkring 50 grader i sommerperioden. Det er heldigvis noget køligere i januar. Vi skal bo midt i parken.

Overnatning: The ranch at Death Valley, 1 nat

 

Las Vegas

  

19. januar: Death Valley - Las Vegas               

Efter morgenmaden fortsætter vi til Las Vegas. Vi kommer fra øde natur til en meget anderledes by. Las Vegas forvandles til et orgie af lys og lyde når mørket falder på. Byens hovedgade ”The Strip” er stedet, hvor det sker. Her findes gigantiske kasinoer med underholdning døgnet rundt.

 

Selv om man ikke er til spil, er det nemt at få tiden til at gå.

Vi skal selvfølgelig bo på ”The Strip”. Af verdens 30 største hoteller ligger 20 af dem på denne gade og har tilsammen utrolige 75.000 værelser.

Når alle har fået deres værelser, skal vi ud og se nærmere på denne urolige by.

Overnatning: Excalibur, 2 nætter

 

20. januar: Las Vegas

Hvis du har lyst til en afslappende dag på hotellet eller lidt shopping, så er der mulighed for det i dag.

Vi håber dog, at du vil med til Valley of Fire State Park. Området er overset af mange turister, det ligger tæt på Las Vegas og byder på flotte helleristninger og ikke mindst en smuk køretur.

 

Tilbage i Las Vegas skal vi opleve Fremont Street, som er den gamle del af Las Vegas, glæd dig til en meget anderledes oplevelse.

 

21. januar: Las Vegas - Grand Canyon

Vi kører til den hyggelige by Boulder City, hvor vi spiser morgenmad på en diner. Byen blev etableret i forbindelse med bygningen af Hoover Dam.

Dengang var det befolket af arbejderne, i dag er det en mere eksklusiv by med hyggelige butikker. Kort herfra laver vi et stop ved Hoover Dam, for at se nærmere på dette imponerende bygningsværk.

 

På vej mod Grand Canyon kører vi en tur på den berømte Route 66. Sidst på eftermiddagen er vi fremme ved det imponerende og gigantiske Grand Canyon, der er gennemskåret af Colorado River.

 

Vi bor inde i selve Nationalparken, så vi nemt kan komme rundt i parken.

Overnatning: Bright Angel Lodge, 2 nætter

 

Grand Canyon

 

22. januar: Grand Canyon

Grand Canyon Nationalpark byder på så mange smukke udsigtssteder.

Vi har hele dagen, vi giver os god tid til at opleve Nationalparken i dag. Vi skal vandre langs kanten og køre med bus helt ud til Hermits Rest. Hvis vi er heldige, kan vi måske se den sjældne californiske kondor.

  

23. januar: Grand Canyon – Lake Havasu

Vores første stop er i den gamle by, Williams, hvor der er mulighed for at strække ben og se lidt nærmere på byen, før vi fortsætter.

 

Efter vi er kommet gennem Kingman, kører vi igen på Route 66. Vi fortsætter ind i Black Mountains til den gamle mineby – Oatman. Vi giver os god tid til at opleve byen og de historiske huse. Der er en god chance for at møde fritlevende æsler, som er direkte efterkommere af de æsler, minearbejderne slap løs, da minerne var tømte.

 

Dagens sidste stop er i Lake Havasu City, her skal vi se og krydse byens hovedattraktion - London Bridge. I 1968 købte Robert P. McCulloch broen i London, fik den skilt ad og transporteret til Lake Havasu, hvor broen står den dag i dag.

Overnatning: Island Suites, 1 nat

 

24. januar: Lake Havasu – Los Angeles

Efter morgenmaden forlader vi Lake Havasu og kører til Palm Springs.

Vi skal med gondolbanen gennem Chino kløften, hvorfra vi kan nyde en imponerende udsigt over landskabet.

Tilbage i Palm Springs tager vi os tid til at se nærmere på byen, før vi fortsætter mod Los Angeles.

Overnatning: Hawthorne Plaza Inn, 1 nat

 

25. januar: Hjemrejsen begynder

Efter morgenmaden kører vi til Los Angeles lufthavn og starter hjemrejsen kl. 15.25.

 

26. januar: Billund

Efter et flyskifte er der ankomst til Billund kl. 14.40.

 

 

Rejsebetingelser

Prisændringer
OurWorld A/S kan under særlige forudsætninger hæve eller sænke rejsens pris. Ændringen skal bero på væsentligt ændrede valutakurser, skatter, afgifter, nye skatter og/eller afgifter, stigninger på brændstof og lign. En prisændring vil blive varslet hurtigst muligt og senest 14 dage før afrejse. OurWorld A/S kan dog aldrig forhøje rejsens pris med mere end 10 %. Såfremt dette sker kan rejsedeltageren frit afbestille rejsen.

OurWorld forbeholder sig ret til at kurssikre relevante valutaer når der er sikret afrejse, herefter kan evt. kursfald ikke udløse lavere pris.

 

Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl og fejl i prisen på rejsen.

 

Rejsedeltagerens ændring
Navneændring er efter billetudstedelse som oftest forbundet med ændringsgebyr, som er afhængig af det enkelte luftfartsselskab.

 

Rejsedeltagerens afbestilling uden afbestillingsforsikring
Indtil 60 dage før afrejse er depositum tabt.
Senere afbestilling end 60 dage før afrejse vil medføre, at hele det indbetalte beløb er tabt.

 

Afbestilling skal altid foregå skriftligt.

 

Afbestillingsforsikring
OurWorld A/S anbefaler at man tegner en afbestillingsforsikring.

Forsikringen skal bestilles samtidig med rejsen. Forsikringen dækker, hvis forsikrede ikke kan påbegynde rejsen pga. død eller alvorlig akut sygdom/tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos forsikrede eller nærmeste pårørende eller rejseledsager.

OurWorld A/S etablerer afbestillingsforsikringen ved Gouda rejseforsikring.

 

Rejsedeltagerens ansvar
Møder rejsedeltageren ikke rettidigt op/udebliver eller ikke kan deltage pga. glemt eller ugyldigt pas, kan der ikke forventes nogen godtgørelse. Rejsedeltageren skal rette sig efter rejselederens anvisninger samt sørge for, at bagage mv. er på rette sted.

Rejsedeltageren er ansvarlig for enhver skade forårsaget pga. tilsidesættelse af rejselederens anvisninger. Enhver rejsedeltager er selv ansvarlig for at kende gældende toldregler.

 

Aflysning/ændring
Aflysning kan finde sted, hvis der ikke er opnået tilstrækkeligt deltagerantal (12). Ved aflysning af en rejse godtgøres det fuldt indbetalte beløb. OurWorld A/S er forpligtet til senest 60 dage før afrejse at underrette rejsedeltagerne, såfremt der ikke er tale om en pludselig opstået situation.

Bureauet forbeholder sig ret til at ændre en rejse, hvis tvingende forhold gør dette nødvendigt, f.eks. omlægning af en rejserute, ændring af overnatningssteder samt flytte gæster til et andet hotel af samme standard.

 

Rygning
Rygning i busser og fly er ikke tilladt. Hotelværelserne er som udgangspunkt ikke ryger værelser. Ønskes rygerværelser vil OurWorld A/S gerne forespørge om dette.

 

Bonusprogrammer
Dette er en sag mellem deltager og flyselskab

 

Reklamationer
Skal fremsættes til rejselederen der straks forsøge at udbedre skaden. Sker dette ikke i tilstrækkeligt omfang, skal reklamation omgående ringes eller sendes skriftligt til OurWorld A/S.

 

Hvis dit fly bliver forsinket

Vi har traditionelt en stor grad forbruger beskyttelse i Danmark – heldigvis. I den forbindelse vil vi gerne at du er bekendt med følgende.

Nedenstående er relevant såfremt dit fly er forsinket, eller du bliver afvist pga. for eksempel overbooking af flyet. Herunder finder du information som er hentet fra Forbruger Europa.

 

Hvis dit fly er mere end to timer forsinket fra eller til et EU land, skal flyselskabet blandt andet tilbyde dig gratis mad og drikke, mens du venter. Det gælder for:

• To timer eller mere for flyvninger under km. 1.500

• Tre timer eller mere for flyvninger inden for EU på mere end km. 1.500

• Fire timer eller mere for flyvninger uden for EU på mere end km. 3.500

 

Flyselskabet skal betale for dine overnatninger samt transport til og fra hotel, hvis du er nødt til at overnatte på grund af forsinkelsen.

Du kan være berettiget til at få dine billetter refunderet eller en returflyvning, hvis forsinkelsen er på mindst fem timer.

 

Din ret til kompensation
Du KAN have ret til kompensation ved flyforsinkelse, hvis du ankommer mere end tre timer for sent til destinationen. Størrelsen på kompensationen afhænger af, hvor lang en flyvning der er tale om: 

• Flyvninger på 1.500 km. eller kortere                                                 250 EUR

• Flyvninger mellem km. 1.500 og 3.500                                               400 EUR

• Flyvninger over 3.500 km. uden for EU                                               600 EUR

 

Kompensationen skal udbetales kontant, ved bankoverførsel eller bankcheck. Hvis flyselskabet ønsker at udbetale kompensationsbeløbet i rejsekuponer eller andre tjenester, så skal du give din accept af dette på skrift.

I visse tilfælde kan flyselskabet reducere din kompensation med 50 % afhængigt af, hvor langt du flyver og hvor hurtigt du kommer frem.

Din ret til kompensation bortfalder, hvis flyforsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder fx, uvejr og en ulovlig (uvarslet) arbejdsnedlæggelse.

 

OurWorld A/S optræder som agent for de(t) i rejsen/transporten involverede luftfartsselskab(er), der alene er ansvarlige for den korrekte gennemførelse af flyvningen. Dette selskab/disse selskabers transportbetingelser og ansvarsbegrænsninger er derfor gældende. Transporten sker i henhold til Montreal- og Warszawa-konventionerne og Forordning 889/2002, der begrænser luftfartsselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af død eller tilskadekomst og ved ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af bagage samt i tilfælde af forsinkelse.

 

OurWorld A/S ansvar for mangler samt person- og tingskade ved skibs- og togrejser er begrænset til det erstatningsansvar, vores leverandører har i henhold til henholdsvis Athen-konventionen samt COTIF/CIF-konventionen.

 

Ovenstående kan for nogle virker som ”Jura sprog”. Frit oversat til ”Dansk” betyder det:

Hvis dit fly er forsinket, kan du rette henvendelse til flyselskabet for at få kompensation. Problemet er at det ofte skal foregå på engelsk. Hvilket kan være en udfordring for mange. Men vi hjælper gerne med kontaktinformationer til flyselskabet (mailadresse eller hjemmeside)

I stedet kan du søge ordet: Flyforsinkelse på www.google.dk så finder du flere selskaber som kan hjælpe dig. Typisk vil de være gratis, hvis du ikke får erstatning, men får du erstatning vil de typisk kræve omkring 25% af erstatningsbeløbet.

 

Du skal være opmærksom at ”sagen” kan tage både måneder og år at få afklaret.

Når alt dette er sagt, så er virkeligheden, det er meget få fly der er forsinket og hvis de endelig er forsinket, så er det ofte nogle få minutter.

 

Med ønsket om en god og rettidig flyvning

OurWorld A/S

Pris per person i delt dobbeltværelse. Afgang Billund
14. januar 2025 - 26. januar 2025
24.995,00 kr.

Pris per person i enkeltværelse. Afgang Billund
14. januar 2025 - 26. januar 2025
29.695,00 kr.

Har du spørgsmål?

Christian Weis Jensen

Telefon: 97425040